Mary Shelley: Råd til at overvinde mørke øjeblikke

Det er værd at huske på disse råd fra Mary Shelley, når man står over for de mest ugunstige øjeblikke. Hendes ord har stadig relevans i dag.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 06 marts, 2023

Nogle livshistorier er inspirerende, selv om de er gennemsyret af sorg. Et sådant eksempel er Mary Shelley, forfatteren til Frankenstein og The Modern Prometheus. Hendes tilværelse var præget af en lidenskabelig, men tragisk kærlighed, nemlig til Percy B. Shelley. Det var et forhold, der var præget af utallige op- og nedture på grund af digterens dalliancer med andre kvinder.

En af Marys konstante bestræbelser var at få anerkendt sin mands digte. Faktisk prioriterede hun ofte hans arbejde højere end sit eget. Når det er sagt, holdt hun aldrig op med at skabe og give frit løb til sine egne tanker og sin kreativitet. Hun fik en fremragende uddannelse, og en af hendes fars besættelser var, at hun skulle uddannes i de mest forskelligartede fag.

Hendes mor var den feministiske filosof og forfatter Mary Wollstonecraft, som døde kort efter fødslen. Hendes far var romanforfatteren, journalisten og filosoffen William Godwin.

Mary Shelley blændede verden med sine klassiske gotiske værker, men hun var også et eksempel på, hvordan lidelsen tegner vores skæbner med usynligt blæk. Faktisk var hendes liv præget af flere tragedier, som hun mødte med en ret speciel mentalitet, der er værd at huske.

Mary Shelley og hvorfor livet altid er værd at leve

“Frankenstein er det mest vidunderlige værk, der er blevet skrevet i tyve år. Du har kultiveret dit sind på en så beundringsværdig måde, at du er blevet en stor og succesfuld forfatter. Hvis du ikke kan være uafhængig, hvem kan så være det?” Disse ord blev udtalt af William Godwin til sin datter. Han var tydeligvis klar over, at hendes værk ville blive en del af litteraturhistorien.

Ud over Frankenstein er der imidlertid en anden bog af Mary Shelley, som er værd at være opmærksom på. Det er The Last Man, der blev udgivet i 1826. Det er en fantastisk dystopisk roman, der foregår i 2092. Det er den dato, hvor man fejrer trehundredårsdagen for hendes elskede mands, Percy B. Shelleys, fødsel.

Bogen handler om en frygtelig pandemi, der har sat en stopper for menneskeheden. Kun én ung mand, Lionel Verney, har overlevet. Dette ensomme og idealistiske væsen husker sin fortid og laver en profetisk analyse af, hvor samfundet kan føre hen.

Disse sider indeholder både pessimisme og håb. Skrivestilen er poetisk og samtidig stoisk. Den virker som en beroligende balsam, der formidler tanken om at overvinde modgang.

Midt i mørket skal du finde et formål

Da Mary Shelley skrev The Last Man, gennemlevede hun det værste øjeblik i sit liv. Hun var ramt af depressioner som følge af flere aborter, tre af hendes små børns død som følge af smitsomme sygdomme og dyb sorg over tabet af sin mand.

Percy B. Shelley tog af sted den 8. juli 1822 fra Livorno-kysten med to venner på et sejlskib. Ti dage senere blev deres lig skyllet op på Viareggio-kysten. Lord Byron kremerede sin ven på samme strand. I det øjeblik begyndte den mørkeste fase i Marys liv. Selv om hun fortsat var aktiv, opdragede sin overlevende søn, skrev og var sammen med sine venner, var intet længere det samme.

Faktisk spekulerede hovedpersonen i The Last Man konstant på, om livet var værd at leve. Historien antyder, hvordan det i en fuldstændig ødelagt verden er vigtigt at vende hjem for at omformulere sine mål. Mary Shelleys mål var at gøre sin mand til et poetisk ikon gennem posthum udgivelse og promovering af hans værk.

Forbedre og gøre andre glade

Hovedpersonen i The Last Man, Lionel Verney, var Mary Shelleys alter ego. I en ensom verden i ruiner uden tegn på et andet menneske, helligede hovedpersonen sig selv til at observere naturens skønhed. Det tager ikke lang tid, før han bliver fortryllet af dens vandløb, træer, blomster og løvskove og af den subtile forvandling, der sker i løbet af hver årstid.

Det er der, i scenariet med naturlig balance, hvor han opdager, hvor modstandsdygtig jorden er. Han finder ud af, at skønheden på trods af den øde natur omkring ham opstår på en beundringsværdig måde. Desuden bliver han opmærksom på, at mennesket også har evnen til at blomstre og forvandle sig til noget godt, til noget smukt.

I mørke øjeblikke har vi alle mulighed for at blomstre og forbedre os selv. I stedet for at være fanget af følelser af bitterhed over vores tab eller vrede over det, der er blevet taget fra os, er det bedre at give vores bedste og forsøge at gøre andre lykkelige.

Livet vil altid være en indviklet gåde. Men hvis vi bidrager til det fælles bedste, vil det få større mening og betydning. Det er nøglen.

Afsluttende bemærkning om Mary Shelley

Mary Shelley døde i en alder af 53 år af en hjernetumor. Hun havde levet et fyldt liv, dedikeret til den ene ting, hun elskede endnu mere end sin mand – litteraturen. Hendes far uddannede hende, så hun kunne få et frit sind. Derfor var hun i stand til at gøre skrivning til sin levevej og sin frihedsmekanisme.

Percy B. Shelley opfordrede også Mary til at opnå sit eget ry i litteraturens verden. Det lykkedes for hende. Hun havde også succes med sit formål om at gøre sin mand til et ikon for poesi. Mary Shelley var ikke kun forfatteren af Frankenstein. Hun var en af romantikkens mest fremtrædende skikkelser, som man kunne beundre for sin attitude, karisma og intelligens.