Krisehjælp til folk med borderline personlighedsforstyrrelse

Det er vigtigt, at man ikke lader folk med borderline være alene under en krise. Det er det, fordi de nogle gange kan finde på at styre deres følelser ved at ty til selvskade.
Krisehjælp til folk med borderline personlighedsforstyrrelse
Alicia Escaño Hidalgo

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alicia Escaño Hidalgo.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Folk med borderline har en tendens til at få kriser gennem hele livet. Disse episoder med følelsesmæssig ustabilitet skaber en masse lidelse og følelse af at være forladt. Hvad skaber disse kriser, og hvad kan vi gøre ved dem? Fortsæt med at læse her for at finde ud af den bedste krisehjælp til folk med borderline.

Borderline personlighedsforstyrrelse involverer mønstre af ustabilitet i den enkeltes forhold, selvbillede og følelser. I mange tilfælde er disse mønstre betragtet som værende selv-destruktive.

I denne artikel vil vi diskuttere krisehjælp til folk med borderline. Folk med borderline oplever forskellige kriser i løbet af deres liv, som et resultat af en del stress eller biologiske faktorer.

Når et menneske bliver ældre, mindskes momentum for denne lidelse. Men det er vigtigt at huske, at da det er en personlighedsforstyrrelse, er den kronisk af natur. Det er derfor vigtigt, at man lærer at tage sig af det.

Krisehjælp til folk med borderline

En krise hos en person med borderline er som en følelsesmæssig tsunami, der er så utrolig svær at kontrollere. Patienter oplever at være impulsive, føle frygt, hjælpeløshed og at være forladte. Nogle gange kan de føle trang til at gøre skade på sig selv. Når de oplever denne storm af følelser, er der kun meget lidt, som de selv kan gøre for at stoppe det.

Det virker som om, de er besat af en anden. Faktisk vil folk med borderline bagefter føle skam og skyld, fordi de ikke selv kan identificere sig med denne adfærd.

På den anden side vil dem, der befinder sig i patientens nærhed under en krise, forsøge at gøre alt, hvad de kan tænke på for at sikre sig, at vedkommende ikke gør noget, som de vil fortryde bagefter.

Det er ekstremt svært og smertefuldt at være pårørende til en patient med borderline. Ikke bare fordi de kan blive fysiske eller verbalt aggressive, men fordi de pårørende ved, at det er personen med borderline, der lider mest.

kvinde med armene over kors

Hvad skal man gøre for at give krisehjælp til folk med borderline?

Hvis du spørger patienter med borderline, hvad de har brug for under en krise, vil de sikkert fortælle dig, at det vigtigste ting er hengivenhed, forståelse og kærlighed.

Når en patient med bordeline har en krise, føler vedkommende sig utrolig tom, som om de mangler en brik i deres følelsesmæssige puslespil. På grund af denne følelse, sætter de en jagt efter den manglende brik i gang.

Desværre sker det sjældent på en fornuftig måde. I stedet for at spørge om hengivenhed og kærlighed med ord, så gør de det med krav, vred kritik, ustabilitet eller konstant nedtrykthed.

I begyndelsen vil folk i nærheden forsøge at tale fornuft i dem og lignende, når der kommer en krise. Men når de opdager, at de ikke kommer nogle vegne med det, beslutter de at holde sig på sikker afstand. Det forstærker kun følelserne af at blive forladt hos personen med borderline, hvilket øger deres nedtrykthed.

I stedet for foreslår eksperter, at det klogeste at gøre for familiemedlemmer eller pårørende er, at give dem selskab og ikke dømme dem, når de får en krise. Lad os lige dykke dybere ned i dette.

Strategier til at styre en krise hos folk med borderline

De fleste, der lider af borderline, er vokset op i omgivelser, hvor ingen værdsatte deres følelser. Den slags omgivelser er kendt som invaliderende omgivelser. Dette øger sammen med visse biologiske dispositioner til dets forløb.

Du kan ikke kontrollere biologi, men du kan få nogle redskaber til at kontrollere dine omgivelser.

Som vi nævnte tidligere, er det, som en person med borderline mest har brug for under en krise, en person, som ikke dømmer dem, betingelsesløst accepterer dem og anerkender deres følelser. Denne kombination vil hjælpe med med at kunne dæmpe intensiteten af deres følelser under en krise.

Her kommer nogle strategier til krisehjælp, som familiemedlemmer kan benytte sig af:

Betingelsesløs accept

En person med borderline har brug for at føle sig betingelsesløst accepteret. Det betyder, at man accepterer dette kaos og rod i deres liv, sammen med det faktum, at disse kriser vil komme. De har brug for folk, der elsker dem til at kalde krisen det, som den er: En sygdomsrelateret krise.

Det betyder, at hvis du er sammen med en patient med borderline, når vedkommende får en krise, så skal du ikke belære dem. Gå ikke i defensiven og sig dem ikke imod. I stedet skal man huske, at krisen er en del af deres lidelse, og at den ikke vil vare evigt.

Vær kærlig og omsorgsfuld, når du giver krisehjælp til folk med borderline

Som vi nævnt tidligere, så har en person med borderline i en krise brug for kærlighed, selskab, omsorg og empati. Det betyder, at alt, hvad du behøver at gøre, er at være ved deres side uden at dømme dem.

Hvis de fornærmer dig, må du ikke gå i defensiven eller lade dig gå på af det. Bare sig til dem, at du vil være der uanset hvad. Det er svært at være rolig, når en person truer dig på det groveste, men det er den eneste måde, man kan afværge krisen på.

Hvis du begynder at skændes med dem, vil krisen blive værre, og det ender ikke så godt. Tag derfor en dyb indånding og være tålmodig. Det vil gå over igen.

Hjælp dem med at huske, hvem de er

Mind dem om, at de ikke er deres sygdom. Borderline giver symptomer ligesom alle andre sygdomme, og det, som de oplever lige nu, er et symptom. Det betyder samtidig ikke, at de er en dårlig person eller de er ansvarlige for deres symptomer.

Denne slags ideer kan hjælpe patienten med at føle sig forstået og støttet. Det hjælper dem også at føle sig mindre skyldig over det, som skete under krisen, når den til sidst er overstået.

to mennesker i omfavnelse

Sørg for, at de ikke kommer til skade

Det er vigtigt, at man ikke lader folk med borderline være alene under en krise. Det er det, fordi de nogle gange kan finde på at styre deres følelser ved at ty til selvskade.

Hvis du har mistanke om, at vedkommende kunne finde på at skade sig selv eller begå selvmord, er det en god ide at fjerne alt, som kan være farligt, såsom knive, piller og lignende.

Vær ikke for overbeskyttende

Vær kærlig og omsorgsfuld, men ikke nødvendigvis overbeskyttende. En ting er at anerkende deres følelser og tolerere kaos, men pas på med ikke at gøre dem afhængig af dig.

Det er vigtig at tilskynde din ven til at holde regelmæssig kontakt og være så ansvarlig og uafhængig som muligt. Det er således vigtigt at være forstående og tolerant, men deres liv skal også være så normalt som muligt.

Kort fortalt, så er krisen hos en person med borderline ikke let at styre for nogen. Patienten og deres familie og venner vil kæmpe med det, det er der ingen tvivl om. Intensiteten af deres følelser kan få dig til at ønske dig langt væk fra dem. Patienten selv kan forsøge at komme ud af krisen ved at udøve selvskade.

Men hvis du kan modstå alt dette og holde dig ved din vens side på de tidspunkter, hvor de har brug for dig, kan du komme til at gøre en forskel. I stedet for at stikke af, skal du omfavne dem. Det vil ikke føles naturligt, for det er sikkert det sidste, som du føler trang til i det øjeblik.

Men du vil blive overrasket over, hvad et simpelt kram kan gøre for at fjerne deres dæmoner og få dem til at falde til ro.

Vi håber, at du har nydt at læse om krisehjælp til folk med borderline.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • American Psychiatric Association (APA) (2014): Manual de Diagnóstico y Estadísitico de los Trastornos Mentales, DSM5. Editorial Médica Panamericana. Madrid.
  • Back D., Blum N., Pfohl B., y Hale N. (2004). Suicidal behavior in borderline personality disorder: prevalence, risk factors, prediction, and prevention. Journal of personality disorders18(3), 226–239. Recuperado de: https://doi.org/10.1521/pedi.18.3.226.35445
  • Díaz-Benjumea, M. D. (2003). El enfoque terapéutico de Marsha Linehan en los trastornos borderline. Aperturas Psicoanalíticas13. Recuperado de: http://www.aperturas.org/articulo.php?articulo=236
  • Frías, A. (2017). Vivir con trastorno límite de la personalidad. Una guía clínica para pacientes. Serendipity. Desvele de Brouwer.
  • Fundación AMAI TLP. (2022). ¿Qué es el Trastorno Límite de la Personalidad?. Recuperado de: https://www.amaitlp.org/trastorno-limite-de-la-personalidad/
  • Morales N., Sancho M., Granados B., Gibert J. (2019). Trastorno límite de la personalidad (TLP): características, etiología y tratamiento. Psiquiatría Biológica, 26(3), 85-98. Recuperado de: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1134593419300466
  • Regalado P., Pechon C., Stoewsand C., Gagliesi P. (2011). Familiares de personas con Trastorno Límite de la Personalidad: estudio preexperimental de una intervención grupal. Fundación Foro, Buenos Aires, Argentina. Recuperado de: https://www.fundacionforo.com.ar/pdfs/invest02.pdf
  • Vera C., Giner L., Baca E., & Barrigón, M. (2019). Trastorno límite de personalidad: el reto del manejo de las crisis. Psiquiatría Biológica26(1), 1-6. Recuperado de: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1134593419300065

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.