Informeret samtykke i psykologi

I dag er psykologerne forpligtet til at informere og belære deres klienter, så de er i stand til at træffe beslutninger. Når klienten er informeret om hele processen, har klienten det sidste ord.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Marián Carrero Puerto

Sidste ændring: 27 december, 2022

Informeret samtykke i psykologi er relateret til en persons autonomi. Det er et af de vigtigste krav inden for professionel praksis og det bør ske før enhver psykologisk evaluering eller behandling.

Efter at have læst eller hørt passende oplysninger, er informeret samtykke når klienten angiver, at denne accepterer enhver procedure der kan påvirke deres helbred.

Historiske præcedenser

Den moralske anerkendelse af klienternes ret til information og at tage medicinske beslutninger er ny.

I 1931 udstedte det Tyske riges ministerium for offentlig oplysning og propaganda en forordning om medicinsk terapi og forsøg på mennesker. Det anerkendte klientens ret til at godkende deres deltagelse i medicinske forsøg eller eksperimenter.

Denne forordning blev dog ikke opretholdt i Tyskland under anden verdenskrig. Den blev ikke håndhævet i koncentrationslejre eller gjaldt for sigøjnere, jøder, homoseksuelle osv.

Efter Nürnberg-processen blev forordningen håndhævet for at sikre etiske og juridiske forhold i forskning og forsøg på mennesker.

Betydningen af ​​informeret samtykke i psykologi

Tidligere havde læge-klientforholdet et paternalistisk princip om gavn, hvilket betyder, at den syges velvære og samtykke var irrelevant.

Retten til informeret samtykke har forbedret forholdet mellem psykologer og klienter. Desuden dominerer denne ret og går forud for alle andre rigtigheder og har følgende egenskaber:

• Processen er mundtlig.
• Skal være frivillig.
• Det er en informativ proces.
• Det kræver evnen til at forstå aftalen.
• Processen slutter med en beslutning.

Fordele ved informeret samtykke i psykologi

• Juridiske fordele. Informeret samtykke beskytter den medicinske professionelle ved at redegøre for, hvad der vil ske, såvel som klientens forståelse af det. Det beskytter også klienten ved at fortælle dem om deres rettigheder og pligter.
• Kvaliteten af ​​delt information. Det giver klienten adgang til sandfærdige, sammenhængende og specifikke oplysninger om deres tilstand.
• Omfanget af disciplinær viden: Kvaliteten af ​​de oplysninger, der gives til klienten, vil give dem mulighed for at kommunikere dette korrekt til deres nærmeste.
• Forbedrer interventionens kvalitet. Det vidende forhold og den fælles beslutningstagning vil medføre større engagement fra klientens side.
• Støtter klinisk forskning. Informeret samtykke er et redskab i udviklingen af ​​menneskelig forskning med al respekt for grundlæggende etiske principper.
• Aftale og forpligtelse. Det præciserer deltagernes handlinger og det afklarer aftalen. Dette eliminerer eventuelle usikkerheder, som kan interferere med den terapeutiske proces.

Ulemper med informeret samtykke i psykologi

Dem, der modsætter sig klientens involvering i beslutningsprocessen tror, ​​at informeret samtykke har ulemper som:

• Klienten har ikke evnen til at forstå disse oplysninger.
• Klienter kan ikke lide dårlige nyheder.
• Oplysningerne kan skræmme klienterne og få dem til at afvise medicinske behandlinger med minimal risiko.
• At kende den nøgne sandhed og psykologens begrænsninger fjerner håbet og troen som en placebo-effekt kan have på klienten.

Alle disse argumenter er en del af et traditionelt synspunkt. Fra et logisk synspunkt synes de bare at være rationaliseringer og begrundelser for forudbestemt professionel praksis, ikke objektiv ræsonnement.

I dag er psykologerne forpligtet til at informere og belære deres klienter, så de er i stand til at træffe beslutninger. Når klienten er informeret om hele processen, har klienten det sidste ord.