Mentalisering: systemet, der danner grundlag for empati
Mentalisering er evnen til at kende forskel på dit eget sind og andres. Det giver dig mulighed for at forudse andres adfærd gennem den mentale tilstand, du tillægger dem. En mental tilstand kan omfatte tanker, følelser, overbevisning, ønsker og så videre.
Tænk over det følgende eksempel, forestil dig, du kigger ud ad vinduet og ser dine naboer gå ud af deres hus. Når de er et par skridt væk fra døren, begynder de at klappe på deres lommer, vende rundt og gå ind igen. Du vil sikkert ikke have nogle problemer med at forstå deres adfærd – de glemte tydeligvis noget. Det er, fordi du er i stand til at opfatte deres tanker og fortolke deres adfærd. I psykologi er denne evne medregnet under konceptet kendt som mentalisering.
Mentalisering – et konceptuelt system
Mentalisering stammer fra konstruktivismens læren, som ser mennesker som forskere, der skaber intuitive teorier baseret på koncepter. Derfor starter mentalisering ud fra det grundlag, at alle forestillinger og opfattelser omkring sindet former et kæmpe konceptuelt system. Et konceptuelt system er noget, som er defineret af et netværk af beslægtede koncepter frem for en eksplicit definition.
Der er to grundliggende punkter at forstå omkring dette konceptuelle system:
- Fortolkning – vi bruger koncepter til at repræsentere mentale tilstande og konstruere en virkelighed omkring denne information.
- Logiske slutninger – det logiske forhold mellem koncepter giver os mulighed for at forklare og forudse fremtidig adfærd ved hjælp af årsag og virkning.
Vi kan derfor definere mentalisering som et kognitivt system, der håndterer, fortolker og forudser adfærd ved hjælp af konceptuelle systemer og logiske slutninger. Denne definition foreslår, at sindet er en mellemmand mellem opfattelsen og handlingen. Hvis du kan forstille dig andres tanker med dine egne tanker, kan du afkode deres adfærd.
Sindet optræder som mægler af adfærden
Men af dette opstår spørgsmålet, hvordan optræder sindet som mægler mellem opfattelsen og handlingen, og hvordan kan vi udlede, hvad der foregår i andre menneskers tanker? Det er vigtigt at svare på disse spørgsmål for at forstå, hvordan vi er i stand til at forudse andre menneskers adfærd, bare ved intuitivt at kende til deres tanker. Psykolog Riviére og hans team udviklede en årsagsteori til at forklare det.
Ifølge Riviére et al begynder det alt sammen med opfattelsen, igennem hvilket vi former vores overbevisning omkring virkeligheden. Når det sammensættes med vores uddannelses- og biologiske baggrund skaber dette ønsker, hvilket til gengæld ændrer vores intentioner om at fremme deres indfrielse. D ette sammenspil mellem overbevisning og ønsker kan udløse en række adfærdsmønstre, som bestræber sig på at opfylde disse ønsker.
Begrænsningen af denne model er, at den er alt for simpel til at forklare virkeligheden af adfærd. Men du behøver egentlig ikke at se det fra et videnskabeligt perspektiv. For vi ser på, hvordan hjernen bruger sin fornuft, ikke det, som rent faktisk sker. Det virker, som om dette er teorien, som hjernen bruger, når den fortolker og forudser sin egen og andres adfærd. Det kan være, den mangler nøjagtighed, hvilket betyder, at den fejler fra tid til anden, men det er en hurtig smutvej, som er mest præcis.
Hvordan udvikler mentalisering sig?
Vi er ikke født med en mentaliseringsevne, men vi er født med et potentiale for den. Den kommer allerede installeret i hjernen. Men den har behov for den rigtige stimulering under de afgørende udviklingsperioder for at kunne være helt funktionsdygtig.
Den alder, som mentaliseringsevnen normalt udvikler sig i, er 4-5 års alderen, når børn begynder at løse opgaver om falsk overbevisning. Den udvikles ikke før dette tidspunkt, for barnet skal først udvikle evnen til at forstå to grundliggende koncepter:
- Ønsker og overbevisning – barnet skal forstå, at en persons adfærd er styret af deres egne ønsker og overbevisninger. Barnet må lære, at overbevisning kan være forkert og ønsker ikke altid indfries.
- Mennesker opfatter objektiv virkelighed fra en subjektiv virkelighed – barnet bliver nødt til at forstå, at adfærd styres af en subjektiv vurdering af virkeligheden. Og så vil barnet være i stand til at forstå eksistensen af falske overbevisninger, og få noget fornuftigt ud af dem.
Selv når mentaliseringsevnen er fuldt udviklet, forbliver den ikke en passiv proces. Den er en evne, som har indflydelse på udviklingen af andre vigtige evner, der iblandt empati. Når børn begynder at forstå andre menneskers overbevisninger og ønsker, kan de begynde at sætte sig selv i andres sted.
