Koncepter i ACT og kliniske strategier

ACT kan være en hjælp ud af en krise for nogle.
Koncepter i ACT og kliniske strategier
Alicia Escaño Hidalgo

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alicia Escaño Hidalgo.

Sidste ændring: 13 april, 2023

I denne artikel vil vi diskuttere de primære kliniske ressourcer og koncepter i ACT (accept og engagement terapi).

Terapi med accept og engagement hører til en kategori kaldet tredje generations terapier. Disse terapier er udsprunget fra konventionelle psykologiske terapier, fordi de lægger mere vægt på visse aspekter af den mentale sundhed.

I ACT er ting som accept, mindfulness, kognitiv deaktivering, dialektik, værdier, åndelighed og forhold vigtige. I dag skal vi diskuttere koncepterne ved ACT og de kliniske strategier.

I hjertet af tredje generations terapier er det tanken, at en lidelse ikke er en del af personen. Man kan snarere sige, at personen befinder sig i en svær situation eller i problematiske omstændigheder.

Således er konflikterne ikke en del af individet, men kommer fra deres interaktioner med deres nuværende kontekst (som er under indflydelse af deres historiske kontekst oveni.) De to vigtigste principper, der vejleder tredje generations terapeutiske indgreb såsom accept og engagement terapi er:

  • Accept. Denne strategi består af radikalt at slippe søgen efter lykke og øjeblikkelig velvære løs. Nøglen er at normalisere uro og ubehag som en del af livserfaringen.
  • Aktivering. Tanken er at forfølge dine mål og værdier på trods af dit ubehag og mangel på glæde. I denne form for terapi er din succes målt på det, du personligt opnår, i stedet for de symptomer, du måtte have eller ej.

Steve Hayes, professor ved University of Nevada, begyndte med accept og engagement terapien i 1980’erne.

Eksperter definerer ACT som en type af eksperimenterende, adfærds- og kognitiv psykoterapi baseret på den relationelle ramme teori (RTF), sprogteori og human kognition, som er en del af den radikale behaviorisme. Den omfatter en lang række af kliniske ressourcer, der kan hjælpe terapeuter med at vejlede deres klienter mod accept og aktivering.

bekymret pige i sofa

Hvad er vigtigt i forbindelse med koncepter i ACT?

Som vi nævnte tidligere opstår ACT fra tidligere terapier, især med hensyn til måden, du relaterer til indholdet af dine tanker på. Et andet afsæt er afvisningen af en konkret diagnostisk klassifikation.

I stedet for er det eneste, som terapeuten overvejer og analyserer, den individuelles adfærd og funktion i en kontekst. Med det som grundlag kan vi tale om nogle af de primære koncepter i ACT:

  • Eksperimentel undgåelse. Det er en undgåelse af ethvert symptom, følelse eller tanke, der kan få et individ til at føle sig skidt. Målet med denne undgåelse er at kontrollere de private begivenheder, følelser og udbrud, ligsom omstændighederne der medfører dem. Eksperimentel undgåelse stammer fra en kultur, der sætter velvære og glæde over alt andet, selv dine egne værdier. Det er vigtigt at notere sig, at eksperimentel undgåelse ikke altid er patologisk. Det bliver patologisk, hvis den er begrænset i den måde, individet ønsker at leve sit liv på.
  • Personlige værdier. Disse er de ting, som du lægger mest vægt på i dit liv. Det er de mål, som du gerne vil nå, fordi du tror på, at de vil gøre dig lykkelig.

Disse to koncepter ved ACT sætter dig i en ond cirkel. Da du ikke er villig til at lide (eksperimentel undgåelse), holdes du fast i en situation, som ikke passer med dine personlige værdier. Ikke desto mindre vil en forbliven i denne situation holde dig i din komfortzone.

Kliniske strategier for ACT

Selvom terapi med accept og engagement ikke altid er så udførligt struktureret, så er det første skridt normalt en funktionel analyse af det, som klienten søger behandling for.

Denne analyse gør det muligt for terapeuten at lære klientens værdier at kende og vedkommendes engagement i disse værdier. Herfra kan terapeuten sætte målene for terapien. De mest repræsentative kliniske ressourcer for ACT er:

  • Kreativ håbløshed. Inden klienten kommer i terapi, har de normalt forsøgt sig med andre alternativer. Problemet er, at deres forsøg har været uden succes. Faktisk kan disse løsninger gå hen og blive til en del af selve problemet.

Kreativ håbløshed lærer dig, at dine forsøgte løsninger på dine problemer (tankemylder, druk, forsøg på at kontrollere alting) ikke virker, og du er nødt til at overveje andre løsninger.

Anvendelse af koncepter i ACT

For at hjælpe dine klienter med at stille spørgsmål til disse frugtløse anstrengelser, bruger terapeuten gerne en metafor om kviksand. Jo mere du prøver at komme ud af sandet, jo dybere vil du synke ned i det. Det er således det logiske at gøre, hvis man strækker kroppen ud og får kontakt med sandet.

  • Afklaring af værdier. Hjælp klienten med at finde frem til, hvad deres værdier er, og hvilke veje eller retninger, der kan hjælpe dem med at udleve disse værdier. Værdier vejleder adfærd.
  • Kontrol er problemet. At forsøge at kontrollere alt i dit liv for at undgå at komme til at lide, gør ofte bare alting værre. Hvis du siger til dig selv, at du ikke må tænke på lyserøde elefanter, hvad sker der så? Jo mere du forsøger ikke at tænke på noget, jo sværere bliver det at få de lyserøde elefanter til at forsvinde fra dine tanker. Derfor er du nødt til at være klar over, at det er bedre at lade være med at forsøge at kontrollere det, som ikke lader sig kontrollere.
  • Accept. Hvis du accepterer, så åbner du dig selv op for dine følelser. Ved at se dine dæmoner i øjnene får du det ikke så godt, men det kan være nødvendigt. Det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke dømmer dem eller tillægger dem nogen form for mening. Bare lad dem være, hvad de er: Følelser, fornemmelser, tanker. Intet andet.

Flere kliniske strategier…

  • Kognitiv diffusion. Det betyder at lære, hvordan man kobler sine tanker og følelser fra. Ingen bliver forbundet med deres blod, fækalier eller kropsvæsker, selvom de teknisk set er en del af dig. Så hvorfor skulle du blive forbundet med dine tanker og følelser? Ideen er at nå frem til en konklusion, hvor dine tanker er et produkt af dit sind, som kommer fra din livlige hjerne. Som en konsekvens af dette er de helt normale.
  • Jeg’et som en kontekst. Denne strategi involverer, at man bliver klar over, at ens tanker og følelser ikke definerer, hvem man er. En ting er at tro “jeg skal være perfekt på mit job,” og noget andet at at lade dette definere dig totalt. Du er meget mere end dine tanker.
  • Engageret aktion. At definere mål og engagere dig selv til at udføre disse mål på trods af de forhindringer, der vil møde dig på din vej.
  • Eksponering. At være fuldstændig åben overfor dine mest smertefulde tanker og følelser. At eksponere dig selv betyder, at du er villig til at opleve de følelser, du ved der senere sikkert vil komme.
  • Mindfulness. Til sidst vil en udøvelse af mindfulness være en relevant praksis i ACT. Det gør dig i stand til at ændre forholdet til dine tanker, følelser, minder og talemønstre, som du har en tendens til at dømme som problematiske, og som du forsøger at kontrollere.
kvinde taler med en terapeut

Hvor effektiv er ACT?

ACT har vist sig at være effektiv i forskellige undersøgelser med cases. Og det kan gives i grupper eller individuelle forløb. En fordel ved ACT er, at resultaterne fortsætter under opfølgninger. Med ACT er problemer mindre tilbøjelige til at blive kroniske.

Den eneste bagside ved ACT er, hvor svært det er at acceptere dine negative tanker og følelser i en kontekst, der kun værdsætter glæde og tilfredsstillelse.

Som konklusion lever vi i en kultur, hvor det første mål er at være glad. Vi ser dette budskab overalt. Hvem har ikke haft et øjeblik, hvor de har været nedtrykte, og hvor nogen så siger til dig “Kom nu! Livet er for kort til at være trist!”

Denne kultur med velvære gør det virkelig svært ikke at afvise det negative. Nøglen er ar være vedholdende med sin terapi. Du er også nødt til at holde dig til de kliniske strategier, som din terapeut anviser dig. Lidt efter lidt vil du vænne dig til vanen med radikal accept, og du vil forstå, at alle følelser er gyldige, nødvendige og normale.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Ruiz, M.A., Díaz, M. I., Villalobos, A. (2012). Manual de Técnicas de Intervención Cognitivo Conductuales. Desclée De Brouwer, S.A

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.