Jane Goodall - en global ekspert og aktivist

Jane Goodall revolutionerede det videnskabelige landskab ved at vise verden, at chimpanser og mennesker ikke er så forskellige, når alt kommer til alt. Hvad får os til at minde om hinanden? Læs videre for at finde ud af det. 

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Girod de la Malla.

Sidste ændring: 17 juli, 2023

Jane Goodall er verdens førende ekspert, når det kommer til chimpanser, og hun kæmper utrætteligt for deres bevarelse og respekt. Det er umuligt at forsøge at opsummere årtier af studier af primater i blot én artikel. Vi vil dog forsøge at sammenfatte hendes store bidrag til forståelsen af primaters adfærd.

Det er lige så umuligt at fange hendes ekstraordinære personlighed, hendes dedikation til vores verden og hendes venlighed i blot én artikel. Af den årsag vil denne artikel forsøge at opmuntre dig til at finde ud af mere om denne utrolige kvinde. Hun er et af de bedste eksempler på, hvordan små ændringer kan have en reel indflydelse på vores verden.

Hvem er Jane Goodall?

Jane Goodall blev født den 3. april 1934. Hun er en engelsk primatolog, økolog og antropolog. Hun er berømt for at have studeret chimpanser i Gombe Stream National Park (Tanzania) i adskillige årtier.

Hun var dyreelsker fra barndommen, men det var efter at have læst Tarzan, Abernes Konge, at hun virkelig følte sig inspireret til at tage til Afrika for at studere dyr. Hun siger, at hun var jaloux, fordi Tarzan havde giftet sig med den forkerte Jane!

Hendes første oplevelse med at observere dyreadfærd var, da hun var fire år gammel, hvor hun ønskede at forstå, hvordan høns lægger æg. Hun brugte mere end fire timer i skjul på at observere dem. Hun var så opslugt, at hendes forældre ringede til politiet, da de ikke vidste, hvor hun var.

Hendes mor reagerede med stor interesse over for det, hun gjorde, og hun bad hendes datter om at fortælle, hvad hun havde fundet ud af. Jane sagde altid, at en videnskabsmand blev født den dag, takket være hendes mors interesse.

Jane er et eksempel på fordele ved opmuntring af nysgerrighed

På et personligt niveau er hendes tilfælde måske det bedste eksempel på, hvordan opmuntring af børns nysgerrighed og at hjælpe dem med at eksperimentere selv og stille spørgsmål til ting er den rigtige måde til at hjælpe dem med at vokse op glade, dedikerede og passionerede omkring det, de gør.

Den første gang hun rejste til Gombe, var hun ledsaget af sin mor. På dette tidspunkt blev det ikke anset for at være sikkert for en ung, enlig kvinde at rejse alene til dette område. De brugte fire måneder der, hvor Jane blot kunne observere cimpanserne på afstand. 

Hun fik taget en doktorgrad i ætiologi, der gjorde det muligt for hende at blive ved med at studere primaters adfærd. I 1960 sendte palæontologen, Louis Leakey, hende til Tanzania for at studere de sociale og familiemæssige interaktioner hos vilde chimpanser. Det var begyndelsen på adskillige årtier med spændende feltstudier.

Janes tidlige fund

En af de første ting, Jane Goodall opdagede om chimpanser, da hun blot kunne observere dem på afstand med en kikkert, var, at de var i stand til at bygge og bruge redskaber.

Denne evne blev anset for at være udelukkende for mennesker. Denne opdagelse viste, at chimpanser er meget mere lig mennesker, end det tidligere var tænkt. Denne påstand, lige som mange andre, blev ikke modtaget godt i den videnskabelige verden.

Hun observerede, at de var meget sociale væsener. De brugte meget tid på at pudse hinanden, lege med hinanden eller endda kilde hinanden. De rørte også ved hinanden, krammede hinanden, holdte hinandens hænder og kyssede endda.

Hun studerede, hvordan de brugte deres kaldelyde og non-verbale sprog som en måde at udtrykke frygt eller tristhed på, eller som et tegn på en trussel eller fare. Det var også en afsløring, da ingen forestillede sig, at disse typiske typer af adfærd hos mennesker kunne være til stede hos primater.

Moderlig adfærd hos chimpanser og mennesker

I henhold til moderlig adfærd har vi eksempler på, at vi i dag kan sætte lighedstegn mellem to forskellige opdragelsesstile. Jane Goodall observerede, at mødre generelt var beskyttende og fremmede selvstændigheden hos deres afkom.

De passede på dem og stimulerede dem for at fremme deres udvikling, ligesom menneskelige mødre gør. Det er det, vi i dag kender som sikker tilknytning.

Hun observerede dog en chimpanse ved navn Passion, der var en ligeglad og ufølsom mor. Hendes ligegyldighed demonstrerede vigtigheden af moderlig adfærd og sikker tilknytning for den korrekte udvikling hos afkom – ligesom hos mennesker.

Hun opdagede, at unger var afhængige af deres mødre i mange år, mens de lærte at forsvare dem selv via imitation. Særligt studerede hun tilfældet med Flint, der var en mandlig chimpanse, der som “teenager” blev ved med at sutte og kræve konstant opmærksomhed fra sin mor Flo.

Hans mor var gammel og døde i en ulykke en dag. Flint fandt hende, og efter at have brugt lag tid på at observere hende vendte han tilbage til flokken. Han virkede til at blive mere og mere deprimeret. Han stoppede med at spise og døde kort efter.

Flints tilfælde kunne blive ekstrapoleret til Spitz’ studier omkring effekterne af adskillelse af mor og barn. Separation kan få børn til at opleve en anaklitisk depression eller hospital-syndrom, hvilket kan føre til død på grund af marasmus (en form for alvorlig underernæring).

Kun en meget lille procentdel af Jane Goodalls fund er blevet kendte – kun de mest betydningsfulde og dem, der lettest kan relateres til at forstå menneskelig adfærd. Hendes studier var dog grundlaget for al efterfølgende forskning med chimpanser.

Hendes forskning har gjort hende til den vigtigste primatolog i verden. Det er derfor, hun var vundet adskillige priser.

Kritik af Jane Goodall og hendes arbejde

Så snart hun trådte ind på universitetet for at tage hendes doktorgrad, blev hun anklaget for at have brugt forkerte forskningsmetoder.

Hun blev kritiseret for at have navngivet chimpanserne. De sagde, det ikke var videnskabeligt, og de anså det for at være antropomorfisme. På samme tid anklagede andre hende for at tillægge dem følelser og forskellige personligheder.

Folk forsøgte at diskreditere hende ved adskillige lejligheder, blot fordi hun var kvinde. Dette skete særligt, da hun antydede lighederne mellem mennesker og primater.

Overskrifterne tillagde ikke hendes succes hendes utrolige arbejde, men hendes smukke ben og blonde hår. Hun ignorerede kritikken. Hun brugte faktisk noget af det til sin fordel ved at få mere økonomisk støtte til hendes studier.

Fra forsker til aktivist

Efter toppunktet ved Chicago Academy for Conservation, hvor påvirkningen af skovrydning blev tydeliggjort, forlod hun felten og blev aktivist. Takket være hendes kamp for bevarelse af disse primater og deres habitat bliver hun anset for at være “verdensambassadør for chimpanser”.

Foruden dette tilbyder Jane Goodall Institute adskillige uddannelsesprogrammer og konferencer for at gøre mennesker mere opmærksomme på den indflydelse, vores adfærd kan have på naturen, og for at opmuntre til respekt for dyr og miljøet.

Hun mener, at lige meget hvor meget intellekt menneskelige væsener har, kan de ikke blive kaldt intelligente, fordi de ødelægger deres eneste hjem.