Kontrol af stimuli ved afhængighed

Når det udføres ordenligt, kan kontrol af stimuli ved afhængighed være meget effektivt.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alicia Escaño Hidalgo.

Sidste ændring: 18 juli, 2023

I dagens artikel, vil du lære omkring kontrol af stimuli, i detaljer, og også omkring de mest almindelige måder, hvorpå du kan sætte det i praksis under terapi.

Kontrol af stimuli hos afhængige er en fundamental teknik til at stoppe med en destruktiv vane. Teknikker til kontrol af stimuli søger at eliminere den form for stimuli, der udløser afhængig adfærd. Selvom denne artikel handler mere omkring afhængighed, så skal du vide, at kontrol af stimuli er passende i konteksten med enhver destruktiv vane.

Adfrædsteknikker fungerer som en ramme for denne teknik. Særligt selvkontrol. De er konkrete handlinger, der har til formål at eliminere, erstatte og modificere stimuli. Således kan de føre dig til den respons, du ønsker at eliminere.

Som vi har nævnt ovenfor, er denne teknik ret simpel. Alt, du er nødt til at gøre, er at lave sekundære ændringer for at undgå at falde i med denne form for adfærd.

Men det faktum, at den er ret simpel, betyder ikke, at det er nemt at få resultater med den. Selvfølgelig, hvis både terapeuten og klienten tilgår teknikken med empati og dedikation, så vil resultaterne være rimelig garanteret. 

Empati

Først og fremmest, skal terapeuten være empatisk med den person, der er foran dem. De skal gøre dette, uden at miste fornemmelsen for virkeligheden. Det skyldes, at ikke al ønskelig stimuli vil være passende. Derfor, er de nødt til at finde andre alternativer. Desuden, skal patienten være motiveret og overbevist om, at vedkommende ønsker at ændre sig.

Ifølge modellen fra Prochaska og Di Clemente, vil det være svært for en patient at udføre kontrol af stimuli, hvis vedkommende befinder sig i et før-overvejende eller overvejende stadie. Patienten skal tage en beslutning og dedikere sig til at følge terapeutens retningslinjer.

Måder, hvorpå man kan udføre kontrol af stimuli

Der er mange måder, hvorpå man kan udføre kontrol af stimuli. Disse rangerer fra direkte at eliminere den stimulus, der fremtvinger responsen, til at foretage fysiologiske ændringer i kroppen. Når det er sagt, så ved terapeuten, at patienten kan gøre det. Men, frem for alt, skal opgaven kunne lade sig gøre. 

Derfor vil det sidste punkt afhænge meget af tilfældet og af personens ressourcer, såsom social støtte, selvkontrol, motivation osv.

I henhold til dette, er det tydeligt, at der er bedre at arbejde med de første links i adfærdskæden. Hvis du er emotionelt afhængig af en person, og om du ringer til vedkommende eller ej, fuldstændigt afhænger af din indtagelse af alkohol, er du dog nødt til at arbejde med din trang til at drikke fremfor den adfærd, der får dig til at undgå opkaldet.

Hvordan man udfører kontrol af stimuli

• Fjern baggrundsstimuli. Det er et særligt godt alternativ, når den afhængige adfærd er ret alvorlig og hvis en person mangler selvkontrol. I en situation, hvor en person forsøger at stoppe med at ryge og har brug for at ryge en cigaret, hver gang vedkommende drikker kaffe. I dette tilfælde, bør terapeuten råde klienten til at eliminere kaffe helt. Det skyldes, at klienten vil have meget mere selvkontrol i dette aspekt, så vedkommende kan undgå at ryge i denne situation.
• Reducer baggrundsstimuli. Denne form for kontrol af stimulering er bedre i tilfælde med folk, der har noget selvkontrol. Således, kan de ikke radikalt eliminere baggrundsstimuli. For eksempel, hvis de har en stærk impuls til at købe ting, hver gang de går ud. Hvis det er tilfældet, er det meget mere realistisk at bede dem om at lade deres kreditkort blive derhjemme og have færre kontanter på sig. I dette tilfælde, vil det ikke være realistisk at fortælle dem, at de skal spærre dem eller forlade deres hjem uden penge på lommen.

Flere måder…

• Forsink adfærden. En anden ret effektiv måde, hvorpå man kan håndtere den afhængige adfærd, er ved at dedikere sig til at forsinke den. Der er gange, hvor folk føler en stærk impuls til at gå hen til køleskabet og spise mere. I dette tilfælde, skal de sætte sig for, at de ikke skal gå derhen i mindst 20 minutter. På samme tid, er det vigtigt at gøre noget andet for at distrahere sig selv. Hvis de gennemfører denne dedikation, så er en chance for, at deres higen efter mad vil være forsvundet.
• Foretag ændringer på et fysiologisk niveau. Som det sidste, er en god løsning for at undgå at falde i afhængighedsfælden at foretage ændringer i sin egen krop. Det er tilfældet med kontrol af stimuli til mere alvorlige tilfælde af alkoholisme. Der er et stof med navnet disulfiram eller antabus. Alkoholikere tager stoffet, og handlingen i deres krop er at undertrykke det enzym, der er ansvarlig for at metabolisere alkohol (aldehyd dehydrogenase). Således, vil personen reagere dårligt, når vedkommende bliver udsat for alkohol. Vedkommende kan opleve opkast, takykardi og svedeture, blandt andre symptomer.

Foruden dette ekstreme tilfælde med kontrol af stimuli, kan et andet eksempel på at bruge de ændringer, der opstår på et fysiologisk niveau, være at tage ud at handle efter at have spist frokost. På den måde, vil klienten ikke være sulten og hælde mod hyperkaloriske fødevarer.

Konklusioner på kontrol af stimuli ved afhængighed

Når det udføres ordenligt, kan kontrol af stimuli ved afhængighed være meget effektivt. Men det er svært, hvis det er den eneste metode, man benytter sig af. Derfor skal man bruge det med andre teknikker for at maksimere sin succes.

Når det kommer til afhængighed, har kognitive teknikker også vist sig at være brugbare. Deres formål er at ændre patientens fejlagtige overbevisninger omkring deres tilknytningsproblemer. Ligelgedes, kan de også arbejde med andre metoder, såsom afslapningsteknikker, så de bedre kan håndtere deres tilbagetrukkethed og opnå mindfulness.