Kronos syndrom: Frygten for at blive erstattet

Nogle mennesker har svært ved at gøre noget ved at opnå deres mål. De er bange for at fejle, så de gør ikke engang forsøget. Den anden side af dette er de personer, som er bange for at miste det, de har opnået. Navnet på denne følelse og adfærd er Kronos syndrom.
Kronos syndrom: Frygten for at blive erstattet
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Kender du til Kronos syndrom? De fleste af de problemer, som folk har, hænger sammen med deres mål og de skridt, de skal tage for at opnå dem. De fleste af os er nødt til at investere en masse energi og beslutsomhed for at nå vores mål, og vi vil helst ikke fejle på vejen. Men som du vil se i denne artikel, er det at opnå sine mål ikke det eneste problem, mennesker har.

Bagsiden af dette problem er den frygt, som nogle personer har for at miste det, der har kostet dem så meget at opnå. Selvom man mest ser det i forretningsverdenen, kan det også påvirke andre sider af livet. Hvis du er tæt på at opnå et mål eller allerede har opnået det, vil Kronos syndrom sikkert vise sig på et eller andet tidspunkt.

Hvad er Kronos syndrom præcis?

Kronos syndrom er frygten for, at du vil blive skiftet ud med en anden eller andre personer indenfor et område af dit liv, som er vigtig for dig. For eksempel kan en chef være bange for, at en af hans medarbejdere vil prøve at stjæle hans job.

Denne tanke lægger ekstra pres på dem, som fører til stress og angst. Det kan endda føre til, at man forsøger at sabotere de personer, som man føler sig truet af.

Kronos syndrom er også relateret til misundelse. Hvis du har Kronos syndrom, er du misundelig på andre menneskers succes. Dermed ser du måske ned på dem og underminerer deres selvtillid, så de aldrig kommer til at opnå mere end dig.

Kronos syndrom illustreres af skygge, der peger fingre af mand

Selvfølgelig er roden til dette problem en mangel på selvtillid. Når du føler dig sikker på dig selv, har du intet behov for at føle dig hævet over andre.  Det modsatte er også sandt og fører til selvopfyldende adfærd.

Hvorfor kaldes det Kronos syndrom?

Dette syndrom har fået sit navn fra græsk mytologi. Kronos var søn af Uranus (skaberen af universet). I sin ungdom overvandt Kronos sin far og tog hans plads som guden over alle guder, men han måtte betale en meget høj pris for sine gerninger.

Efter dette var Kronos altid bange for, at hans egen søn vill overvinde ham. For at undgå dette spiste Kronos sine sønner så snart, de var blevet født. Imidlertid slap gudinden, Rhea, afsted med at redde en af dem: Zeus. Da Zeus blev voksen, overvandt han sin far, reddede sine brødre og blev den nye konge over guderne.

Personer med Kronos syndrom deler lignende træk med den græske gud. For eksempel er deres største bekymring, at de, som er under dem, vil forsøge at overtage deres plads.

Når de imidlertid forsøger at beskytte sig mod denne mulighed, sker der som regel det, at de gør tingene meget værre. Det kan endda ske, at de udløser noget, som får den anden til at gøre det, de frygter allermest.

Personer, som arbejder under en person med Kronos syndrom, har naturligvis tendens til at være utilfredse medarbejdere. Derfor vil de måske forsøge at underminere eller sabotere deres overordnede. Det ironiske ved det er, at de ikke ville have gjort dette, hvis ikke deres overordnede havde Kronos syndrom.

Sådan overvindes Kronos syndrom

Her er nogle værktøjer til at begrænse effekten af dette syndrom:

  • Arbejd med din selvtillid. Omend personer med Kronos syndrom sikkert virker meget selvsikre, tror mange af dem i virkeligheden, at de ikke er gode nok. Så hvis du vil undgå Kronos syndrom, eller tage det i opstarten, bliver du nødt til at lære at stole på dig selv. Det er den eneste mulighed for, at du vil indse, at du er unik og at du aldrig kan erstattes.
  • Stræb efter ekspertise. Det er ligegyldigt hvilket område af dit liv, som du kæmper med. Hvis du vil holde op med at være bange for, at nogen skal erstatte dig, skal du gøre dit bedste for at være den bedste udgave af dig selv.
  • Accepter, at du ikke altid kan vinde. Til sidst skal du vide, at du ikke altid kan være den bedste. Selv hvis du dedikerer dig fuldt ud til at være den bedste, vil dette ikke ske 100% af tiden. Det er simpelthen umuligt. Men betyder det, at du ikke kan leve dit liv, som du ønsker det? Når alt kommer til alt, findes der mål indenfor rækkevidde, som vil give dig større tilfredshed. Hvis du lægger lidt kræfter i, vil du være i stand til at leve et bedre liv end det, du gør nu.

Slutteligt, kan Kronos syndrom være en alvorlig hindring for dem, som forsøger at nå deres mål. Alligevel er det muligt, med en smule vedholdenhed, at overvinde sin frygt. Hvis du kan genkende noget af det, vi har nævnt i denne artikel, så fortvivl ikke. Bare forpligt dig til at forbedre dig og søg hjælp udefra, hvis du tror, ​​du har brug for det. Hvad venter du på?


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.