Patria serien - Hvor længe kan bitterhed forme dit liv?
Patria serien er en fortolkning af Fernando Aramburus roman. Manuskriptforfatter og administrative producer, Aitor Gabilondo, tilpassede bogen til den lille skærm. Efter den otte episoders lange serie blev vist på San Sebastian filmfestival, blev den udgivet på HBO.
Serien fortæller historien om to familier, hvis liv er formet af ETA. Det er en terroristgruppe, der myrdede 853 folk for at forsøge at presse regeringen til at give selvstændighed til baskerlandet.
Den smukke ting ved Patria er dog, at det ikke er en politisk analyse af ETA. I stedet er det en meget menneskelig refleksion af, hvordan det var for dem, der støttede ETA, og dem, der blev truet og dræbt af denne gruppe. Den forsøger ikke at frifinde, sammenligne eller relativere de modstridende sider af anliggendet.
Patria serien: Det er ikke historien, det er, hvordan den bliver fortalt
I 40 år brugte terroristgruppen ETA vold for at forsøge at opnå magt og være den eneste repræsentant for standpunktet og ønskerne hos dem i baskerlandet. Meget ofte var medlemmer af det civile samfund ofre for deres angreb, afpresning og trusler.
Spanien kæmpede tilbage med paramilitære grupper (GAL), der blev grundlagt af staten. Medlemmer af GAL dræbte og torturerede også ETA-militanter, såvel som dem, der var mistænkt for at være medlemmer. Disse forsøg på at eliminere ETA tjente ofte blot det formål at retfærdiggøre terroristernes handlinger og bringe flere folk over på deres side.
I 2011 erklærede ETA permanent våbenhvile. I 2017 begyndte de også at indlevere deres våben. Endelig i maj 2018 blev de officielt opløst. Det, de ikke gjorde, var at bede om tilgivelse, og folk omkring dem nægtede at melde dem til myndighederne. Derfor er der stadig mange mordere, der er på fri fod.
To kvinder – to ideologier
Patria fortæller historien om tre årtier af livet hos to baskerfamilier, der blev ødelagt af den væbnede konflikt. Offentliggørelsen i 2011 omkring, at ETA var i opløsning, inspirerede en enke ved navn Bittori (spillet af Lena Irureta) til at vende tilbage til sin hjemby, San Sebastian.
Bittori var nødt til at flygte fra sit hjem efter mordet på hendes mand, Txato (spillet af José Ramón Soroiz), der var en baskisk forretningsmand.
Hendes tilbagevenden åbner mange gamle sår, særligt med hendes tidligere venner, Miren (spillet af Ane Gabarain) og hendes mand Joxian (Mikel Laskurain). De to familier var meget tætte, indtil ETA ramte en af dem. Bittori ønsker svar, men ikke på grund af en følelse af ideologisk hævngerrighed.
Hun ønsker blot at vide, om Joxe Mari (Jon Olivares), hendes vens søn, var en af dem, der myrdede hendes mand. Hun ved, han er i fængsel, men hun ved ikke, hvad hans rolle var i forbrydelsen.
En historie om fortiden og nutiden
Som serien skrider frem, er der tilbageblik til historien om venskabet mellem de to familier. Du finder hurtigt ud af, at der er begivenheder, der markerer et før og efter i deres forhold. Behovet for at tage et standpunkt i henhold til familiemæssige, geografiske og politiske anliggender ødelægger før eller siden selv de stærkeste emotionelle bånd.
Serien vender mange gange tilbage til Txatos død og viser scenen fra forskellige perspektiver. Den viser, hvordan ETA eskorterede folk og kaldte dem ud, samt hvordan frygt og mangel på respekt påvirkede relationer.
Serien, Patria, er ærlig omkring den smerte, som ofrenes familier oplevede, men den viger ikke tilbage fra udfordringerne ved at være ærlig omkring, hvem de var, og hvorfor de er på den måde, de er.
Patria serien: Når bitterhed hersker, kan der ikke være nogen fremgang
Serien viser den emotionelle ødelæggelse, der skaber ravage i de familier, der er berørt af ETA. Det faktum, at ETA har indleveret deres våben for eksempel, betyder ikke, at der ikke var folk, der mente, at mord var den eneste måde at opnå deres mål på. Som vi har nævnt, forsøger serien at give tilskueren en følelse af tragedie, der omgiver konflikten.
Uden at forsøge at frifinde terroristerne på nogen måde portrætterer den forvandlingen af en ung, baskisk nationalist, der bliver en del af gruppen med en ven, fordi det virker eventyrlystent og spændende. Det, der starter ud som sjov, ender dog med at forvandle sig til et personligt helvede.
Narrativet er nogle gange så upartisk, at det virker – eller er, afhængigt af hvem du spørger – for venligt mod dem, der myrdede folk på tæt hold efter at have kidnappet dem og dræbt børn.
Gabilondo tager seeren med ind i livet hos et lille samfund og viser, hvordan det er at leve under trusler. Han følger fremgangen hos et livslangt venskab mellem to familier, mens det forvandler sig til had. Du ser en politisk ideologi forvandle dem og dehumanisere deres forhold.
I Patria er der ikke plads til overfladiske idéer eller følelser
Særligt hjerteskærende er Mirens rolle. Hun er en mor, der virker til kun at føle bitterhed over for sin søn og ingen medfølelse. Hendes modsætning er hendes datter, Arantxa (Loreto Mauleon), der er modig nok til at gøre den eneste i sandhed revolutionære ting og anerkende menneskeligheden hos andre.
Hun kæmper for det gode i folk, selvom hun har lidt under meget selv. Arantxa er en lille flamme af håb, der flakker i mørket, hvilket er Patria.
Afslutningsvis fokuserer serien mindre på, hvad vi tror, og mere på, hvem vi er. Små stykker af historie afgjort af en kontekst, der nogle gange bringer det værste frem i os. Serien inspirerer også til spørgsmål, såsom hvor mange folk kunne støtte eller omfavne terrorisme?
Hvordan kan en ideologi blinde nogen så meget, at de kan true, kidnappe eller myrde andre folk? Hvorfor kender vi stadig ikke identiteten på de mordere, der gik fri? Hvorfor har dem, der har begået sådanne grusomheder, ikke undskyldt for det, de har gjort?