At leve uden glæde - når apati griber dig
At leve uden glæde manifesterer sig i tristhed apati og ligegyldighed. Og en masse mennesker fortsætter deres liv uden, at der bliver grebet ind, uden kommunikation og uden at spørge om hjælp. Men hvordan kan de skjule, hvad de føler? Hvad kan du gøre, hvis du selv kommer i denne situation?
At leve uden glæde er en global refleksion af apati. Mangel på motivation omkring, hvad der sker i nutiden, og hvad der vil ske i fremtiden. At stå op hver dag i denne tilstand er faktisk ofte en kæmpe udfordring. Et bjerg, der er blevet for stejl at komme op ad, på grund af den tungsindighed, der præger personens tankesæt.
Husk på, at det er meget hårdt for folk med depression at stå op hver morgen. Det er det, fordi de skal bruge en masse tid på bestemte opgaver, mens de mangler styrken til at udføre dem.
På en måde kan man sige, at de skal bruge en masse ekstra energi, fordi de bærer rundt på noget ekstra vægt. For dem er det store opgaver at få lavet morgenmad, tage tøj på og komme i bad. Apati er således så ubehageligt, at det er for hårdt for dem at tage initiativ overhovedet.
At leve uden glæde i stilhed
Der er tidspunkter, hvor apatien er svær at opdage. Det sker, fordi den ramte person overkompenserer for deres mangel på motivation. De erstatter det med indsats.
Således kan det være svært for folk, som lever tæt på sådan en person, der lever i en spiral af ligegyldighed, at opdage den smerte, de bærer rundt på. Tænk lige et minut over, hvordan du kan opdage, at de er apatiske, hvis de ser ud til at have styr på alt?
Dette er et meget relevant punkt, fordi der er tidspunkter, hvor du måske ikke tillægger andres sindstilstand så meget opmærksomhed. Især når disse mennesker ikke ser ud til at være i krise. Og især når de fortsætter med at klare deres opgaver på arbejde, derhjemme og i deres andre sociale sammenhænge.
De kan endda smile og fortælle sjove historier! Men sandheden er, at de lever uden glæde, men holder det for dem selv.
Står du overfor apati, så undgå emnet helt
Hvis en person fortæller dig, hvordan de har det, kan du let komme til at give dem et velmenende råd fra hjertet. Du vil forsøge at trøste dem ved at sige ting som: “Det er helt okay”. “Det skal nok gå over igen”. “Alle har problemer”. “Se nu at blive glad igen”.
Eller “Det skal du ikke tænke så meget over”. Ja, du gør det sikkert med tanke om at ville hjælpe. Men den slags råd er meningsløse til en person, som lever livet uden glæde. Det trøster på ingen måde, nærmest tværtimod.
En person, der er deprimeret, kan finde på at afskære alle forbindelser af kommunikation med dig, hvis de tænker, at du ikke forstår dem. De vil trække sig endnu længere væk.
Så hvad kan du gøre, hvis en fortæller dig, at de lever uden glæde? Jo, den person kan have behov for din støtte og at have dig som en aktiv lytter. De har behov for at føle, at du forsøger at forstå dem, og at de kan regne med dig.
De vil søge trygheden i at fortælle dig, hvad det betyder for dem at leve uden glæde, at forklare hvor hårdt det er for dem at komme videre.
Udover apati
Ifølge forskningen så ser det ud til at være en psykologisk komponent i det at leve livet uden glæde, i en tilstand af apati. Forskere forbinder dette med de specifikke hjernebaner. Det samme viser sig ved visse anormaliteter i deres funktioner ind imellem. De mener således, at der kan være andre eksterne faktorer bagved et menneskes apati.
Der kan for eksempel ligge en underliggende psykologisk lidelse, depression eller dysthymi bagved apati. Det er således en af de første trin, at man kan udelukke medicinske problemer eller psykologiske problemer.
I dette tilfælde er det afgørende, at man søger hjælp. Det kan være en af de nærmeste eller gennem en professionel. Det er, fordi smerten er ubærlig til tider og en person kan ikke selv klare at komme ud af det. Som du kan se, så har de brug for professionel hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Marin, R. S. (1991). Apatía: un síndrome neuropsiquiátrico. J Neuropsychiatry Clin Neurosci 3, 243- 254.
- Toates, F. (1986). Sistemas motivacionales. Cambridge. Cambridge Univ. Press.
