Er det muligt at arve psykiske lidelser?
Kan man arve psykiske lidelser? Mange mennesker har stillet det spørgsmål, især hvis der er psykisk sygdom i familien. Dertil tilføjes, at meget forskning peger på, at nogle psykiske sygdomme har et genetisk element.
På den anden side har forskning ikke været i stand til at besvare alle spørgsmål om, hvor stor indflydelse generne har. Videnskaben udvikler sig langsomt. Lidt efter lidt finder vi ud af mere om psykiske lidelsers genetiske arvelighed, men der er stadig meget, vi ikke ved.
Vi forstår nu, at psykiske lidelser, og sundhed generelt, er et resultat af både gener og vores miljø. Derudover ved vi nu, at folk i mange tilfælde ikke arver selve sygdommen, kun dispositionen for den.
Mennesker med familiemedlemmer med psykiske problemer spørger tit sig selv, om de også får dem.
Sandsynligheden for at arve psykiske lidelser
At få en sygdom eller ej afhænger af mange faktorer. Dette gælder også de tilfælde, hvor arveligheden er størst. Altså, hvis der ikke er nogen disposition og udløsende faktorer (gnisten, der tænder det genetiske bål), får du måske aldrig sygdommen.
Af denne grund benytter forskerne sig af sandsynligheder. Det er umuligt at forudsige, om barnet til en psykisk syg udvikler samme sygdom. På den anden side har de en højere risiko for at få det. Og hvis både faren og moren lider af samme sygdom, er risikoen endnu større.
Lad os se på sandsynligheden for at arve psykiske lidelser.
Sandsynligheden for at arve skizofreni
Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, som påvirker mange af hjernens funktioner, såsom tanker, opfattelse, følelser og adfærd. Det er en psykotisk sygdom, hvilket vil sige, at dem, der lider af det, mister kontakt med virkeligheden.
Det formodes, at 1% af befolkningen lider af skizofreni. Forskellige studier skønner også, at 40% af børn med en skizofren far og mor selv udvikler sygdommen. 15 ud af 100 vil få psykologiske afvigelser, men ikke selve sygdommen.
Incidensraten er den samme for to-æggede tvillinger. Men hos en-æggede tvillinger har en af tvillingerne 80% risiko for sygdommen, hvis den anden tvilling har den. Dette skyldes et recessivt gen, med en mangelfuld dominans af det bærende gen eller gener.
Sandsynligheden for at arve bipolar lidelse
Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom på grund af de farer og belastninger, der er forbundet med den. Den blev også kaldt maniodepression. Mennesker med bipolar lidelse har usædvanlige humørsvingninger. Det er en af de mest frygtede psykiske lidelser.
Mennesker med bipolar lidelse har maniske perioder og føler sig som regel meget glade og lykkelige. De er også mere energiske og aktive end sædvanligt. Andre gange har mennesker med bipolar lidelse depressive perioder, føler sig triste og nedtrykte, har ingen energi og er meget mindre aktive end normalt.
Omkring 0,4% af befolkningen lider af bipolar lidelse. En persons risiko øges, hvis forældrene lider af det. Blandt en-æggede tvillinger har den ene tvilling 95% risiko for at udvikle sygdommen, hvis den anden tvilling har den. Det synes at skyldes et dominerende gen med en mangelfuld dominans af genet eller generne.
Sandsynligheden for at arve udviklingshæmning
De fleste tilfælde af alvorlig udviklingshæmning (80%) skyldes faktorer i miljøet. Det kan være en ulykke eller sygdom, som den ramte fik i livmoderen eller den tidlige barndom. Derfor er det ikke arveligt.
Men samtidig er 80% af de milde eller moderate tilfælde af udviklingshæmning knyttet til arvelighed. Hvis både faren og moren er udviklingshæmmede, vil 80% af deres børn have den samme psykiske lidelse. Men kun 40% af børnene vil få det, hvis kun enten faren eller moren er udviklingshæmmet.
En negativ faktor er, at udviklingshæmmede ofte danner par med hinanden, hvilket øger risikoen for en genetisk effekt. Hvis der er et arvet gen, er den tilsyneladende recessiv. Det er muligt at arve psykiske lidelser såsom udviklingshæmning, selvom de fleste tilfælde skyldes miljøet.
Men hvad med andre psykiske problemer, som neuroser?
Et menneske med en neurose reagerer unormalt på grund af tidligere oplevelser eller af miljømæssige årsager. Derfor er det ikke arveligt. Er der flere tilfælde af neuroser i den samme familie, kan det forklares som “falsk arvelighed”. Det skyldes ikke genetisk arvemateriale, men i stedet et dårligt familiemiljø. Dette kaldes sommetider et “følelsesmæssigt patogen”, som har en tendens til at udløse den psykiske lidelse.
Når det er sagt, så har arvelige neuroser en rate på 70%. Hvis en tvilling har det, har deres en-æggede tvilling 83% risiko for også at lide af det. Men to-æggede tvillinger har kun 23% risiko for at lide af det samme problem. Altså er teorien om det “følelsesmæssige patogen” stadig et spørgsmål.
Neuroser virker til at have et genetisk element. Med andre ord, der virker til at være en genetisk disposition for at reagere neurotisk på uheldige oplevelser. Selvom nogle sygdomme er mere sandsynlige at arve end andre, har studier af tvillinger og familier vist, at det er muligt at arve psykiske lidelser.
