Limbisk systemterapi til heling af traumer

Det limbiske system spiller en vigtig rolle i behandlingen af posttraumatisk stress. Derfor er limbisk systemterapi vigtig i behandlingen.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 12 april, 2024

Stephen Porges hævder, at det limbiske system er “den store dirigent for følelsernes orkester”. Han har ret. Af samme årsag er limbisk systemterapi en vigtig del af behandlingen af lidelser såsom posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Faktisk udgør dette center en ekstraordinær “motorvej”, hvor følelser som frygt, tristhed og vrede nogle gange kan støde sammen som følge af traumer. Det betyder, at de “følelsesmæssige ulykker”, der har en tendens til at opstå efter et traume, har potentiale til at ødelægge det menneskelige sind.

Traume kan defineres som “en ophobning af bemærkelsesværdigt negative begivenheder, der, gentaget over tid, får offeret til at opfatte sig selv som forsvarsløs og udvikle tanker, følelser og adfærd, der gør det muligt at overleve, men som genererer ekstraordinær smerte”.

For visse organisationer, som f.eks. den amerikanske psykiatriske forening, skal der imidlertid være tale om en “livstruende begivenhed” for at kunne diagnosticere posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Når det er sagt, tyder den kliniske virkelighed på, at mindre ekstraordinære begivenheder, men mere gentagne over tid, er i stand til at fremkalde PTSD hos mennesker. F.eks. at blive seksuelt misbrugt i barndommen.

Det limbiske system og dets forbindelse til traumer

En af de grundlæggende faktorer i forbindelse med heling af traumer er at genoprette den balance, der findes mellem to specifikke områder af hjernen. Det drejer sig om de områder, der er specialiseret i “det rationelle” (den dorsolaterale præfrontale cortex) og de områder, der er specialiseret i “det følelsesmæssige” (grundlæggende amygdala).

Målet med en sådan genoprettelse er, at mennesker med PTSD opnår “opfattelsen af, at de har kontrol over deres liv” (Van der Kolk, 2020). Denne kendsgerning er særlig relevant, da en af de virkninger, som traumer udøver på hjernen, er hyperaktivering af regioner, der er specialiseret i følelser: Det limbiske system.

Som følge af denne hyperaktivering reagerer patienterne på en uorganiseret måde. For eksempel kan stimuli som lys, lugt, berøring eller en kommentar være meget intense for dem. De fremkalder en tilstand af “hyperårvågenhed”, som svarer til det, vi oplever, når vi føler os i overhængende fare.

Dette sker, fordi de under den traumatiske hændelse kodede sådanne stimuli som farlige, selv om faren måske ikke eksisterer i øjeblikket.

Van der Kolk hævder, at overvindelse af traumer indebærer “at finde adgang til den følelsesmæssige hjerne”. Med andre ord ved at underkaste det limbiske system en terapi.

Vi ved, at de neurale kredsløb, der forbinder den dorsolaterale præfrontale cortex og amygdala, er sparsomme. Men de har forbindelse til en tredje struktur, den mediale præfrontale cortex. Denne region er kernen i det, vi kender som “selvindsigt”. Målet med interventionen ved PTSD er at genoprette balancen mellem disse regioner, så patienten er i stand til at selvregulere.

Interventioner til limbisk systemterapi

Der findes et væld af interventioner til helbredelse af traumer. Den tilgængelige dokumentation tyder på, at de bedste interventioner graviterer omkring traumefokuseret kognitiv terapi.

Dette kan omfatte elementer af eksponering, kognitiv behandlingsterapi og EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing). Disse interventioner opnår de højeste evidensniveauer (1++ eller 1+) og de højeste anbefalingsgrader (A) (Fonseca et al., 2020).

Målet er at reducere overskydende aktivering

Selv om farmakologi kan hjælpe med dette mål, er det velkendt, at medicinering langt fra helbreder traumer. På den anden side ved man, at 80 ud af 100 fibre i vagusnerven overfører information fra forskellige kropsregioner til hjernens perceptive og eksekutive centre.

Dette kan tyde på, at mennesket, der har været udsat for et traume, kan “træne sin krop” for at reducere hyperaktivering i hjernen.

Til dette formål har både yoga og neurofeedback-baserede interventioner vist sig at være gavnlige (Van der Kolk, 2020).

Desuden er træning i vejrtrækningsteknikker et centralt element i behandlingen af posttraumatisk stress. Det skyldes, at når patienterne anvender disse øvelser, bliver parametre som f.eks. deres hjertefrekvens normaliseret. Ved at normalisere deres puls gennem en åndedrætsøvelse (frivilligt og bevidst) “modulerer” de nemlig deres eget parasympatiske nervesystem, som er ansvarlig for aktivering.

Øget selvbevidsthed efter limbisk systemterapi

Som følge af traumer kan mennesket udvikle en fobi for følelser. Faktisk kan de følelser, som de oplever, være så ubehagelige (med bemærkelsesværdige symptomer på kropsniveau som takykardi eller en følelse af tomhed), at patienterne forsøger at undgå dem. Som følge af denne undgåelse vokser deres følelser og “fængsler” dem på en voldsom og grusom måde.

Derfor er det i denne sammenhæng vigtigt at fremme teknikker til at øge deres bevidsthed om deres følelser. Som følge heraf forskes der meget i dette spørgsmål. Der er blevet observeret fordele i mindfulnessbaserede behandlingsprotokoller (såsom MBCT og MBSR). Blandt de gunstige virkninger er det værd at fremhæve mindfulness’ bidrag til “udryddelse af frygt” (Wagner et al., 2023).

Som det fremgår, er der et bredt udvalg af interventioner til limbisk systemterapi til at helbrede og genoprette dets balance med den “rationelle hjerne”. I denne artikel har vi taget en kort rundtur i nogle af dem. Vi har også givet en bibliografi med prestigefyldte kilder. Helbredelse af traumer er dog langt fra enkel.

Når det er sagt, forsøger mange forskere og fagfolk inden for mental sundhed dagligt at hjælpe deres patienter. De forstår, at disse mennesker i den forbindelse står over for en reel udfordring.