Historien om den mest intelligente mand i verden
Den mest intelligente mand i verden havde et fantastisk sind og en IQ på mellem 250 og 300. William James Sidis var en menneskelig lommeregner og et ligvistisk geni. Fordi han var så intelligent, var der store forventninger til ham. Men han havde et problem, som han aldrig fik løst, hvilket førte til en tidlig død: tristhed.
Lad os for en stund forestille os det 18-måneder gamle barn, som allerede læser The New York Times. I en alder af otte år taler han flydende fransk, tysk, russisk, tyrkisk, armensk, latinsk og selvfølgelig sit modersmål, engelsk. Lad os gå lidt videre og visualisere det samme barn i en alder af ni år. Her skaber han et sprog kaldet vendergood, hvilket studeres af lingvister og anses for at være et komplet, korrekt og fascinerende sprog.
“Jeg ønsker at leve det perfekte liv. Det eneste måde at leve det perfekte liv på er at afsondre sig. Jeg har altid afskyet menneskemængder.”
–William James Sidis-
Dette barn var William James Sidis, søn af jødisk-russiske immigranter og født i New York den 1. april, 1898. Der er blevet sagt mange ting om ham og skrevet endnu mere. Som det ofte sker, blandes fiktion med virkelighed. Fakta bliver overdrevet, og skribenter maler et smukt billede af en mands biografi, som i virkeligheden er ret dyster. Når det er sagt, så er hans biografi virkelig fascinerende fra et psykologisk perspektiv.
De overleverede ord og dokumenter støtter op om mange af disse fakta. Et af dem er ret enkelt: selvom han var så intelligent, havde Sidis aldrig en barndom eller kunne nyde at være en lille dreng. Da han var blot ni år gammel, kom han ind på Harvard University. På en kold aften i januar, 1910, i en alder af 12 år, gav han sit første foredrag om den fjerde dimension til det videnskabelige samfund og pressen.
Hans forældre, en berømt russisk psykolog og en af de første kvindelige læger dengang, havde et meget klart mål: at opdrage et geni. De uddannede hans sind og glemte den mest essentielle del: hans hjerte og hans følelser.
William James Sidis
Den mest intelligente mand havde gode gener, evner og meget gavnlige omgivelser
For at lære om alle detaljerne i livet for “den mest intelligente mand i verden,” anvendte vi bogen: “The Prodigy: A Biography of William James Sidis, America’s Greatest Child Prodigy” af Amy Wallace. Vi blev øjeblikkeligt ramt af måden, hvorpå bogen beskriver hans opdragelse.
Hans mor såvel som hans far var meget kloge, og den genetiske faktor spillede åbenlyst en rolle i hans store intelligens. Men dette pars mål med at få et barn var lige så klart, som det var kontroversielt. De ønskede at træne barnets sind, så han ville blive et geni.
Et liv i laboratoriet og som offentligt udstillet
Udover den gentiske faktor, så voksede William op i et meget stimulerende og læringsrigt miljø. Det var designet med et specifikt mål i mente.Vi ved, at hans far, Boris Sidis, brugte sofistikerede teknikker inklusiv hypnose for at dyrke sin søns potentiale og evner i en ung alder.
Hans mors bidrag var at forlade lægeindustrien for at, med hendes ord, “forme” barnet og udvikle nye indlæringsstrategier. Det er værd at nævne, at William selv udviste stor villighed til at lære. Men han blev traumatiseret af konstant at være offentligt til skue for medierne.
Hans forældre udgav ofte akademiske artikler om barnets præstationer. Medierne såvel som det videnskabelige samfund holdt øje med ham. Vi ved, at han, mens han studerede på Harvard, blev fulgt af pressen. Efter han fik sin akademiske grad med højeste ære og imponerede akademikere med sine teorier om den fjerde dimension, blev han optaget på University of Houston. Her gav han forelæsninger om matematik og påbegyndte sin jurauddannelse.
Han var 16, da hans sind simpelthen sagde “nok”. Da påbegyndte han, hvad han kaldte for en pilgrimsrejse til tomrummet.
Den triste slutning for den mest intelligente mand i verden
William kunne ikke færdiggøre jurastudiet eller noget andet på trods af sin intelligens. Han var end ikke 17 år, da han valgte at gøre oprør mod sit miljø. I denne akademiske og eksperimentelle verden følte han sig som en forsøgskanin. Hver eneste tanke og bevægelse blev studeret under et mikroskop. I 1919 blev han arresteret og sat i fængsel for at opildne til protest og rekruttere unge mennesker til den kommunistiske bevægelse.
På grund af hans vigtighed og hans forældres indflydelse blev han hurtigt løsladt fra fængslet. Men i hans ønske om at trodse forældrene og samfundet stoppede han ikke der. Han forårsagede ungdomsoprør mod kapitalismen og var ekstremt arrogant foran dommerne. Han blev endelig sat i fængsel i to år og opnåede, hvad han virkelig ønskede: ensomhed og isolation.
“Forsøg ikke at blive en succesfuld mand, men nærmere en værdifuld mand.”
-Albert Einstein-
Efter sin frigivelse var Sidis’ første handling at skifte navn. Han længtes efter et roligt liv, men blev konstant påvirket af sine forældre og af pressen. I et forsøg på at undslippe dem, påbegyndte han sin pilgrimsrejse gennem USA. Her fandt han tilfældige jobs og gjorde, hvad han holdt mest af: at skrive. Han udgav mange bøger under forskellige pseudonymer. Han skrev om historie og om sorte huller. Ifølge hans biografiforfatter kan der eksistere mange glemte bøger skrevet af Sidis, gemt bag en falsk identitet.
William J. Sidis
En ensom og tidlig død for den mest intelligente mand
William J. Sidis elskede kun én kvinde: Martha Foley, en ung irsk aktivist, som han havde et ulige og komplekst forhold til. Hendes billede var det eneste, han havde i lommen, da de fandt hans livløse krop i en lille lejlighed i Boston i 1944. Han var 46 år gammel og døde af et slagtilfælde.
Hans sidste leveår blev brugt på at hoppe fra retssal til retssal. Pressen nød at svine ham til. “Barnegeniet, som aldrig blev til noget, beklager sig nu, hvor han arbejder som avisdreng.” “Den mest intelligente mand i verden har et ulykkeligt liv.” “Matematik- og lingvistikgeniet er udbrændt.” “William J. Sidis er træt af at tænke.”
Vi ved ikke, om han virkelig blev træt af at tænke eller leve. Men vi kan regne ud ved at læse hans biografi, at han var træt af samfundet, sin familie og den akademiske verden. De havde så store forventninger til ham, før han overhovedet var blevet født.
Han blev træt af ikke at kunne være sig selv, og selv da han havde muligheden for at være det, kunne han ikke. Han var ekspert i sorte huller og den fjerde dimension, men det vigtigste i livet gled igennem hans fingre: at lære om og kæmpe for sin egen lykke…
William James Sidis er stadig den person med den højeste registrerede IQ i verden. Den næste person i rækken er den unge Terence Tao med en IQ på 225-230. Han er en ung australsk matematiker, som giver forlæsninger på University of Los Angeles.
Det er meget sandsynligt, at der i et sted i verden findes et uidentificeret barnegeni (eller flere), som har den samme eller en højere IQ. Sandheden er, at det ikke betyder noget, da tal kun er det: tal. Det vigtigste i alle disse sager er, at de får lov til at opleve deres barndom. At være børn, at nyde tillidsfulde følelsesmæssige tilknytninger, som lader dem opfylde deres ønsker. Frit og uden pres.
Som vi har set fra denne historie, så betyder ekstrem intelligens ikke altid lykke.
