Lykke kender ikke til begrænsninger

Når mine elever i matematik spørger mig, hvad en grænse er, fortæller jeg dem, at en grænse er en bevægelse. En bevægelse, som sommetider ender i en afgrund, og sommetider aldrig ender. Det kan være en bevægelse mod at “have noget”. Fører det til lykke?

De fleste forældre fortæller deres børn, at de skal være myren, som afviser græshopperen (se tegnefilmen om Den dovne græshopper for at forstå bedre). Græshopperen var selvfølgelig den skyldige i slutningen af historien. Fremtiden er uforudselig, og man ved aldrig, hvor mange ressourcer man har behov for, når tingene går galt.

Børn er til at begynde med ude af stand til at forstå det komplekse i denne filosofi, og ser viden som en måde at bestå en eksamen på, og på den måde gøre deres forældre glade.

Denne viden vil få ny betydning, når de bliver forelsket. Og når den tid kommer, vil de gerne vide alting. De vil være fascinerede af muligheden for at opdage alt, de kan. Det er på den måde, at kærligheden bliver drivkraften for viden. En bevægelse, som forstærker sig selv med en idealisering, som uundgåeligt indtræffer i en tidlig alder.

Lykke og det “behov, vi har”

En af de mest hyppige motivationer er “behovet for at have”. Vi lever i et samfund, som konstant flygter hen mod forbrugerisme. Vi bliver opmuntret til at fastholde vores livskvalitet eller endda øge den, ved at erhverve os mere og mere.

Fra tid til anden bliver hver model fornyet og fortiden bliver forældet. Den bliver ikke længere vist frem på gaderne, og ender som en museumsgenstand, som andre kan stirre på, når de går forbi, de som viser os den selvsamme forekomst af denne konstante bevægelse.

Penge udnytter dette behov og frister os. De forfører vores værdighed, vores kroppe eller vores uselviske motiver. Det er sådan, penge erhverver sig en tiltrækningskraft, som kun de få kan modstå, og med hvilke mange har solgt deres sjæl til djævelen.

Penge bliver en gulerod. Det kan meget vel være, at vi går derhen, hvor folk går hen, men folk går derhen, hvor pengene fører dem. Det, at nogen udfører en bestemt aktivitet, bliver en gyldig begrundelse for andre at følge dem.

Det er det, som har drevet mange mennesker ind i politik og sport, for at misbruge deres magt og deres krop bare for at komme frem. Det er også det, der fik en stor del af det nazistiske Tyskland til at følge en morders indfald. Hvis alle andre går den vej, jamen så må det jo være vejen mod lykken. Og hvis det er tilfældet, hvorfor så ikke følge efter dem?

Lykke og nydelse

En anden drivkraft, og på samme tid en kilde til utilfredshed, når det kommer til lykke, er nydelse. Ønsket om at opsøge nydelse er med til, at vi bliver mindre forsigtige. Det gør, at vi får lyst til de midlertidige ting i stedet for de permanente. Vi får lyst til at lede efter nydelser, som er kortvarige, mere end den sande langvarige lykke. På denne måde forfører nydelsen vores skrøbelighed – nyd i dag, fordi du har måske ikke i morgen.

Men hvem kan kæmpe imod dette ustandselige budskab? Nyhederne er fulde af ulykkelighed og meget få grunde til at være forhåbningsfuld. På en eller anden måde går vi ud fra, at vi er tunet til den frekvens, hvor det hele sker.

Bliv ved med at bevæge dig fremad

Det er på den måde, vi når til det punkt, hvor det er os ligegyldigt, om vi dør, så længe vi tilfredsstiller vores ønske om nydelse. Men wow, det er jo fuldstændig modsat tegnefilmens budskab og myrens holdning. Det er sådan, neurotisk adfærd opstår, en anarkistisk adfærd, som ender med at bryde det andet menneske ned. I alle sine bestræbelser på at blive ved, har personen glemt, hvorfor de er her… Og helt almindelig sund fornuft også. Det er, hvad sker, når man ikke ved, om man skal vælge ansvar eller nydelse.

Vi har glemt den sunde fornuft, som giver os en grund til at blive ved, når alting begynder at blive kompliceret. Grunde, som har meget lidt eller overhovedet intet med penge at gøre, og meget mere at gøre med ægte værdier, og de personer, som vi holder af. Lad os huske på betydningen af sund fornuft, og tænke på det kendte værk af Viktor Frankl, hvor han beskriver, hvordan sund fornuft, uanset om det er sandt eller falskt, er årsag til, at folk overlever under forfærdelige forhold i koncentrationslejre. Uden den ville de helt sikkert have opgivet. 

Lykken som en dyd

En mere tiltalende fortolkning af lykke er den, som drejer sig om dyd. På den måde tager vi styringen, og vi bliver bevidste omkring vores mål. Vi begynder at tænke på dyder, så som taknemmelighed, tilgivelse og kærlighed. Aktiviteter, som omfavner fortiden, nutiden og fremtiden helt ind i vores indre. Aktiviteter, som vil sikre et godt udfald i vores personlige historie, og muligheden i at dele nutiden, og give os håb for fremtiden.

På denne vej er der også et ønske om at vide. Om at lære andre at kende, men også os selv at kende. En anden form for viden, som aldrig ender, lige som den første nævnt overfor, men en som giver os ro og sikkerhed. Hvis vi går denne vej gennem livet, vil der opstå spørgsmål, men også nogle svar. Vores skygge vil være vores lykke. Skyggen, som viser os forskellen mellem behovet for at have, og behovet for at være.

Søgen efter lykken vil med sikkerhed blive en grænse uden ende. Lykke er en bevægelse, og dog bærer den i sig noget grænseløst også. Så lad os lære at gå gennem dens mange kamre.