At lære at forstå vores følelser
For at kunne gå den nye verden i møde, må vi udforske den mest følelsesmæssige og kreative del af os selv. Vores krop kommunikerer og reflekterer, hvordan vi har det, og tilbyder os konstant information om vores humør. Derfor er det enormt vigtigt, at vi forstår de beskeder, som vores følelser sender os. At gøre dette påvirker vores helbred, samt den måde, vi interagerer med andre på.
Det er vigtigt at kunne kende forskel på det at lytte og høre. At høre betyder kun selve evnen til at høre. At lytte har en speciel mening, eftersom man er opmærksom. Vi hører måske, hvad en person siger, men lytter ikke og forstår dem ikke. At lytte kræver, at man er aktiv. Det betyder, at man er der, opfatter, hvad vores krop og følelser fortæller os, hvad de forsøger at sige.
“Alt, der eksisterer, begynder med sprog. Og sprog begyndte med at lytte.”
– Jeanette Winterson –
Forstå din krop, tal til dine følelser
Den mest almindelige årsag til sygdom er attituder og negative følelser. Søgningen efter opmærksomhed, at undgå ubehagelige situationer eller at løbe fra dem. Det er situationer, hvor vores kroppe taler. De producerer som regel symptomer som advarselstegn på, at noget ikke er, som det bør være.
Mennesker, som ikke forstår, at disse reaktioner skabes af de ubehagelige følelser, de oplever, lider ofte under fysiske sygdomme skabt af en følelsesmæssig blokering.
Der er flere undersøgelser, som støtter den magt, følelser har over den menneskelige krop. Forskere har fundet et stærkt forhold mellem stress og smerte. Følelsesmæssig stress kan påvirke vores krop permanent.
De mest almindelige symptomer på følelsesmæssig stress er som følgende:
- Følelser: depression eller angst, irritabilitet, frygt eller nervøsitet.
- Tanker: overdreven frygt for at fejle, overdreven selvkritik, svært ved at koncentrere sig, svært ved at træffe beslutninger, forstyrrede tanker.
- Adfærd: barsk behandling af andre, øget indtag af tobak, alkohol og andre stoffer, øget eller mindre appetit, gråd, at skære tænder.
- Fysiske ændringer: muskelspændinger, kolde og svedige hænder, søvnløshed, hovedpine, udmattelse, problemer med ryg og nakke, forstyrret åndedræt, søvnproblemer, forringet sexliv.
Forstå dit sind, det taler om dig
Som vi tidligere har forklaret, kan vores mentale attitude blokere os, indtil den ender med at skabe fysiske problemer. Denne mentale blokering stammer fra, når følelser opstår i os, som får os til at miste vores fokus og endda formå at koble fra det, vi laver. Negative følelser producerer distraheringer. Vi stopper med at være opmærksomme på den aktivitet, vi udfører, og begynder at tænke over disse følelser.
Ved at være opmærksomme på vores sind genkender vi vores følelser. Ved at lytte til vores indre jeg forbereder vi os selv på at overkomme ubehagelige følelser med det samme. Derfor vil vi igen kunne fokusere på vores daglige aktiviteter og liv. På denne måde forbereder vi os selv fysisk og mentalt på at genkende og isolere negative følelser. At genkende disse følelser er det første skridt mod at overkomme dem.
Sindet er ansvarligt for højere tænkning. Det kombinerer sanserne, tanker, bedømmelse og hukommelse. Det tillader os at overvejen prisen og fordelen bag logiske beslutninger. Det er muligt, at vores indre stemme ikke altid er klar, men den forsøger at fortælle dig noget. Skriv en dagbog, debattér med din indre kritiker, søg efter afslappede steder. Lær med andre ord at forstå dit sind.
Før du bliver vred, bebrejder dig selv eller bliver blokeret, så lyt til din indre stemme. Adskil negative følelser fra dit sind. Forbered dig selv fysisk og mentalt på at lytte til dig selv. Ingen er bedre til at lytte til din krop end dig selv.