José de Espronceda: Den romantiske poet

Læs mere om en af de største spanske digtere, José de Espronceda. Mange folk kender hans poesi.

José de Espronceda er en af de største romantiske spanske poeter. Læs alt om hans liv og arbejde her!

Mange folk kender José de Esproncedas poesi. Hans poesi består af kontraster, beskrivelser og en overflod af adjektiver. Espronceda var inspireret af historiske figurer og legendariske historier.

Han var en rebelsk og desperat romatiker, der også blandede sig i politik. Espronceda bredte sig over flere genrer. Han skrev for eksempel en roman, Sancho Saldana, ligesom skuespil og adskillige artikler til aviserne. Men måske er han bedst kendt for sin poesi.

I denne artikel inviterer vi dig til at opleve José de Esproncedas liv og arbejde. Hvis du i skolen har lært “En sang om en pirat,” kender du måske lidt til ham, selvom du ikke vidste det. Men nu, hvor du er blevet ældre, kan det være, at du spørger dig selv: Hvorfor er helten en pirat? Kan en pirat være en romantisk helt?

José de Espronceda og hans liv

José de Espronceda blev født i Almendralejo, Extremadura i Spanien i 1808. Politik og litteratur markerede hans liv. I sin ungdom forsøgte han at hævne døden af Rafael del Riego.

På samme måde grundlagde han en revolutionær forening, som skulle føre ham til en del af et kloster. På dette tidspunkt begyndte han at komponere “Pelayo,” et episk digt om den muslimske erobring af Spanien.

Kontrasten mellem hans ideer og virkeligheden i landet førte ham til eksil. Først flyttede han til Gibraltar, så til Lissabon og til sidst til London. På grund af hans ideologi blev han smidt i fængsel mange gange. Efter et besøg i Paris vendte han tilbage til Spanien.

Lord Byron havde en stor indflydelse på Espronceda. Begge citerede Platon og Horats, forklarede kilderne til deres digte og blev inspirerede af Aristoteles.

Litteraturkritikeren, Esteban Pujals, dedikerede et studie til hans forhold i værket Espronceda og Lord Byron (1951.) Her påpegede han, at hvor Byron skiller sig ud på de episke og fortællende aspekter, så er Espronceda overlegen som lyrisk poet.

Samtidig med sin litterære karriere blev han involveret i politik. Som et resultat af dette var han i sine sidste måneder medlem af parlamentet for det Progressive parti. Han døde dog alt for tidligt i en alder af 34, på grund af difteri. Da han døde, havde han opnået stor succes og anerkendelse som en stor poet. Derfor fulgte mange folk ham til graven.

Klassifikation af hans digte

• Politiske, patriotiske og libertære digte: I hans digt “Til Fædrelandet” angriber han despoterne og herskerne i Spanien. I den samme kategori kan vi også finde sonneten “Til Døden af Torrijos og Hans Kammerater.”
• Digte om fjendtligheden fra romantikerne mod sociale konventioner og deres ønske om absolut frihed: I denne kategori skiller mange digte sig ud såsom “Under Dødsdommen, “En sang om en Pirat,” eller “Bøddelen.” Digtene handler om de lovløse. “Kosakkens sang” har en social og humanistisk dimension.
• Filosofiske digte: I denne gruppe kan vi finde “Til Jafira i et Orgie,” “Til en Stjerne” og “Ode til Solen.”

Vi kunne også have inkluderet hans digte om forvandling. Med andre ord digte, hvor Espronceda imiterer sine rollemodeller.

Esproncedas “sange”

Bortset fra “Djævelens Verden” er “Sangene” hans mest originale værk. Der er seks sange i alt, og hver af dem introducerer os for en forskellig lovløs. Den første sang findes i hans roman, Sancho Saldana, og den hedder “Den Tilfangetagne.” Selvom det ikke er den mest innovative, tager den fat på emner som oprør og underkastelse.

“En Sang om En Pirat” er den mest berømte af hans sange. I den kan vi omsider se glæden ved den romerske helt. Helten er en pirat, hvis eneste mål er et liv i frihed, uden at skulle underkaste sig nogen. Da han ikke er glad for tilstanden i verden, stikker han af til søs, den største frihed, der findes.

Det er derfor, mange anser dette for at være det første romantiske spanske digt. Desuden bruger Espronceda sine helte til at vise sine værdier med. Ligesom piraten elskede han retfærdighed og frihed frem for alt andet.

I “Bøddelen” erklærer han en uretfærdighed og overdreven brug af straf ved domstolene. Han bad om straf, der passede til alvorligheden af kriminaliteten.

Hans helte er symbolske projektioner af poetens eget jeg. De repræsenterer symboler for det individuelle oprør mod det mægtige borgerskab, der helt mangler følsomhed. Det er derfor, han vælger de lovløse, så som en tigger eller en pirat, som lever udenfor de gængse normer.

De taler om ting, som de ikke bryder sig om ved den verden, de lever i. Espronceda rejste flaget med de helte, der repræsenterer friheden.

Omfattende digte af José de Espronceda

“Studenten fra Salamanca”

“Studenten fra Salamanca er et omfattende fortællende digt, der handler om Don Felix’ besættelse af at skulle være ædel overfor enhver kvinde i enhver situation. Den består af fire dele: Præsentation af helten, portræt af offeret, fru Elvira, hævn og døden for hævneren og til sidst natteturen gennem byen, Salamanca.

Dette værk fremhæver nogle af de vigtigste karakteristika ved romantikken såsom jeg’ets opstemthed, kærligheden for kontraster, absolut frihed osv.

I digtet forelsker kvindebedåreren, Don Felix, sig i Dona Elvira. Men han glemmer dog alt om hende den næste dag, hvor han forlader hende i dyb smerte, der til sidst ender med, at hun dør.

Don Diego, Elviras bror, forsøger at hævne sig på sin søsters død. Fra da af kommer magien til og overtager historien. Overnaturlige ting sker i løbet af natten og mysterier overtager versene.

“Djævlens Verden”

“Djævlens Verden” er et stykke, som José de Espronceda begyndte at skrive i 1839, men som han ikke kom til at gøre færdig før sin død. Det er et af hans mest interessante og ambitiøse digte. Det repræsenterer Esproncedas pessimisme i hans sidste år.

Det fordømmer de konservative og udforsker emner som frihed, Guds eksistens osv. For Espronceda var der en djævel gemt i alle hjørner, sågar også i mænds hjerter. Hykleri og uvidenhed om andres smerte har gjort samfundet korrupt. I denne verden synes frihed at være ikke-eksisterende, og der er ingen plads til renhed eller uskyldighed.

“Djævelens Verden” er et digt om oprør mod den etablerede orden, mod de love, der styrer verden. I sine vers lykkedes det Espronceda at udtrykke ønsket om frihed for den enkelte.