Kraften af det bittersøde: Hvordan man reagerer på livets ufuldkommenheder

Finder du trøst på en regnvejrsdag? Elsker du trist musik? Føler du dig inspireret, når du har med sorg eller skuffelse at gøre? Hvis ja, tilhører du den gruppe mennesker, der forstår, at man kan være lykkelig i en ufuldkommen verden.

Det bittersøde er uundgåeligt i livet, så vi må lære at være lykkelig, selvom vores liv ikke er perfekt. I løbet af barndommen begynder man at internalisere visse dimensioner som binære. Folk er enten gode eller onde. Verden er smuk eller grim. Livet er lykkeligt eller trist.

Men hvis man opfatter alt, hvad der omgiver en, ud fra et sådant reduktionistisk prisme, har man ikke mulighed for at opfatte det subtile, men fascinerende kalejdoskop af mellemliggende tilstande, som udgør vores eksistens.

I virkeligheden kan der være en vis skønhed i smerte og lykke i ufuldkommenhed. Dette har en tendens til at gøre livet noget kompliceret. Det skyldes, at vi som mennesker har det bedre med enkle idéer end med dem, der har kurver eller nuancer. Det er en af grundene til, at mange af os savner barndommens idealiserede tryghed.

Før eller siden indser man, at hverdagen er fuld af sprækker. For eksempel opdager man, at kærlighedsforhold ligesom venskaber ikke er evige, og at de ofte udløber hurtigere, end man regner med. Du indser også, at ikke alle drømme går i opfyldelse, at mange af dine ønsker går tabt undervejs, og at ikke alle dine anstrengelser ender med at blive belønnet, i hvert fald færre af dem, end du havde håbet.

For at opnå psykologisk velvære er det ikke nok at antage, at livet er ufuldkomment. Du må også lære at være lykkelig på trods af livets fejl og mangler.

Livet har en bittersød smag, som vi før eller siden må vænne os til.

Kraften af det bittersøde: Den nye tendens til at transformere smerte

Susan Cain er en kendt amerikansk forfatter og taler. Hun er forfatter til bogen The Power of Introverts (2012) og har for nylig udgivet en ny bog, Bittersweet (2022). I dette værk fremhæver hun det faktum, at vi i årtier har understreget behovet for at opleve positive valente følelser som glæde, eufori, sjov og entusiasme.

Disse psyko-emotionelle tilstande promoveres som direkte motorveje til lykke og velvære. Det er den slags følelser, vi længes efter for at føle os tilfredse, fuldkomne og lykkelige. Men mens disse positive dynamikker fremhæves, undervurderes tristhed, melankoli, længsel og skuffelse.

Susan Cain definerer kraften af det bittersøde som evnen til at værdsætte og acceptere ufuldkommenheden i verden omkring os. Hun hævder, at det er ekstremt svært at være lykkelig uden at acceptere, at dette er spillets regler – uanset om vi kan lide dem eller ej.

Når alt kommer til alt, var det takket være den slags oplevelser, at mange af vores mest berømte kunstnere formåede at omdanne deres smerte til kunst.

Finder du trøst på en regnvejrsdag?

Regnvejrsdage har også deres venlige, trøstende og positive sider. Det er den slags øjeblikke, der indbyder til erindring og intimitet samt til tiltrængt selvransagelse, hvor du kan få kontakt med dig selv og sætte dig nye mål. Kraften af det bittersøde inviterer dig til at se skønheden i de øjeblikke, der for mange er ufuldkomne.

Et tog, der kommer for sent, en aftale, der bliver aflyst, en pludselig storm, der ændrer dine planer for eftermiddagen. Hvis du klamrer dig til perfektion og behovet for, at alt altid skal gå godt, er du dømt til at lide.

Hvis du derimod accepterer de sprækker, der fra tid til anden bryder ind i din hverdag, vil du være i stand til at se lyset, der skinner igennem dem, værdsætte andre perspektiver og endda lære af de mislykkede øjeblikke.

Uperfektion og kreativitet som en form for katarsis

At tillade sig selv at opleve og værdsætte det bittersøde kommer af at være en del af en verden, der næsten altid er fejlbehæftet, men samtidig stædigt smuk, forklarer Susan Cain. Fordi kraften af det bittersøde også lærer en strategi til at reagere på smerte. Nemlig at vende skuffelsen, smerten eller sorgen til kunst.

Walt Whitman rådede i sine tekster og digte til, at “hvert øjeblik med lys og mørke er et mirakel”. En anden kreativ kunstner, Leonard Cohen, gjorde sin egen melankoli til et yderst frugtbart område for sin kunst. Hans fængslende musik omfavner os nemlig med følelser, der ikke er særlig muntre, men altid helbredende og stemningsfulde.

Regn og sørgelig musik er måder at værdsætte det bittersøde på.

Det bittersøde i et samfund, der er blind overfor nuancer

Vi lever i et samfund, der er overbevist om, at lykke er lig med succes, erobring, præstation, selskab, kærlighed, perfektion og held. Derfor har du fra en tidlig alder internaliseret, at det modsatte af glæde er tristhed. Det er et rundt ansigt med en sur mund. Det udtryk, som ingen bør vise, og som det er bedre at undgå for enhver pris.

Vores verden er blind, når det gælder om at fange og værdsætte nuancerne og værdierne i de enkelte følelser. Derfor er vi nødt til at oplyse om kraften af det bittersøde. Sorg, melankoli og længsel er lærreder, som vi kan tegne nye og væsentlige betydninger på. Faktisk findes der fra håbets blå farve til depressionens sorte farve en lang række værdifulde, nyttige og inspirerende nuancer.

Vi må udvide vores perspektiver og forstå, at smerte har mange former, og at disse også fuldender os som mennesker. Faktisk er det kun dem, der tillader sig selv at rejse gennem disse lidt mere grå områder, der opnår den form for læring, som andre ikke er i stand til at opnå.