Lær at meditere, mens du går, og opnå mindfulness

Der er mennesker, som aldrig lærer at meditere. Deres sind forstår sig ikke på bevægelsesløs ro, mens den praktiserer mindfulness, eller mens den bliver klar til at bevæge sig ind i et dybt stadie af ro og stilhed. Noget så nemt som at begynde at gå, kan imidlertid vende rundt på dit liv.

Vi har allerede snakket på denne blog om, hvordan terapeutiske øvelser, så som mindfulness og at meditere, måske ikke er brugbart for alle.  Teenagere eller endda mennesker med et højt angstniveau, som lider af en form for traume, kan ikke opnå det perfekt afslapningspunkt ved at lære at være mere opmærksom på deres indre verden ved hjælp af afslapning.

“Det er værd at gå, selv om du falder.”

-Eduardo Galeano-

Hvis sindet råber, når vi har neurotiske tanker, er der en strategi, som næsten aldrig fejler: at gå. Faktisk er der noget magisk i bare at gå. Bevægelsen af kroppen er som slaget af en metronom i bevægelse. En perfekt rytme, som før eller senere stemmer vores sind ind til en enkelt helhed. En unik melodi.

Med hvert skridt udvides hjertet, vejrtrækningen bliver dybere, mere rungende. Hjernen får masser af ilt. Vores væsen gøres større med de gentagende bevægelser, indtil den finder dens nulpunkt, alt imens vi tager kontrol over vores eget liv igennem en kombination af at motionere og meditere.

At meditere, mens vi går: et tilfredsstillende skridt på vej mod målet

Når en psykolog bestemmer sig for at integrere mindfulness i psykoterapi, søger han/hun ikke at forvandle sin patient til en dygtig spirituel meditator. Han/hun ønsker ikke at overbevise dem om at bruge deres weekender på en buddhistisk stilhedsretræte.  Slet ikke. Det er et skridt på vej mod målet. Et værktøj, de kan bruge til at leve deres liv i balance og med en mere afklaret bevidsthed.

Meditation kræver ansvarlighed og viljestyrke. Hvis det i forvejen ikke er nemt at isolere lyden af vores omgivelser og larmen fra byerne, er det endnu sværere at få ro i sindet. Det er derfor, at anvendelsen af denne nye vej i dag kan blive forkortet ned til et enkelt illustrativt ord på Sanskrit “apranihita“, som betyder at gå uden at komme nogen steder. At begynde at gå uden at have en speciel destination giver os lov til virkelig at nyde den simple bevægelse. Vi går for selve fornøjelsen af at gå.

Menneskets sind er ligesom en rastløs abe, som konstant hopper fra gren til gren i en kaotisk, nervøs og uproduktiv rejse. Næsten uden at vide hvordan, ender vi med at blive væk i vores egen labyrint. Ikke desto mindre, hvis vi kan komme til at berolige vores nervøsitet gennem rytmen af vores ben og et vejrtrækningsmønster markeret af takten af hvert skridt, er det muligt at kontrollere vores tanker bevidst.

Sådan lærer man at meditere, mens man går

Vi bør gå dagligt, ikke mere end en halv time. Det er vigtigt at gå i naturen, i et roligt område. Med komfortabelt skotøj og beklædning.

Start med at gå i normalt tempo. Stille og rolig vil du finde rytmen mere afslappende, rensende og frigørende. Der er mennesker, som går i et langsomt tempo, og andre, som beslutter sig for at gå hurtigere.

Fokusér din opmærksomhed på noget. Visualiser dit sind som en lommelygte, der bevæger sin lysstråle fra et konkret sted til et andet. Først til din vejrtrækning, så til følelsen i dine fødder, mens de rører jorden og derefter vinden, som rører din hud. Fokusér din opmærksomhed på de steder, først det ene sted og så det andet.

Lidt efter lidt indser du, at du ikke længere har behov for at fokusere din opmærksomhed på nogen af de steder på din krop. Efter et par dage vil din lommelygtes fokus være meget bred. Du vil opfatte alting på én gang.

Din bevidsthed har udvidet sig så meget, at hele dit væsen vil føle sig perfekt, i total ro og harmoni.

At gå i en labyrint: koncentrationens magi

Lad os gå lidt længere. Forestil dig, at i dit tilfælde vil det distrahere dig at komme væk hjemmefra og gå uden en bestemt destination. Det vil splitte dit sind, også selvom du ikke finder nulpunktet, dit midtpunkt, din ro.

Sindet kan gå forbi tusinder af adresser.  Men på denne smukke sti, går jeg i fred. For hvert et skridt, blæser en blød vind. For hvert et skridt åbner en blomst sig.

I dette tilfælde kan vi fordybe os i en interessant og forhistorisk øvelse, som bliver praktiseret i mange kulturer. Vi snakker her om at gå på opdagelse i en labyrint. Denne gamle øvelse svarer til at visualisere hvert problem tatoveret i jorden. Vi kommer til at gå over dem skridt for skridt, mens vi finder vejen ud. Nogle af de tidligste labyrinter er fundet i Grækenland. Deres hovedformål var at finde meningen med livet igennem spiralkæderne.

Det var en anden form for meditation, som indtil i dag bliver praktiseret i mange lande. I labyrinten er der ikke kun én vej ud. Og der er ingen belønning i at finde vejen ud af den. Belønningen er rejsen selv. Det, vi får ud af det, mens vi bevæger os.

Målet er at “berolige sindet og åbne hjertet” igennem selve øvelsen. Når du går igennem en labyrint, så stop op og reflekter. Tænk på, hvad du skal give slip på, før du påbegynder den koncentriske rejse. Fokuser på nuet.

Gå stille og roligt. Sæt én fod foran den anden. Koncentrer hele tiden blikket på formen af linjerne og på vejen.

Når man finder sit midtpunkt eller labyrintens, som bliver kaldt “rosetten”, bør personen hvile og meditere i nogle minutter på selve rejsen. Målet med denne øvelse er ikke at finde vejen ud af alle vores problemer, men at komme ud med fornyet styrke og viden, som tilegnes igennem denne proces.