Lær om smerten ved at undgå lidelse

Det kan virke utroligt, men i de sidste par årtier har der været et voksende socialt mandat, der tvinger os til at være glade uanset hvad. At undgå lidelse er blevet det motto, mange følger uanset dets følgevirkninger.

Dette er gået så vidt, at mange nu taler om “lykkens diktatur”. Analytikeren Ima Sanchís pointerede, at “Lykke er blevet til et torturinstrument”. Paradoksalt, så er depression blevet en udbredt epidemi. På den ene eller den anden måde, så er det at undgå lidelse blevet til en stor smertekilde.

Mange mennesker føler en stærk modvilje imod det, de kalder “negativitet”. Ingen kan tale om deres lidelse, sorg eller vise tegn på pessimisme. Det er som om, vi er en del af stort skuespil, hvor smerte er forbudt. Det er, som om vi pludselig er holdt op med at være mennesker. I en større udstrækning, så er det at undgå lidelse ikke at leve.

Fælden at undgå lidelse

I virkeligheden er der få mennesker, der bevidst vil sige, at de gerne vil opleve smerte. Men, på det ubevidste niveau, så sker der noget andet. Mennesker snubler tusind gange ved den samme sten og fortsætter med at gå blindt ind i situationer, der skaber lidelse. Men det er en anden historie.

Pointen er, at alt, der er blevet sagt indtil videre, ikke siger, at man skal opsøge smerte. I stedet er vores mål at henlede opmærksomheden til trenden med at undgå det.

Vi vælger ikke smerten i vores liv, den er der allerede. Og at prøve på at benægte, undgå eller ignorere den gør os ikke mere lykkelige. Faktisk sker det stik modsatte, da det kan være starten på en smerte, der er meget sværere at komme sig over.

Det mest foruroligende ved denne trend er, at det bliver til en form for selvbedrag. Når nogen spørger dig “Hvordan har du det?” og du ikke har det godt, er du tvunget til at lyve. Dit svar skal være “Rigtig godt”.

Folk, der går ind for denne form for ‘tåbelighed’, siger, at du måske kan overbevise dig selv om, at du har det godt, også selvom det ikke passer. På samme måde, hvis du svarer “Dårligt, jeg har ondt”, vil folk sikkert fjerne sig fra dig, som om du smittede.

Falsk lykke

Psykoanalytikeren, Dr. Luis Hornstein, siger, at mange mennesker kommer til hans praksis med de samme lidelsesmønstre. Nogle eksempler er overdreven afhængighed af andre, seriøs malplacerede værdier, variationer i deres selvværd og problemer med at skabe betydningsfulde forhold.

Vi er ikke længere i Freuds tid, hvor folk havde eksotiske og unikke dårligdomme. Enhver lidelse er blevet standardiseret nutildags.

Ønsket om at undgå lidelse er også blevet normen. Det er grunden til, at mange mennesker søger rådgivning om at stoppe alt lidelse. De vil ikke forstå grunden til deres lidelse og arbejde på at ændre det, men blot eliminere smerten.

Det er grunden til, at de opgiver psykoterapi, når denne umulige opgave mislykkes for dem. I stedet begraver de sig selv i blind kærlighed, en invasiv besættelse eller en undvigende kynisme.

Vi har glemt, at vi alle har brug for lidelse for at gro. Følelsesmæssig smerte er det, der lader os sætte umulige fantasier i deres sted og lære at håndtere grænser og tab. Vi lærer at håndtere dem, når vi oplever lidelse, ikke når vi undgår det.

At lære at være lykkelig

Lykke er noget, der går udover en midlertidig bedrift eller et øjebliks eufori. Det er også meget mere end positive fraser skræddersyet til enhver lejlighed. Vi er lykkelige, når vi lærer at benytte os af alt, vi oplever, og når vi lærer at tro på, at vi er i stand til at håndtere, hvad som helst, der sker.

Vi bliver lidt gladere, når vi accepterer, at vi også er sårbare væsener, udsat for usikkerhed og grænser. At undgå lidelse er det modsatte af lykke. At benægte lidelse er at benægte os selv. På samme vis, så er det også at nægte os selv den mulighed for vækst, der findes i hvert øjeblik med smerte i vores liv, og som gør os til bedre mennesker.