Kønsdebatten: Sexisme i det moderne samfund

Sexisme findes stadig i vores moderne samfund. Men kønsdebatten ændrer sig altid.

Sexisme og kønsmæssig ulighed har udviklet sig meget i de senere år. Nogle af de nye og mest bemærkelsesværdige teorier i kønsdebatten er kommet fra psykologerne Swin, Aikin, Hall og Hunter.

Sexisme er den tro, at kvinder som gruppe er underlegen. Det er en indstilling, som er blevet hængende og har udviklet sig op gennem historien, af mange forskellige sociologiske grunde. Men sexisme har længe ført til undertrykkelse af kvinder, blot fordi de er kvinder, selv i vores moderne samfund.

Nu til dags vil du nok ikke se mange, der åbent udtrykker det i de vestlige lande. Mange organisationer arbejder på at forhindre det og kæmper mod det. Når det er sagt, så er sexisme dybt forankret i både vestlige lande, og mange andre steder.

Sexisme har udviklet sig meget i de seneste par årtier. Nogle af de mest bemærkelsesværdige, nye teorier om emnet er skrevet af psykologerne Swin, Aikin, Hall og Hunter.

Aktuelle teorier om sexisme i det moderne samfund

Først og fremmest må vi skelne mellem gammeldags sexisme og moderne sexisme. Gammeldags sexisme er den opfattelse, at kvinder er mindre værd end mænd. Moderne sexisme, derimod, handler mere om at være imod feministiske krav. Dette stammer fra tanken om, at kvinder ikke længere bliver diskrimineret, og at feminisme dermed ikke længere er nødvendigt.

På det seneste er der også opstået et nyt fænomen, kaldet neosexisme. Denne form for sexisme afspejler en generel konflikt i vores moderne samfund: Tanker om kvinders ligestilling, sat op imod mænds fortsatte følelse af at være overlegne.

Psykologerne, Glick og Fiske, forsøgte at studere sexisme fra et perspektiv, der ligner det, man bruger i moderne teorier om racisme. Det endte med, at det særlige forhold mellem mænd og kvinder gjorde det vanskeligt at overføre racismeteorier på teorier om sexisme.

Der er en grundlæggende selvmodsigelse i sexisme: Mænd og kvinde har haft et forhold baseret på dominans og underkastelse, uden at det har forhindret folk i at knytte intime bånd. Mænd har gladeligt kunnet afvise kvinder til et job, og bagefter gået hjem og omfavnet deres koner. Alene dét gør, at sexisme adskiller sig meget fra racisme.

Teorien om ambivalent sexisme

Denne teori, udviklet af Glick og Fiske (1996-2001), er den mest inflydelsesrige teori om sexisme i kønsdebatten indtil videre. Som navnet antyder, handler den om ambivalens. I forhold mellem mænd og kvinder, både i fortiden og i nutiden, har der været en høj grad af afhængighed. Inden for de rammer findes der to hovedtyper af sexisme:

• Fjendtlig sexisme: Her betragtes kvinder som mindreværdige. Det er en måde at retfærdiggøre den magt, som mænd har over dem.
• Venligsindet sexisme: Denne type har et idyllisk billede af kvinder som hustruer, mødre og genstande for romantik. Men den holder stadig på den tanke, at kvinder er underlegne. I denne version er der stadig en idé om, at kvinder har brug for mænd til at beskytte og tage sig af dem.

Venligsindet sexisme har et positivt syn på kvinder, men kun inden for en nærmere defineret ramme. Fjendtlig sexisme forbinder kvinder med en lang række dårlige egenskaber. Men når alt kommer til alt, så har de begge som mål, at legitimere og forstærke forskelsbehandling baseret på køn.

Kønsdebatten, feminisme og kampen for ligestilling

Nu om dage er feminisme og kampen for ligestilling i fremgang. Dette skyldes udviklingen af grundlæggende rettigheder i mange lande, især de vestlige.

Feminisme er en social og politisk bevægelse, der opstod i slutningen af 1700-tallet. Et af målene er, at gøre folk mere bevidste. Ved deres møder gør kvinderne opmærksom på den undertrykkelse, tvang og udnyttelse, som patriarkatet udøver mod dem. Feminisme handler om kvinders frigørelse.

Ulighed er stadig et kæmpe problem i vores moderne verden. Sexisme, kønsbaseret vold og andre seksuelle forbrydelser foregår stadig hver dag, verden over. Det er derfor, det er så vigtigt, at være opmærksom på virkeligheden og gøre noget for at forandre det.

Mange juridiske organisationer prøver at forhindre og bekæmpe køns- og seksualitetsrelaterede hadforbrydelser. Men det er begrænset, hvad straffeloven kan gøre. Vi er også nødt til at uddanne folk gennem kønsdebatten.

Mennesker skal i en tidlig alder lære, at respekt, tolerance og ligestilling er grundlæggende rettigheder. Måske kan vi så få et moderne samfund, hvor sexisme ikke findes.