Kognitive forstyrrelser ved skizofreni: Årsager og følger
Kognitive forstyrrelser ved skizofreni er som regel et af de første tegn. Imidlertid kan disse forstyrrelser til tider gøre det vanskeligt at stille en ordentlig differentieret diagnose.
Hos personer med skizofreni kan kognitive forstyrrelser være alvorlige og ofte hænge sammen med funktionelle problemer. Desværre er det ikke altid let at identificere, hvad disse vanskeligheder skyldes, uden en konkret neuropsykologisk profil.
Personer oplever ofte kognitive ændringer forbundet med opmærksomhed, orientering og hukommelse, før der tiltræder psykotiske symptomer. På den anden side er visse kognitive ændringer stabile og forbliver uændrede under psykotiske episoder.
Kognitive forstyrrelser synes at være uafhængige af de positive og negative symptomer ved skizofreni.
I nogle tilfælde, hvor patienten bliver udskrevet efter et længerevarende hospitalsophold, viser forskningen, at negative symptomer kan forbedres, mens kognitive forstyrrelser forbliver uændrede eller endda forværres. Dette viser, at disse to elementer af sygdommen er relativt uafhængige af hinanden.
Kognitive forstyrrelser og negative symptomer er tæt forbundet grundet måden, de interagerer på. Alligevel er denne forbindelse ikke let at analysere.
Overordnet set påvirker det et menneskes kognitive evner, når det føler sig apatisk og frakoblet. Derved kan kombinationen af disse variabler have en større indflydelse på prognosen.
Virkningerne af kognitive forstyrrelser ved skizofreni
Som nævnt tidligere kan der være svære kognitive forstyrrelser ved skizofreni. De begrænser et menneskes autonomi og evnen til at udføre almindelige dagligdags opgaver.
- Kognitive forstyrrelser kan påvirke en persons evne til at fungere socialt på grund af særlige vanskeligheder med hukommelse eller evnen til at holde fokus.
- Forstyrrelser i eksekutive funktioner, eksplicit hukommelse og arbejdshukommelse kan også påvirke personens erhvervsfunktion. Det påvirker koncentrationsevnen, samt hvordan der opfattes og læres nye ting
- Forstyrrelser i eksekutive funktioner, implicit og eksplicit hukommelse kan ligeledes påvirke personens mulighed for et selvstændigt liv. Det påvirker evnen til at udføre almindelige dagligdags opgaver som madlavning, indkøb og personlig hygiejne, blot for at nævne et par stykker.
Personer med skizofreni kan have svært ved at holde opmærksomhed og bearbejde information i forbindelse med at skulle tage beslutninger. Endvidere kan de have problemer med at bruge ny information umiddelbart efter, at de har fået den.
Årsager til kognitive forstyrrelser ved skizofreni
Forskerne ved endnu ikke, hvad kognitive forstyrrelser ved skizofreni skyldes. Nogle eksperter mener, at de kognitive forstyrrelser kan være konsekvensen af behandling med antipsykotisk medicin. Dog findes der ingen data, som bekræfter denne hypotese.
Undersøgelser viser, at konventionel antipsykotisk medicin har er positiv, omend moderat, virkning på visse generelle psykologiske processer som for eksempel opmærksomhed. Ulempen er, at de også kan påvirke motorikken.
Dermed ved vi stadig ikke, om antipsykotisk medicin er en årsag til eller konsekvens af kognitive forstyrrelser hos personer med skizofreni. Der mangler mere viden på området.
I 2018 udgav forskere ved University of the Basque UPV/EHU et studie, som evaluerede effektiviteten af flere lægemidler til at bremse den kognitive forringelse hos patienter med Alzheimers. For at gøre det, vurderede de enhver bemærkelsesværdig forbedring i kognitive forstyrrelser hos patienter med skizofreni.
Gennem analyser af nyere kliniske forsøg, på et globalt niveau, har forskere lavet en række metodologiske forbedringer indenfor lægemiddelforskning, som garanterer funktionel genopretning hos disse patienter.
Kognitive forstyrrelser hos patienter med skizofreni bliver ofte opdaget før behandling med antipsykotisk medicin.
Ikke-farmakologisk behandling
Et af de største problemer med antipsykotisk medicin er, at de kun er egnede til at behandle positive symptomer. Denne medicin er ikke særlig effektiv ved de negative symptomer ved skizofreni. Det er derfor, at andre behandlingsmetoder, som ikke indebærer medicin, også er vigtige.
Ergoterapi kan feks. hjælpe med at behandle opmærksomhedsproblemer. Det kan hjælpe patienten med at forbedre opmærksomhed og koncentration gennem øvelser, som fokuserer på stimulation, koncentration og kunsthåndværk.
Al behandling bør skræddersys til den enkelte patients behov.
Mens nogle anatomiske og neurokemiske ændringer er almindelige blandt patienter med skizofreni, gør heterogeniteten af forstyrrelsen det umuligt at etablere en generel neuropsykologisk profil.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Green M F. What are the functional consequences of neurocognitive deficits in schizophrenia? Am J Psychiatry 1996; 153: 321-30.
- Hoff A L, Kremen W S. Neuropsychology in schizophrenia: an update. Curr Opin Psychiatry 2003; 16: 149-55.
- O’Carroll R. Cognitive impairment in schizophrenia. Advances in Psychiatric Treatment 2000; 6: 161-8.