Mennesker med handicap: Mod en mere inklusiv fremtid
Mennesker med handicap er den største “minoritet” i samfundet. Ifølge WHO har omkring 15% af verdens befolkning begrænsninger, som forhindrer dem i at fungere ordentligt i deres daglige liv.
Derfor vil de, til en start, bede os om simpelthen at referere til dem som mennesker med handicap. På denne måde undgår vi negative konnotationer.
Disse termer er meget bedre, da vi på denne måde kan tale om dem som mennesker, hvis funktionalitet er begrænset af et specifikt problem.
Takket være de seneste ressourcer som teknisk support eller specialdesignede produkter, er deres begrænsninger dog ikke længere så store. Derudover bliver nogle handicap kun et problem, fordi man ikke har tilpasset og ændret således, at de imødekommes korrekt.
Nogle personer og steder ved ganske enkelt ikke, hvordan de reagerer eller indretter sig efter handicap og er ikke villige til at give det, de allesammen ønsker: Inklusion.
“Det eneste handicap i livet er en dårlig attitude.”
-Scott Hamilton-
Mennesker med handicap: Ikke anderledes, blot med specielle behov
Hvert år den 3. december fejrer man en særlig dag for at blive opmærksomme på mennesker med handicap. Det gøres i et forsøg på at fremme rettigheder og velfærd for denne gruppe mennesker.
Det er altafgørende, at samfundet ikke kun yder tilstrækkelige ressourcer til enhver man, kvinde og barn, som er i en sårbar situation. Det er et fint første skridt, men der er stadig lang vej på andre områder.
Vi kan understrege det faktum, at mennesker med handicap ikke er en særlig synlig befolkningsgruppe. Når det gælder kultur, forretning og politik er der ikke ret mange navne, som man kan komme på. Vi ville elske at have ledere, filminstruktører eller kunstnere med handicap.
Et ekstraordinært eksempel er Stephen Hawking, som på trods af at lide af ALS (amyotrofisk lateral sclerose) var i stand til at have en stor karriere og blive en anerkendt figur på sit felt. Vi er nødt til at styrke disse mennesker meget mere for at skabe en mere inkluderende og upartisk fremtid, hvor vi heller ikke forsømmer tredjeverdens lande.
På den anden side pointerer WHO´s rapport en lang række områder, hvor vi kunne reflektere over den nuværende situation for folk med handicap. Lad os se nærmere på det.
Fakta om mennesker med handicap
- Mere end 1 billion mennesker lever med et handicap. Derfor de de den største “minoritet” i vores samfund.
- Handicap har alvorlige konsekvenser for fattige mennesker.
- Lægehjælp og behandling er ikke altid den bedste.
- Disse mennesker er i større risiko for at opleve overgreb, både fysisk og psykisk.
- Børn med handicap er mere sårbare end børn uden fysiske, intellektuelle eller udviklingsmæssige problemer.
- At have et handicap er ensbetydende med færre jobmuligheder.
- Noget så basalt som at få ressourcer, rehabilitering, samt social og medicinsk hjælp, ændrer livet hos personer med handicap drastisk.
- Personer med handicap har sværere ved at blive integreret i samfundet og deltage i daglige aktiviteter.
Hvad skal vi gøre for at fremme en reel og effektiv inklusion af mennesker med handicap?
Personer med handicap er ikke handicappede mennesker. De er personer, som har nedsat funktion på et bestemt område og som, med de rette ressourcer, kunne fungere normalt.
Men hvordan kan vi opnå dette? Hvad kan samfundet gøre for at garantere inklusionen? Her er nogle hovedregler.
De har brug for støtte, ikke kun omsorg; respekt, ikke medlidenhed
En person med et handicap forventer ikke, at du tager dig af dem (i hvert fald ikke i alle tilfælde) eller at du hele tiden observerer dem og kommer dem til undsætning. Det, som de ønsker og har brug for, er muligheden for at kunne klare sig selv så meget som muligt. De ønsker selvstændighed og de samme muligheder som alle andre.
Hvis samfundet derfor begrænser sig til kun at se forskellene, diskriminerer man mod dem. Opmærksomhed er i hvert fald første skridt hen mod inklusion.
Social og politisk støtte
- Først skal der faciliteres adgang til enhver service og bygning i samfundet.
- Adgang til ordentlige jobmuligheder for denne gruppe for at undgå diskrimination.
- Endvidere bør uddannelse, gennem de rette ressourcer og den rette støtte, gøres bedre for børn med handicap.
- Opfordre til forskning med det formål at forbedre livskvaliteten for personer med handicap.
Som det sidste, denne vigtige og store befolkningsgruppe burde ikke behøve at have en dag i kalenderen for at blive husket.
Ud over 3. december er der 364 andre dage i året. Måske venter de på deres første job, venter på at få hjælp af en lærer i klasseværelset og drømmer om et fuldt og lykkeligt liv, ligesom alle andre.
Det er stof til eftertanke!
