Modepsykologi: Hvad siger dit tøj om dig?

Modepsykologi og tøjvalg handler om kulturelle værdier i det samfund, hver enkelt person lever i. Kulturelle forskelle er vigtige. Faktisk har alle kulturer ikke samme opfattelse i forhold til eksempelvis farver.
Modepsykologi: Hvad siger dit tøj om dig?
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Du behøver ikke elske mode for at forstå, at der er en sammenhæng mellem den måde, vi ser ud på, og den måde andre opfatter os på. Det kaldes modepsykologi. Tøj er altid en af de ting, vi analyserer, når vi møder et nyt menneske. Det tøj, vi har på, kan vise et image af os selv, som vi gerne vil have andre til at se.

Måden, vi klæder os på, siger meget om, hvem vi er. Det, vi gerne vil udtrykke med vores tøj, er ikke altid, hvad andre ser. I denne artikel kommer vi ind på modepsykologi, og hvad det handler om.

Mange videnskabelige studier, samt psykologiske undersøgelser, har undersøgt den sande indflydelse, vores tøjvalg har på måden, hvorpå vi opfatter og dømmer hinanden. Disse forskellige eksperimenter har vist overraskende resultater.

Mode er ikke kun for kvinder

Mange mennesker tror, at kvinder er mere modebevidste end mænd. Studier viser dog, at mænd er mere opmærksomme på mode, end vi tror. I modsætning til den generelle opfattelse, viste Solomon og Schopler (1982), at mænd ofte er mere påvirkede af deres smag, og hvordan andre mennesker ser dem, end kvinder.

En undersøgelse viste, at det øger chancen for at vinde, hvis sportstøjet er rødt. På den anden side har et andet studie undersøgt, hvor meget en jobsøgendes tøj påvirker arbejdsgiveres opfattelse af lederegenskaber og deres beslutning om at ansætte kvinder i ledende stilling eller ej.

En mere maskulin tøjstil var betydende. Arbejdsgiveren opfattede jobsøgende med en mere mandlig tøjstil som mere energiske og aggressive Jobsøgende modtog også mere favorable anbefalinger, når de var klædt maskulint.

“Stil er et yderst personligt udtryk af, hvem du er, og hver gang du tager tøj på, bestemmer du en del af dig selv.”

– Nina Garcia

Mand i jækkesæt foran spejl illustrerer, at vores tøj sender forskellige signaler

Modepsykologi: Hvad siger dit tøj om dig?

Den teknologiske udvikling har gjort mode betydningsfuld. I starten var formålet med tøj at holde os varme, tørre og beskyttede mod sol og skidt. Det gjaldt vores overlevelse.

Lidt efter lidt begyndte mennesker at bruge tøj til mere praktisk anvendelse (som lommer i bukserne). Som den teknologiske udvikling skred frem begyndte tøjet at miste sin vigtighed i forhold til overlevelse og praktiske egenskaber.

Tøj hjælper os ikke længere kun til at overleve og gøre vores hverdag lettere. Selvom tøj stadig er et praktisk redskab, har det også fået en anden betydning. Eksempelvis kan vi se, hvordan visse typer tøj eller mærker kan komme til at repræsentere en vis status.

I mange samfund udtrykker en sans for mode rigdom og personlig smag. Dette viste George Taylor med kjolesømsindekset i 1926. Taylor lagde mærke til, at når et land går i recession og passer mere på pengene, viser kvinder ofte præference for lange kjoler, mens det er modsat i økonomisk gode tider.

En anden stor indflydelse på vores modevalg er resultatet af millioner af års udvikling som mennesker. Som med mange dyr tyder den evolutionære psykologis koncept om at finde en mage på, at vores adfærd bestemmes af vores indsats for at finde en mage og formere os.

Evnen til at vælge tøj giver også muligheder. Vi kan adskille os fra andre og udtrykke vores individualitet, hvilket gør os mere attraktive overfor personen, vi gerne vil danne par med. Tænk på en påfugl, der viser sine farverige fjer for at tiltrække en mage.

På den anden side kan vi også bruge tøj til at falde ind i mængden og gå ubemærket hen. Hvis vi eksempelvis tager uniform på eller klæder os homogent i et bestemt miljø for midlertidigt at skjule vores identitet.

Kvinde i rød kjole udtrykker individualitet med tøj

Kultur i modepsykologi

En stor del af undersøgelserne indenfor modepsykologi og tøjvalg handler om kulturelle værdier i det samfund, hver enkelt person lever i. Kulturelle forskelle er vigtige. Faktisk har alle kulturer ikke samme opfattelse i forhold til eksempelvis farver.

Det er vigtigt at nævne, at tøjvalgets overfladiske betydning sjældent er det eneste, der bestemmer, hvordan andre opfatter os. Det er ikke kun vores tøj, der betyder noget, men også hvordan vi bærer det, og hvordan vi sammensætter det.

“Interesse for hvordan du ser ud, skal komme fra dit hjerte og din sjæl. Skønhedsprodukter kan ikke alene hjælpe.”

– Coco Chanel


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.