Isolering af en partner er en gængs form for misbrug
Isolering af en partner og at fjerne vedkommende fra sit sociale og familiemæssige miljø er en åbenlys form for misbrug. Det er dog en så stille virkelighed, at ofrene ofte ikke er klar over det i starten. Der kommer dog til sidst en dag, hvor de bliver fuldt ud opmærksomme på deres ensomhed og de usynlige tremmer i det fængsel, de er fanget i.
“Går du virkelig ud med dine venner?” “Med den dag, jeg har haft, efterlader du mig så alene?” “Hvorfor skal du hen til dine forældre? Du skal ikke være så afhængig af dem, du har dit eget liv nu.” “Jeg bryder mig ikke om, at du går ud at spise med dine kolleger, bliv hjemme, så kan vi spise en lækker middag sammen”.
Der er mange eksempler på denne form for misbrug. De indebærer dog alle, at partnerens bånd til omverdenen bliver afbrudt. Det mest overraskende er, at partneren ofte giver efter og accepterer af ren kærlighed. Faktisk fører forhold, der er baseret på afhængighed, ofte til denne type psykologisk fængsel.
Kærlighed er ikke en eksklusiv følelse, som vi kun skal give til og og modtage fra vores partnere. Vi er sociale og følelsesmæssige væsener. Vi har brug for kontakt og hengivenhed fra vores venner, familie og kolleger. Faktisk visner vi gradvist uden denne daglige nærhed uden for hjemmet.
Isolering af en partner
Psykisk og følelsesmæssigt misbrug er begge ret almindelige hændelser i romantiske forhold. De går dog ofte ubemærket hen. University of Nottingham i Det Forenede Kongerige har gennemført en undersøgelse, der hævder, at der er en tendens til at være mere opmærksom på fysisk misbrug end psykisk misbrug.
Denne undersøgelse afslører, at de typer af personligheder, der har en tendens til at anvende psykologisk misbrug, har psykopatiske og machiavelliske personlighedstræk.
Disse personer er ekstremt dygtige til dynamikker som foragt, kontrol, manipulation og en tendens til at isolere deres partnere. Desuden er det for deres partnere ikke let for dem at indrømme, at den person, de elsker, trænger dem op i et hjørne og adskiller dem fra deres sociale omgangskreds.
Det mest overraskende er, at denne misbrugende adfærd bliver mere og mere hyppig blandt unge mennesker. Faktisk finder mange teenagere, som er betinget af idealerne om romantisk kærlighed, det helt acceptabelt, at deres partner kontrollerer dem.
I 2015 gennemførte det sociologiske forskningscenter (CIS) en undersøgelse, som blev bestilt af det spanske sundhedsministerium. Den viste, at 33 procent af folk under 30 år finder det acceptabelt, at deres partner forhindrer dem i at se deres familie eller venner.
Isolation er den tidligste form for misbrug
Når vi taler om misbrug, forestiller de fleste sig et smadret ansigt. De fleste misbrugere når dog ikke så langt. Faktisk manifesterer det mest almindelige misbrug sig i sprog og kommunikationsstil. Ironi, sarkasme og nedvurdering af den anden bliver dagligdag i den slags forhold.
Men at isolere en partner er det første skridt i psykisk misbrug. Desuden bliver det normalt ikke erkendt, fordi det er forklædt (eller fortolket) som en demonstration af kærlighed.
Det sker, når misbrugeren beder partneren om at blive ved sin side i stedet for at tilbringe tid sammen med familie eller venner. I første omgang opfattes dette normalt som en gestus af hengivenhed og ikke som et åbenlyst behov for dominans.
Efterhånden vil offeret dog være vidne til, hvordan deres partner boykotter alle deres sociale bånd lidt efter lidt.
Her er de tricks, de normalt bruger:
- De forsøger at afskrække deres partner fra at mødes med folk eller simpelthen ikke at forlade huset.
- De ser ned på og kritiserer deres partners familie og venner. Faktisk forsøger de at overbevise partneren om, at disse personer ikke er gode for dem.
- De forsøger at få deres partner til at føle sig skyldig, hver gang partneren er væk hjemmefra.
- De kan udvise overdrevne udfoldelser af jalousi.
Til sidst opstår passiv-aggressiv adfærd. De vil ikke åbent sige, at de er sure over, at deres partner ses med en ven, men de vil gøre det kendt gennem deres anden adfærd. For eksempel vil de holde op med at tale med deres partner, smække med døren eller bare være ekstremt irritable.
Ofrene opfatter ofte ikke isolerende adfærd som en form for misbrug. Dette er især tilfældet i begyndelsen af et forhold, når andre aspekter ser ud til at gå godt. Den simple handling at miste social kontakt er imidlertid ødelæggende for den mentale sundhed.
Isolering af en partner: En almindelig realitet i afhængige forhold
Mange par bygger deres forhold på et fundament af afhængighed. Det er syge og besættende former for kærlighed, der giver næring tilbage gennem dominans, jalousi og følelsesmæssig usikkerhed.
Faktisk er denne form for tilknytning ikke meget andet end følelsesmæssigt selvmord. Partneren mister gradvist sin identitet og støtten fra sine venner og familie. I realiteten er de strandet på en ø med kun giftig hengivenhed som selskab.
Gensidig isolation er et almindeligt fænomen i denne type forhold. Det betyder, at ønsket om isolation nogle gange fremmes af begge medlemmer i forholdet. I disse tilfælde bevæger de sig begge lige meget væk fra deres nære omgivelser.
Sådan slipper du ud af isolationens fængsel
Det første og mest indlysende skridt er, at partneren bliver helt bevidst om isolationen. Dette er dog ikke altid let. Det kan der være en række årsager til. Den første er psykisk slid. Omkostningerne ved psykisk misbrug, der opretholdes over tid, efterlader konsekvenser for ofrene.
Dr. Tyrone C. Cheng fra University of Alabama (USA) gennemførte forskning, der fastslog, at denne form for isolation almindeligvis fører til panikforstyrrelser, stress, depression og sociale fobier osv. Derfor er det vigtigt, at personen er klar over, hvad der sker, men også at omgivelserne også handler.
Hvis du har en ven eller et familiemedlem, som du ikke ser ofte, og som du har mistanke om er i et forhold med misbrug, skal du derfor handle. Ofre for kønsrelateret misbrug har nemlig brug for social støtte, forståelse og for at føle, at de ikke er alene. Derfor er det første skridt at få dem væk fra dette giftige og udmattende miljø.
Senere kommer processen med at genopbygge deres liv. Dette indebærer den delikate proces med psykologisk og følelsesmæssig genopretning, når de formår at genvinde deres selvværd og identitet og kan begynde at tænke i fremtidige mål.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Cheng TC. Intimate Partner Violence and Welfare Participation: A Longitudinal Causal Analysis. Journal of Interpersonal Violence. 2013;28(4):808-830. doi:10.1177/0886260512455863
- Hasan M, Clark EM. I get so lonely, baby: The effects of loneliness and social isolation on romantic dependency. J Soc Psychol. 2017;157(4):429-444. doi: 10.1080/00224545.2016.1229251. Epub 2016 Sep 16. PMID: 27635736.
