Fem mentale fejltagelser, der fører til selvsabotage

Vi begår alle visse mentale fejl, som fører til selvsabotage. Det er dog muligt at identificere dem og sætte en stopper for dem.

Forestil dig, at du er virkelig begejstret for et bestemt projekt, men alligevel ender du med at gøre noget, der ødelægger det. Der er visse mentale fejl, der fører til selvsabotage, og når du opdager det, er det for sent. Disse fejl fungerer som en brand, der ødelægger alt og efterlader dig forvirret, udmattet og ofte trist.

Begrebet selvsabotage har sin oprindelse i humanistisk psykologi. Det indebærer, at man går imod noget, man ønsker. Selv om du ofte ikke er klar over det, har resultaterne en tendens til at give uønskede konsekvenser.

Selvsabotage

Her er et eksempel på selvsabotage. En klient går til en psykologkonsultation. Efter et par møder begynder de at få det bedre. Derfor beslutter de sig for at stoppe terapien på trods af, at psykologen foreslår, at det ville være nyttigt for dem at fortsætte.

Selvsabotage omfatter en hel række adfærdsformer, hvis mål er at skade og ødelægge drømme. Det resulterer i et tab af det, man ønsker. Du oplever det gennem intense negative følelser som f.eks. angst, frustration eller tristhed.

Selvsabotage er en mental fejltagelse, der saboterer dine beslutninger, men det kan også være en forsvarsmekanisme. Hvis du f.eks. har haft mange forhold, der altid er endt i smertefulde situationer, kan du måske selvsabotere dit næste forhold.

I virkeligheden er dit mål, om end det er et ubevidst mål, at undgå så meget elendighed igen. Nedenstående vil vi forklare nogle forskellige måder, hvorpå du kan udføre selvsabotage.

De mentale fejl, der fører til selvsabotage

Du begynder at undgå selvsabotagens fælde, når du begynder at identificere de adfærdsmønstre eller beslutninger, der får dig til at opføre dig på denne måde. Når du først er klar over, at din ubevidsthed måske står i vejen for dine mål, kan du faktisk forsøge at afhjælpe situationen. Her er fem måder, hvorpå du kan udføre selvsabotage.

1. Hjælp mig ikke

At undgå hjælp, når du har mest brug for den, kan give dig ubehag. Denne holdning understøttes normalt af følelser som f.eks. stolthed eller skam. Det er imidlertid vigtigt at bede om hjælp, fordi din håndteringskapacitet ved visse lejligheder kan være utilstrækkelig.

Der er f.eks. tidspunkter, hvor du sidder fast og føler dig frustreret. At lade hjælp udefra motivere dig kan derfor fungere som en værdifuld ventil til at lette trykket.

2. At undgå følelser

Undertrykkelse opstår, når du undgår at føle en bestemt følelse. Det er en mental fejltagelse, der får dig til at distancere dig fra en vigtig del af dig selv, dit følelsesmæssige jeg. Undertrykkelse af en følelse indebærer, at den sandsynligvis vil dukke op igen i fremtiden med større intensitet i stedet for at forsvinde.

Hvis noget frustrerer dig, er det resultat, du opnår, sandsynligvis langt fra det, du ønsker. Men følelser er ekstraordinære informationsbærere. Derfor kan du bruge de oplysninger, de giver dig, til at ændre det, du gør.

3. At være bange for at sætte grænser

“Jeg er nødt til at sige nej til dig og ja til mig”. At sætte grænser over for andre mennesker betyder at fortælle dem, hvad du vil og ønsker, men også hvad der gør dig ondt. Når dine relationer mangler grænser, kan der opstå ubehagelige situationer.

Det skyldes, at den anden person mangler de oplysninger, der gør det muligt for vedkommende at tilpasse sin adfærd til dig. Og omvendt. En passende måde at sætte grænser på er via assertiv kommunikation. Det er en rolig, reflekterende og langt fra fjendtlig form for dialog.

4. At tale negativt til dig selv

Negative selvbekræftelser kan gå rigtig dybt. Du kan f.eks. sige til dig selv: “Jeg er ikke god nok til andre”, “Jeg har gjort mit bedste, men jeg burde have gjort mere” eller “Jeg er en total katastrofe”. Du skal huske, at den måde, du taler til dig selv på, har en kraftig indvirkning på den opfattelse, du har af dig selv. Faktisk kan det udhule både din selvopfattelse og dit selvværd.

I stedet skal du bruge positive bekræftelser. F.eks. “Jeg har gjort det godt”, “Det var virkelig svært, men jeg har klaret det” eller “Jeg er en vinder”. Disse former for udsagn hjælper dig med at udøve selvmedfølelse. Dette består i at ændre den måde, du ser på dig selv på, så du fokuserer på dine styrker. Det betyder at stole mere på dine gode sider end på dine dårlige.

At have selvmedfølelse betyder, at du behandler dig selv med kærlighed og hengivenhed, selv når noget gør dig ked af det. Desuden styrker du dig selv i det, du har opnået, uanset hvor småt det måtte være. Dette fungerer som et springbræt til at se de dårlige ting i øjnene.

5. Modstand mod forandring er faktisk selvsabotage

Forandring er en del af livet. At nægte forandringer indebærer, at du lægger hindringer på vejen for dig selv og saboterer dig selv. Det går hånd i hånd med tilpasning. Til tider er det svært at tilpasse sig, fordi det optager din energi og kan give dig frygt og uro. Men alt, hvad du undgår at se i øjnene, har en vane med at blive større og større.

En god måde at flyde med forandringer på er ved at acceptere dem. At acceptere forandringer betyder at omfavne dem. Selv hvis du er bange, skal du acceptere den. Det indebærer at give slip på undgåelse, se forandringen lige i øjnene og sige: “Det er tid til at komme videre”.

Det betyder at tage kontakt med din foranderlige virkelighed fra en bevidst position. Med andre ord at vide, at forandring er en iboende del af livet.

Denne slags mentale fejltagelser er hyppige, og de kan blive dysfunktionelle, hvis de forhindrer dig i at komme videre. Men hvis du formår at identificere dem, kan du måske rette op på dem, før det er for sent.