Sådan kan du lære at elske ifølge Erich Fromm

december 2, 2018
Kærlighed ifølge Erich Fromm er noget, som kræver, at vi frasiger os de barnlige perspektiver, som vi ofte går rundt med. Vi skal holde op med at se kærlighed som noget passivt og begynde at se det som et spark, der magisk binder to mennesker sammen.

Ifølge Erich Fromm skal man fejre kærligheden hver dag som en befriende og berigende handling. Folk, som er i stand til at lære at elske i en moden alder og på den bevidst måde, forstår, at kærlighed ikke er besiddelse eller betingelser. Kærlighed er at tage sig af og oprigtigt ønske at fremme velbefindende for alle de mennesker, vi holder af.

Det er meget muligt, at Erich Fromm ikke selv forstod, hvor vigtig hans bog The Art of Loving ville blive. Det er også muligt, at folk ikke kender de betingelser, som han var under, da han skrev denne interessante og berømte bog. Dem, som havde muligheden for at møde denne jødiske psykoanalytiker, humanist og filosof, plejede at sige, at kun få mennesker skabte sådan en relevant forandring, som han gjorde.

Op til 50’erne var Fromm en stor elev af Talmud og en marxistisk psykoanalytiker, som gerne ville distancere sig fra Sigmund Freuds teorier.

Erich Fromm besluttede sig for at lære at elske

Han var en noget reserveret intellektuel, da han bosatte sig i USA efter Anden Verdenskrig. Han efterlod en byrde af en skilsmisse bag sig, ligesom hans seneste kones død (selvmord) og et minde om et fragmenteret og ruineret Europa.

Det var i det årti, han besluttede sig for at flytte til Mexico og blive en aktivist for fred og kvinders rettigheder. Fromm ønskede at ændre sit syn på livet, åbnede op for glæden og verden, og kæmpede for, hvad han troede på. Han blev en meget indflydelsesrig terapeut og ven med præsident Kennedy. Han fandt også kærligheden hos en skøn kvinde ved navn Annis Freeman.

Selv med den bitre erindring om sin seneste kone opstillede Fromm et fast mål: At lære at elske. Han ville, at dette stadie i livet skulle blive det bedste indtil videre. Han ville ikke bare lære at elske af hende, men også af resten af verden. Det er her, hans berømte bog kommer fra, fra glæden, han oplevede i de sidste årtier i sit liv.

Portræt af Erich Fromm

Sådan kan du lære at elske ifølge Erich Fromm

“At elske uden at vide, hvordan kærligheden sårer den, vi elsker.” Dette citat af Thich Nhat Hanh opsummerer vist ret klart virkeligheden. Mange af os har ikke mestret kærlighedens kunst. Vi er snarere nybegyndere i en verden, hvor vi drukner os selv ved tilfældigheder. Nogle gange holder vi os tilbage fra at elske andre som børn i stedet for som voksen, især fordi vi er påvirket af vores kultur.

Vi er blevet dannet gennem en række af normer. De har fået os til at se kærligheden som en magisk og ideel konstruktion. I vores nuværende samfund er der stadig en ide om “gensidig kærlighed,” hvor manden er tiltænkt at skulle glæde kvinden. Vi kan lide at se os selv som ramt af Amors pile og den rigtige passion var det, som Shakespeares evigt elskende fra Verona oplevede. Vi tror alle på en forudbestemt kærlighed gennem skæbnen.

Erich Fromm, en prominent socialpsykolog, gjorde det meget klart i sin bog The Art of Loving, at kærlighed kræver ansvar. Kærlighed er noget, trænede kuntnere skaber. At lære at elske kræver øvelse, mestring, vedholdende arbejde og sved, hvor intet er overladt til tilfældigheder eller til skæbnen.

“Kærlighed er ikke noget naturligt. Det kræver snarere disciplin, koncentration, tålmodighed, tro og overvindelse af narcissisme. Det er ikke en følelse, det er en handling.”

-Erich Fromm-

Lad os se nærmere på nogle af de ting, Erich Fromm kunne lære os om kærlighed.

Aktiv kærlighed

Alle vil i bund og grund gerne elskes. Vi længes efter at blive taget af, værdsat, anerkendt, lagt mærke til i alt, hvad vi gør, er og har. Men der er noget, vi skal huske på: Passiv kærlighed er umoden og virker ikke.

“Umoden kærlighed siger: Jeg elsker dig, fordi jeg har brug for dig. Moden kærlighed siger: Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig.”

-Erich Fromm-

Kærlighed er ikke noget, man kan hvile på. Det er et aktivt og nærværende scenarie. Vi skal tage os af hinanden, elske hinanden og respektere hindanden. Hvis nogen for alvor ved, hvordan man elsker, lader de den anden person deltage. De giver og de får. De fortsætter med at være en aktiv del af projektet, hvor der er plads til både åndelig og følelsesmæssig vækst.

bølger af kærlighed skaber et par, der kysser

Vores evige bekymring om at finde den perfekte

At lære at elske betyder også at være opmærksom på et andet aspekt. Vi bekymrer os ofte rigtig meget om at finde den ideelle person, som kan opfylde alle vores ønsker og drømme. Ofte ender det i en frustration over ikke at finde “den rette,” når vi i realiteten ikke ved, om vi er i stand til at leve op til det selv.

Vi er nogle gange så fulde af romantiske konstruktioner, at vi kommer til at overse noget meget vigtigt. Kærlighed kræver arbejde. Det er vigtigt for os at vide, hvordan vi møder de udfordringer, som kommer med et godt forhold.

Mand og kvinde omfavner hinanden i gang med at lære at elske

Kærlighed som et behov

At lære at elske implicerer, at vi ved, hvordan vi kan komme af med alle behov. Den, som søger et romantisk forhold til at opfylde sine ønsker, vil føle sig så utilfreds, at de ender med at lade den anden person være i et permanent tjenerforhold.

“Paradoksalt nok er evnen til at kunne være alene betingelsen for at kunne elske.”

Erich Fromm

Kærlighed er en kreativ handling

Ifølge Erich Fromm er kærlighed en form for energi. Det er en impuls, som giver os mod til at rykke, udtrykke os selv og skabe. I forhold til det tidligere sagte, så er denne voksende og kreative kraft kun mulig, hvis vi allerede har fået opfyldt vores basale behov.

På samme måde skrev Fromm i The Art of Loving, at det ikke er nok at føle denne energi. Vi er nødt til at huske på, at kærlighed er noget, vi har og kan forme. Autentisk passion giver næring til følelserne, modenheden og balancen. Den forstår, at den smukkeste kunst kræver hårdt arbejde og at være målrettet.

romantisk billede af par i en skov

Kærlighed er som musik, malerier, tæppevævning, skrivning eller arkitektur: Du er nødt til at forstå teorien, før du er i stand til at mestre kunsten. Ligesom en meget kreativ ingeniør finder vi en vej til effektivt at klare de udfordringer og vanskeligheder, vi støder ind i.

Kærliged ifølge Fromm

Som en konklusion er kærlighed ifølge Erich Fromm noget, som kræver, at vi frasiger os de barnlige perspektiver, som vi ofte går rundt med (og som vores samfund har lært os.) Vi skal holde op med at se kærlighed som noget passivt og begynde at se det som et spark, der magisk binder to mennesker sammen. Kærligheden er substansen, en krop og en hensigt. Det er det rå materiale, vi kan bygge et spektakulært projekt ud af, men kun hvis vi inderst inde vil det og tager ansvar for det.

“Kærlighed betyder at love sig selv uden garantier, at give sig selv helt og holdent i håbet om, at vores kærlighed vil producere kærlighed i den, vi elsker. Kærlighed er en tro på skæbnen, og hvor der er en lille smule tro, er der også kærlighed.”

-Erich Fromm-