Intimidering og afpresning som forbrydelser mod friheden
Det er vigtigt at kende definitionen af intimidering og afpresning som forbrydelser mod friheden for at forstå begrebet og dets konsekvenser i dybden.
I nogle straffelove står der, at de personer, der intimiderer en anden med trusler om skade, fortjener straf. Denne handling skal udgøre en forbrydelse som f.eks. trusler om at dræbe eller skade, tortur, tvinge en abort og alt, der er imod en persons moralske integritet.
Det kan også være i forhold til en persons seksuelle frihed, f.eks. ved at true med at voldtage en person eller bringe dennes intimitet, ære, personlige økonomi og socioøkonomiske orden i fare.
I alle disse tilfælde kan det være, at en person, dennes familie eller andre personer, som vedkommende er intimt knyttet til, bliver direkte intimideret af en person.
Det beskyttede retsgode her (det drejer sig om værdifulde realiteter, f.eks. liv eller sundhed) er således personens frihed. Også ethvert menneskes ret til fredeligt at fortsætte sit liv.
Nedenstående er de vigtigste kendetegn ved intimideringskriminalitet og de vigtigste forskelle i forhold til afpresning.
“For at være fri er ikke blot at smide sine lænker, men at leve på en måde, der respekterer og øger andres frihed.”
-Nelson Mandela-
At skræmme er en forbrydelse mod friheden
I retspraksis anses intimideringskriminalitet generelt for at være en forbrydelse, der består af ren aktivitet. Den finder også sted med tilstedeværelsen af en trussel mod et offer. Det betyder, at den ikke behøver at medføre et resultat af gerningsmandens handlinger for at være en forbrydelse. Handlingen i sig selv er allerede en.
Reguleringen af trusler har tre forskellige præcepter, når det drejer sig om forbrydelser mod friheden. Disse er:
- Begrebet trussel udgør en forbrydelse.
- Hvad sker der, når truslen er rettet mod en gruppe.
- Regulering af trusler (betinget), der ikke udgør en forbrydelse, og mindre trusler på området for vold i hjemmet og kønsrelateret vold.
En betinget trussel er en trussel, der er knyttet til en bestemt begivenhed, som skal indtræffe, for at truslen kan blive effektiv. F.eks. at få et pengebeløb til gengæld for ikke at slå nogen ihjel.
Kriminalitet og straf
Straffen for forbrydelser mod friheden varierer alt efter, om truslen er betinget eller ej. Fængselsstraffen er på mellem seks måneder og to år, hvis den ikke er betinget.
I de tilfælde, hvor der er tale om en betingelse, skal man desuden tage hensyn til, om gerningsmanden har handlet efter truslen (strafbar med fængselsstraf) eller ikke (mindre alvorlig straf).
For eksempel når gerningsmanden ikke sit mål, hvis han har fortalt et otteårigt barn, at han ville slå det ihjel, hvis han eller hun fortæller nogen, at han havde forulempet barnet. Barnet fortalte det imidlertid til sin mor. Dermed er hverken den krævede tavshed eller truslen om død rent faktisk sket.
I stedet ville forbryderen have nået sit mål, hvis han f.eks. bad en mindreårig om nøgenbilleder af sig selv til gengæld for ikke at lægge andre eksisterende billeder ud på internettet, og vedkommende efterkom dette.
Grundlæggende juridiske aspekter af afpresning som forbrydelser mod friheden
Afpresning handler om at kræve et beløb eller en belønning af en anden person. Alt sammen under trussel om at afsløre eller sprede fakta om deres privatliv. Det kan være oplysninger om alle familiefakta, der ikke er offentlige og kan påvirke deres interesser. Bemærk, at dette ikke er det samme som forbrydelsen intimidering via trusler.
I dette tilfælde er straffen fængselsstraf, hvis de faktisk har fået det, de krævede. De vil tilbringe mindre tid i fængsel, hvis de ikke fik det.
Afpresning ville f.eks. indebære at true en person til at afsløre en affære over for en persons partner. Medmindre de får noget til gengæld, vil det sige.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Código Penal. https://www.boe.es/buscar/act.php?id=BOE-A-1995-25444&tn=1&p=20190302#a169
- Setencia de la Audiencia Provincial de Barcelona, 10-4-02. Delito de chantaje.
- Sentencia del Tribunal Supremo, 12-11-09. Sobre amenaza condicional, el delincuente consigue su propósito.