Jagten: Når der ikke er nogen formodning om uskyld
Jagten er et dansk drama, der fortæller om en mand, der er anklaget for at have misbrugt en lille pige. Det er en påmindelse om, hvordan mennesker kan være de mest forfærdelige monstre, når et samfund vender sig bort fra det jævnbyrdige for at tilfredsstille de mest primitive instinkter.
Filmen tager en risikabel tilgang: Den fortæller en historie om seksuelt misbrug, hvor offeret ikke er det, som seeren forventer.
Filmen kan være ret foruroligende. Derfor er det måske ikke let for seeren at indsnævre den følelsesmæssige påvirkning af en pige i en så sårbar situation. Faktisk vælger den denne ekstrem med vilje, for at tage dig væk fra det, du ønsker eller forventer at tro, for at forstå den skade, som en falsk anklage forårsager.
Mange vil mene, at der ikke er behov for, at biografen træder ud af det ualmindelige i denne henseende og sætter kameraet i baggrunden for historier, der ikke er så almindelige.
“Jeg vil gerne tale med Theo. Se mig i øjnene. Se mig i øjnene. Hvad ser du? Kan du se noget? Ingenting. Der er ingenting. Der er ingenting. Lad mig være i fred nu. Lad mig være i fred nu, Theo. Så vil jeg gå. Tak.”
-Lucas, Jagten–
Handlingen i Jagten
Lucas (Mads Mikkelsen) er vellidt af børn og kolleger i den lokale børnehave, hvor han arbejder i en lille landsby i Danmark. Han er for nylig blevet skilt og hans ekskone og teenagesøn er flyttet ud. Ikke desto mindre er hans liv langsomt ved at tage fart, og han ser frem til at genoptage forholdet til sin søn Marcus.
Han er særlig sympatisk og varm over for en af børnene i børnehaven, den lille Klara. Han giver hende opmærksomhed på et tidspunkt, hvor både hendes mor og far (Lucas’ bedste ven) ikke gør det.
Pigen udvikler en uskyldig forelskelse, der bliver forvirrende, da Lucas forklarer hende, hvad der er de passende grænser mellem dem. Bevæbnet med det seksuelle sprog, som hun har overtaget fra sin bror, får Klaras kærestesorg hende til at slå ud efter Lucas i form af en falsk anklage. Hendes udtalelse til børnehavens leder er for konkret til ikke at blive taget alvorligt.
Ingen mener noget ondt
I første omgang er der ingen, der rigtig ønsker at gøre noget forkert i Jagten. Man kan ikke bebrejde kollegaerne, at de undersøger pigens anmeldelse.
Theo (Thomas Bo Larsen), Lucas’ bedste ven og Klaras far, er rystet og aggressiv. Det er forståeligt, da han mener, at hans bedste ven har misbrugt sin datter seksuelt.
Selv Klara, der indser omfanget af sin tilståelse, forsøger at ændre sin forklaring. Men løgnen er allerede løbet løbsk, da “menneskeflokken” forvandler tvivl til vished i hendes sind.
Jagten, stammesamfund og grusomt overkill
På overfladen vil ingen, der kender Lucas, tro, at han er i stand til at gøre så forfærdelige ting. Han er en stille, hårdtarbejdende og venlig mand. Men forældre og kolleger er på en eller anden måde forpligtet til at tage barnets påstande alvorligt. Det skyldes, at børns sikkerhed er altafgørende.
Desuden, hvorfor skulle et barn lyve? Hvordan skulle hun ellers kende til så eksplicitte seksuelle forhold?
Logiske spørgsmål begynder at dukke op, men offentligheden har brug for et hurtigt og betryggende svar. Derfor forsvinder enhver idé om retfærdighed og formodning om uskyld, da Lucas kommer for retten, og den offentlige mening allerede har dømt ham.
Det lille samfund vender sig hurtigt imod ham. Der er således ingen formodning om uskyld.
Enhver mands mareridt
I nogle af filmens tidligste scener jagter og skyder Lucas et rådyr. Senere bliver symbolikken tydelig: Han vil senere være det væsen, der bliver fanget i et teleskopisk blik. Det skyldes, at den offentlige mening vil blive et våben mod ham.
Beskyldningen om børnemishandling er et mareridt for alle, som den falder på. Thomas Vinterberg, instruktøren, bruger den til at udforske mentaliteten i et lille samfund og den uoprettelige skade, som frygtens snigende natur kan forårsage.
Pludselig bliver de bedste venner fjender, og nogen kaster endda en mursten gennem et vindue. Lucas kan ikke engang købe et par svinekoteletter i supermarkedet, uden at nogen angriber ham. Frygten og forfølgelsen af ham bliver uudholdelig.
Fra starten viser denne historie på en eller anden måde, hvor hurtigt folk kan drage forhastede konklusioner. Det skyldes, at den handler om vigtigheden af formodningen om uskyld og farerne ved pøbeljustits. Mikkelsen skaber en kompleks og foruroligende tavs karakter, der i sig selv finder en moralsk styrke og et stærkt overlevelsesinstinkt.
Konklusion
Denne film er en kritik af et samfunds forudindtagede tankegange. Den er et eksempel på, at livet er komplekst og dynamisk, og at de mest sårbares rettigheder ikke behøver at være uforenelige med mådehold, retfærdighed og en gennemgang af hver enkelt sag.
Denne film, især dens nedslående slutning, lærer sit publikum, at fakta og ubegrundede løgne ofte fører til uvidenhed, som er svær at vende.
Desuden sætter Jagten dine mest urmenneskelige instinkter på standby for at give dig din kritiske evne tilbage. Dette skyldes, at et samfund, der tilsidesætter formodningen om uskyld, kun vil stigmatisere og krænke menneskers rettigheder. Det er således et spørgsmål om tid, før denne form for letfærdig retfærdighed forvandler mennesker til selvretfærdige monstre.
