Menstruationsmigræne: En alt for hyppig og tavs virkelighed

Det anslås, at næsten 25 procent af alle kvinder lider af migræne under menstruation. Menstruationsmigræne er ekstremt invaliderende og har ifølge eksperter brug for mere opmærksomhed.

Menstruationsmigræne er et ekstremt invaliderende patofysiologisk fænomen. Det kan ledsages af opkastning og svimmelhed. I gennemsnit opstår denne migræne et par dage før selve menstruationen og er stadig til stede ca. 48 timer efter dens indtræden. Faktisk oplever mange kvinder, at de er begrænset i deres evner i næsten en uge med denne tilstand.

I betragtning af smerten ved denne oplevelse er det almindeligt, at kvinder søger primær behandling. Men de praktiserende læger ordinerer ofte medicin, som ikke altid har den ønskede virkning. I disse tilfælde er det gynækologer og neurologer, der er bedst uddannet til at tilbyde den mest effektive behandling.

Generelt er disse typer migræne meget mere problematiske end normal migræne. Det betyder, at der er behov for en tværfaglig tilgang for at kunne tilbyde en mere præcis løsning.

Menstruationsmigræne

Som bekendt er migræne direkte forbundet med unormal stimulering af det trigeminale vaskulære system (TVS). Det er et neurologisk problem, der opstår med betændelse i visse hjernenerver. Dette forårsager en dunkende hovedpine samt lysfølsomhed eller opkastninger. Men hvis vi grundlæggende har at gøre med et vaskulært problem, hvad har det så at gøre med menstruation?

Faktisk har det meget at gøre med det. For det første er migræne en tilstand, der i højere grad forekommer hos kvinder. Det skyldes, at menstruation og de tilhørende hormonelle ændringer er en udløsende faktor for dette problem.

The Lancet offentliggjorde for nylig en undersøgelse, hvori det nævnes, at der er behov for mere forskning for at forstå denne medicinske tilstand. Faktisk er de mekanismer, der orkestrerer menstruationsmigræne, stadig uklare. Det er imidlertid den slags patofysiologi, der påvirker en meget bred sektor af befolkningen. Derfor er der behov for mere effektive behandlinger.

Hvad er symptomerne?

For det første er vi nødt til at skelne menstruationsmigræne fra spændingshovedpine, da disse også forekommer før og under menstruation. Spændingshovedpine viser sig ved smerter i begge sider af hovedet. Denne smerte kan beskrives som en følelse af kompression. Faktisk føler den ramte det næsten, som om han/hun har en hjelm på.

Her er de definerende karakteristika for menstruationsmigræne.

• Den forekommer kun i den ene side af hovedet, og smerten er stikkende.
• Den opstår nogle få dage før selve menstruationen. Desuden har den ikke en tendens til at aftage før et par dage efter menstruationens indtræden.
• Smerterne forsvinder ikke med smertestillende medicin. De forstærkes også ved indtagelse af fødevarer og drikkevarer som kaffe, chokolade, vin, ost, pålæg og kager.
• Den ramte kan pludselig føle sig ekstremt varm eller kold.
• De lidende føler sig trætte.
• De oplever episoder med diarré.
• Svimmelhed og opkastninger er almindeligt.
• Den lidende oplever en større følsomhed over for lys og også over for lyde.
• Migræne kan forekomme med eller uden aura. Migræne med aura er kendetegnet ved symptomer som synsproblemer, prikken osv., før selve hovedpinen opstår.

Hvad er de udløsende faktorer for denne type migræne?

Som nævnt i forbindelse med Lancet-undersøgelsen, er sandheden, at klinikere endnu ikke kender de nøjagtige udløsende faktorer for menstruationsmigræne. De har dog en tendens til at foreslå følgende hypotese.

• Menstruationsmigræne er forbundet med et fald i kvindelige hormoner, såsom østrogener og progesteron.
• Et par dage før menstruationen og i de første dage efter menstruationens indtræden falder niveauet af disse hormoner drastisk.
• Kvinder, der allerede lider af migræne, oplever mere alvorlige episoder under deres menstruation.
• Faktorer som stress eller dårlig kost kan forværre tilstanden.
• Migræne har altid en familiehistorie.

Hvordan behandles menstruationsmigræne?

I 2002 gennemførte London City Migraine Clinic en undersøgelse. De foreslog to tilgange til behandling af denne tilstand.

For det første kan man i mildere tilfælde anvende ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID). For det andet er der triptaner. Disse er selektive agonister af serotoninreceptorer. Læger ordinerer disse lægemidler i tilfælde af akut migræne.

Men som nævnt har disse tilgange ikke altid den ønskede virkning. I disse tilfælde er det mest almindelige, at lægerne tyer til præventionsstrategier. Dette skyldes, at de regulerer hormonerne.

Derudover bør stress og kost også tages i betragtning. I sidstnævnte henseende har alle fødevarer, der indeholder aminer, såsom ost, pølser, chokolade samt tilsætningsstoffer i fødevarer en tendens til at øge inflammation.

Afslutningsvis bør kvinder, der lider af menstruationsmigræne, ikke tøve med at konsultere læger. Faktisk er det vigtigt at følge medicinsk behandling og passe på deres livsstilsvaner for at reducere virkningen af disse former for migræne.