Intelligente mennesker lærer af andres fejl

Idéen om at lære af vores fejl er en næsten absolut sandhed. Og især hvis vi konstant er opmærksomme, analytiske og følger vores intuition. Derfor siges det, at når vi har lært noget ved at begå en fejl, så undgår vi at gøre det igen.

På den måde virker det ret let at spotte fejl, hvis vi selv har begået dem. Men hvad med de fejl, andre begår? Livet har en udløbsdato, og vi bruger alligevel for meget tid på at begå alle fejlene selv. Hvorfor ikke fokusere på de fejl, andre begår, for selv at undgå at lave dem? Det er ikke kun et spørgsmål om tid, men ved at gøre dette undgår vi også at lide under de negative konsekvenser af disse fejltagelser.

En fejl, man ikke lærer af, er en fejl, man begår igen

Fra det øjeblik vi er født, begynder vi at indse, at nederlag er en måde at finde frem til sandheden på kort og lang sigt. I de første år i vores liv fejler vi konstant. Men med tiden begynder vi at genkende konsekvenserne af vores fejl, i takt med at de gør et mere intenst og varigt indtryk. Når vi bliver ældre, bliver konsekvenserne mere komplicerede, hvilket dog ikke betyder, at den føromtalte proces er helt ligegyldig.

Disse konsekvenser er også knyttet til den positive side, som vi kan finde i disse omstændigheder. Det vil sige, at fejlene med de mest negative konsekvenser også har tendens til at være dem, der har den største evne til at forvandle os. I den forstand må vi ikke glemme, at selve processen med at acceptere konsekvenserne også kan være en god lektion. Ikke kun fejlen i sig selv. 

Vi lærer at opbevare vores dårlige erfaringer i en kasse med etiketten “gentag aldrig.” Men disse fejlagtige strategier undslipper nogle gange fra den kasse, og heldigvis for det. Bare fordi de ikke fungerede under visse omstændigheder, betyder det ikke, at de ikke fungerer under andre. Måske er vi ikke klare som 18-årige til at starte vores egen virksomhed, men det kunne vi godt være som 30-årige. Undervejs har vi samlet på erfaring og lært af de rigtige og forkerte ting, som vores chefer har gjort.

At være opmærksom er et defensivt våben

Nogen sagde engang, at alle mennesker kan opdeles i tre store grupper: en, som assimilerer deres fejl, en anden, der udover at gøre det med deres egne fejl også gør det med andres, og en sidste gruppe, der ikke gør nogle af ​​disse ting.

Det er godt at tilhøre den miderste gruppe. Især fordi det mindsker sandsynligheden for, at vi falder i en brønd bare for at bevise, at den er der. At være opmærksom på, hvad der sker omkring os, er et defensivt våben til at forhindre skader, der sagtens kan undgås.

Andre mennesker lærer os om konkrete situationer, uden at vi behøver at opleve det personligt. Ved hjælp af vores indre blik er vi i stand til at møde dem med empati og ydmyghed uden at dømme eller kritisere dem. Vi kan også gøre det følsomt og forsigtigt. Vi kan endda uddybe de mulige konsekvenser, der kunne have opstået som følge af andre valg.

Der er altid noget nyt at lære

Men hvilke andre grunde kan der være til at fokusere på andres adfærd? Måske er det vigtigste af alt, at der altid er noget nyt at lære. I denne forstand er livet en konstant mulighed for at lære.

Den mulighed er en del af livets gaver. Udover den fornøjelse, der er underforstået, og som kun nogle af os har fundet, er det en pragmatisk og intelligent aktivitet. Måske fjerner det ikke alle forhindringerne fra vores vej. Men ud fra denne viden kan vi opdage nogle af dem og derved undvige dem.

Derfor er det vigtigt, at vi tilhører gruppen af kloge mennesker, der udnytter alt det gode, som livet har at tilbyde os. At leve som en person, der ikke lægger mærke til sine egne eller andres fejl, er virkelig ikke at leve på en intelligent måde.