Marilyn Monroe: Det psykologiske portræt af en ødelagt dukke

En myte født af en tragisk død.

Det er vigtigt at huske på, at i Marilyns tid var medierne ikke så indtrængende, som de er i dag. Men der var mange historier om Marilyn Monroe…

Fra hendes celle i fabrikken, til hendes celle i Hollywood

Marilyn Monroe skilte sig ud med sit fysiske udseende. Det var i en tid, hvor letpåklædte kvinder og kvinder på det hvide lærred ikke passede godt sammen.

Hun kom til filmstudierne i Hollywood for at undslippe sit liv som fabriksarbejder. Der endte hun ud med at arbejde endnu hårdere, da hendes kald blev at være skuespillerinde og model.

Hun havde en fortid præget af seksuelt misbrug i de unge år og mentale problemer i familien. Både hos hendes bedsteforældre og mor. Marilyn Monroes liv havde de rigtige rammer til, at hun var i risikozonen for at udvikle mange typer af personlighedsforstyrrelser. 

En af de mest interessante ting ved hendes personlighed i voksenlivet, især i årene op til hendes død, var hendes trang til at være sammen med intelligente og kunstneriske mennesker. Autoritære mennesker, som hun anså for at være de faderfigurer, hun aldrig havde kendt.

Blandt disse figurer er det værd at nævne Arthur Miller. Det var ham, som tilbragte mest tid sammen med hende. Det var også hende, som påvirkede og inspirerede ham til at skrive poesi og læse romaner.

Selvom der forefindes meget information om hendes appetit for kultur og store intellekt, så påstod Arthur Miller, at han faktisk aldrig så hende færdiggøre læsningen af en bog. Hendes intelligens er selvfølgelig aldrig blevet benægtet. 

Histrionisk personlighedsforstyrrelse: Sandheden om Marilyn Monroe

Der dannes et vist billede ud fra fortællinger fra folk, som kendte hende, og fra biografier. Analyser af studerende og professionelle fra psykiatrien (hovedsageligt Marilyns psykolog, Ralph Greeson) maler det samme billede. Alt dette har ført til  en forståelse af Marilyn Monroes psykologiske profil. 

Det er alment kendt, at hun led af en histronisk personlighedsforstyrrelse (hysterisk neurose). En forstyrrelse, som passer perfekt med Marilyns forførende stil.

Personlighedsforstyrrelsen karakteriseres af en overdrevet opmærksomhed rettet mod udseendet. Yderligere er man ekstremt følsom overfor afvisning og udviser hyperseksualitet.

Dette drives så vidt, at personen ikke er i stand til at føre en samtale med det andet køn, uden at der konstant holdes en jæger-byttedyrs-rolle. Tolerancen overfor frustration er også meget lav. Man har også konstant et behov for opmærksomhed, uanset hvilke midler, man bliver nødt til at sky til.

Dette forårsagede depression og angst hos Marilyn. Det, hun opnåede (at være begæret for hendes fysiske udseende), matchede ikke med det, hun ønskede for sig selv (at være begæret for sin personlighed).

Denne tilstand forværredes i halvtredserne, da ægteskabet med Arhur Miller fejlede. Hun viste verden sandheden om en kvinde, der brugte promiskuitet som en flugt fra sig selv.

Helt fra starten ønskede hun at blive taget alvorligt. Men hun brugte udseendet for at opnå dette. Et faktum, som fik mange fine herrer til at tilbede hende.

Hun blev efterhånden mere opmærksom på en sandhed. Hendes udseende var ikke det, de så i Norma Jean Mortenson. Det handlede mere om myten, som omgav Marilyn Monroe.

Denne sandhed fik hende til at opsøge nye erobringer. Det fyldte et hul og stoppede kun efter en overdosis af sovemedicin.

“Den dumme blondine”

Interessant nok, så ønskede hun altid at blive husket for at være en stor skuespillerinde. Hun blev ikke altid anerkendt for det, da hun var i live. Men i årene efter hendes død, blev hun mere påskønnet for sit arbejde som skuespillerinde.

Hendes vigtigste arv var en stereotype. En “social kliche”, der har holdt i årtier, og som stadig ikke er glemt. Udseendet som den dumme blondine har aldrig klædt hende. Men det gør det billede, som folk prøver at pådutte hende i disse dage, heller ikke. Et billede af talentfuldhed.

Marilyn Monroe var simpelthen en kvinde, som led af alvorlige følelsesmæssige mangler. Hun havde begrænsede ressourcer til at slippe væk fra sin hjemsøgte fortid.

Hun døde før sin tid  som en fuldtidsskuespillerinde, der levede for spotlyset og for de dømmende øjne. Hun viste sit bedste smil og levede efter spillets regler.

Billeder af Ismail Mia