Melatonin fremmer søvn og ungdommelighed

7 minutter

Sidste ændring: 11 januar, 2018

Melatonin har altid vakt stor videnskabelig interesse. Melatonin fremmer søvn og ungdommelighed. Udover at være ansvarlig for vores søvn- og opvågnings cyklusser, er det også nøglen til vores biologiske ur. Faktisk er det ifølge mange mennesker der, hvor vi muligvis kan finde den eftertragtede hemmelighed til at sænke aldringsprocessen, stoppe forringelse og opnå en højere alder, imens vi samtidig kan nyde et bedre mentalt og fysisk helbred.

Mange af de mennesker, der indtager melatonin, gør det ikke kun for at regulere deres søvncyklusser. Det er blevet bevist, at melatonin-niveauer falder under puberteten, og at vores krop i 40’erne drastisk reducerer produktionen. Så nøglen til at vedligeholde lidt mere af vores ungdommelighed ville være, lader det til, at afhjælpe denne mangel på melatonin.

Men hormonets fordele går langt udover at sænke synligheden af rynker eller gråt hår. Dets rolle i vores helbred og psykologiske balance er helt utrolig.

Melatonin fremmer søvn som det ses af scanning af dette menneske

Hvad er melatonin?

Melatonin, eller N-acetyl-5-methoxytryptamin, er et hormon lavet af tryptofan, der produceres i pinealkirtlen. Så det er interessant at finde ud af, at ikke kun mennesker og dyr har dette sofistikerede og eftertragtede biologiske element. Det er også at finde i bakterier, svampe og nogle alger. Det er for at sige det på en anden måde nøglen til livet.

På den anden side, og for at kunne producere det mere jævnligt, skal der være en modtagelse for de forskellige mønstre af lys og mørke, der opstår i løbet af dagen. Denne kombination af faktorer mellem lysstimulering, der når vores nethinde, pinealocytterne i vores pinealkirtel og den suprachiasmatiske kerne i hypothalamus er de ting, der udgør dets produktion.

Vi ved for eksempel, at omkring kl. 20.00, begynder vores melatonin-niveauer at stige. De vil gradvist øges, indtil omkring kl. 03.00 om morgenen. Det er også det øjeblik, hvor vores kropstemperatur har det med at være lavere. Det er det, forskere kalder “biologisk nul temperatur”. Fra dette øjeblik af, falder melatonin-niveauerne igen.

Som lidt sjov viden vil vi nævne, at det ikke er særlig længe siden, at man for første gang isolerede melatonin i pinealkirtlen. Det var i 1958, at de opdagede dets betydning i vores cirkadiske rytmer. Siden da har videnskaben fortsat med at dykke dybere ned i det og studeret dets rolle i depression, overvægt, neurodegenerative sygdomme.

Melatonin fremmer søvn

Patricia er 52 år gammel. Hun har lidt af søvnløshed i et par måneder. Som de fleste af os, har hun hørt om og læst flere artikler om, hvordan ”melatonin fremmer søvn”. Hun tager derfor på apoteket og køber en flaske for at se, om det vil fungere for hende. Man behøver ingen recept for at få det. Det er let at købe, billigt og virker ved første øjekast som ”den perfekte medicin”.

Men… Er det virkelig rigtigt, at melatonin kan hjælpe os af med vores søvnløshed?

Det er vigtigt at forstå, at det, melatonin virkelig gør, er at fremkalde søvn, men ikke vedligeholde den. Derfor er det meget muligt, at når Patricia tager sin syntetiske melatonin-kapsel kl. 23.00 om natten, vil hun falde i søvn. Men hun vil helt sikkert vågne op et par timer senere.
Melatonin-tilskud kan faktisk være meget nyttige til at håndtere den tidsforskel, som vi kan opleve på grund af jet-lag. De kan også hjælpe os med de vagter på arbejdet, hvor vi ikke har noget andet valg end at sove om dagen og arbejde om natten.
Det er også meget nyttigt for folk med synsproblemer.
Og det har vist sig at være nyttigt til at reducere smerten forbundet med forskellige former for hovedpine.
Alligevel bør vi have et andet vigtigt aspekt af disse melatonin-tilskud i tankerne. Hver pille indeholder generelt mellem 3 og 10 milligram melatonin, selvom vores kroppe faktisk reagerer på kun et halvt milligram.

De eneste undersøgelser, der måler brugen af syntetisk melatonin ved behandling af søvnløshed, har at gøre med mennesker, der lider af noget, der er kendt som forsinket søvnfaseforstyrrelse (DSPD). Det er en forstyrrelse i vores cirkadiske rytme, præget af søvnløshed, ændringer i kropstemperaturen og problemer med vores hormoner og koncentrationsevne.

Melatonin hos mennesker, der lider af stress

Melatonin kan være en velsignelse for mennesker, der lever et liv med et højt stressniveau, og som på grund af deres arbejde er tvunget til at tilbringe mange timer i miljøer, hvor der kun er kunstig belysning. Lad os f.eks. tænke på læger, sygeplejersker, assistenter eller enhver fabriksarbejder, der er tvunget til at arbejde lange vagter, og mister deres forståelse for, om det er nat eller dag.

Som følge af jobpres er der mange mennesker, der ender med at sove meget lidt og spise dårligt. Denne livsstil forårsager et alarmerende fald i melatonin-niveauer. Med dette forekommer risikoen for depression, og andre relaterede sygdomme.
Og jo mindre melatonin vores krop udskiller, desto mere vil vores cirkadiske rytmer ændre sig. Det vil svække vores immunsystem, og vi vil ikke længere have en af de bedste biologiske antioxidanter til rådighed. Den, der er i stand til at helbrede cellebeskadigelse og sænke tidlig aldring.

Det er afgørende, at vi, hvis vi befinder os selv i en af disse situationer, taler med vores læge om egnethed til at vende os til syntetisk melatonin. Eller om vi blot bør begrænse os til at forbedre vores kost og foretage positive tilpasninger til vores livsstil.

Melatonin mod aldring og degenerative processer

Som vi nævnte i begyndelsen af denne artikel, at jo ældre vi bliver, stopper melatoninen med at blive produceret i samme mængde. Nu fører det fald ikke kun til en kortere natlig hvile eller til progressiv aldring.

Der er en kendsgerning, vi ikke kan ignorere. Dette hormon synkroniserer også rytmerne i vores hjernes neurotransmittere. Så noget, vi oplever, som årene går forbi, er et tab af vores kognitive evner. Det kan være enten vores opmærksomhed eller vores hukommelse.
Manglen på melatonin bidrager også til sygdomme som Alzheimers eller Parkinsons.

Dette forklarer, hvorfor mange sundhedsprofessorer anbefaler, at deres patienter over 55 år bør tage nogle melatonin-tilskud for at forhindre – og endda behandle – de neurodegenerative processer, der er forbundet med mitokondriebeskadigelsen, der forårsager fald i melatonin-niveauer.

Det er en interessant kendsgerning, vi bør forsøge at huske på.

Sådan kan vi øge vores melatonin-niveauer

Det er meget muligt, at vores første reaktion efter at have læst om alle disse fordele forbundet med melatonin vil være at gå hen på apoteket og købe en flaske. Vi vil understrege, at dette ikke er hensigtsmæssigt. Det bør altid være vores læger, der angiver, om det er en god idé at tage melatonin. De bør fortælle os, hvor meget og hvor længe vi bør tage det. Vi må ikke glemme, at alle har brug for en bestemt dosis. Det er kun sådan, vi vil kunne se effekten.

Så inden vi tyer til selvmedicinering, er det altid til vores egen fordel at fremme melatonin-produktionen på en naturlig måde. Det kan gøres gennem disse enkle strategier.

Så meget som muligt, og hvis vores forpligtelser tillader det, er det godt for os at leve i harmoni med lyscyklusser. En fejl, som de fleste af os begår, et at tilbringe vores nætter i det kunstige lys fra vores elektroniske enheder, som computeren, tabletten eller mobiltelefonen… Alt dette påvirker vores pinealkirtel.

Det er vigtigt, at vores kost er rig på en meget speciel slags aminosyre: tryptofan. Takket være dette stof vil vi producere passende mængder melatonin, såvel som serotonin. Her er nogle af de bedste fødevarer til formålet:

Æggeblommer.
Bananer, ananas, avocadoer og blommer.
Mørk chokolade er en fantastisk måde at hæve tryptofan-niveauer, for at producere melatonin på en naturlig måde.
Spirulina
Brøndkarse, spinat, rødbeder, gulerødder, selleri, lucerne, broccoli, dadler.
Nødder (mandler, valnødder, pistacienødder, cashewnødder…)
Frø (sesam, græskar, solsikke, bukkehorn).
Fuldkorn.
Bagegær.
Bønner (garbanzo, linser, fava, soja…)

For at opsummere, har vi nu set, hvordan melatonin er meget mere end det hormon, som regulerer vores søvn- og opvågnings-cyklus. Det er også ungdomsmolekylet, det psykologiske velvære og den bro, der forbinder os med vores planets naturlige rytmer for at kunne leve i harmoni med den.

Noget, vi sommetider lader til at glemme.