Informationsoverbelastning og angst: Hvordan hænger de sammen?

En accelereret vækst i informationsproduktionen fører til informationsoverbelastning. Dette påvirker ikke kun informationsstrømmen, men også vores mentale sundhed og vores forhold til viden.

Vi lever i en globaliseret verden fuld af data og information. Derfor har den opfattelse, vi har af os selv, ændret sig væsentligt. Dette skyldes til dels den eksponentielle strøm af information. Den gør os ikke blot opmærksomme på, hvad der sker i verden, men etablerer også nye måder at være og leve på. Det fører blandt andet til til informationsoverbelastning og angst.

I det informationssamfund, vi lever i, har digitaliseringen været en af nøglerne til dets udvikling. Den har skabt mange nye kommunikationsmidler og måder at producere, lagre og formidle information på. Dette har ændret vores interpersonelle relationer og produktions-, uddannelses- og underholdningssystemer.

I en verden, der i stigende grad er hyperforbundet, er det ikke overraskende, at informationsoverbelastning eller informationsforgiftning har en betydelig indvirkning på vores mentale sundhed. Nedenstående vil vi se på begrebet informationsoverbelastning og overveje dets forhold til angst.

Informationsoverbelastning

Behovet for at være informeret hele tiden skaber angst, som driver os til at ville håndtere alt det indhold, der tilbydes os, og som synes at være så vigtigt. Dette tvangsmæssige forbrug gør os frustrerede, når vi indser, at vi ikke kan bearbejde og assimilere alt det, vi gerne vil.

Informationsoverbelastning fører til en følelse af angst kombineret med opfattelsen af, at der er så mange oplysninger, at vi ikke let kan assimilere, evaluere, organisere, lede og udvælge dem. Denne overbelastning skaber stress og frustration, fordi vi ikke kan få adgang til, forstå eller udnytte de nødvendige oplysninger.

Med andre ord oplever vi beruselse, når vi modtager langt flere oplysninger, end vi er i stand til at behandle. I den globaliserede og hyperforbundne verden, som vi lever i, er dette fænomen almindeligt.

Informationsoverbelastning har flere symptomer ud over angst og frustration:

• Desorientering.
• Opmærksomheds- og koncentrationsbesvær.
• Hukommelsesproblemer.
• Ubeslutsomhed og distraktion.
• Acceleration, utålmodighed og impulsivitet.
• Dårlig tidsstyring.
• Nedsat analytisk evne.

Overbelastning giver angst og en følelse af, at vi ikke kan assimilere så mange oplysninger.

Årsager

De mest almindelige årsager til informationsoverbelastning er ifølge Preciado (2020) følgende:

• Uerfarenhed eller usikkerhed. Når vi skal tale eller lære om et ukendt emne, er det første, vi gør, at vi søger information fra kilder, der er inden for vores rækkevidde. Vi fordyber os dog ikke i dem.
• Stress. På grund af de mange opgaver, som vi udfører på en dag, og den stress, som disse medfører, er den tid, vi bruger på at undersøge de oplysninger, som vi får, ekstremt kort. Derfor er vi ikke i stand til at foretage en stringent og dybtgående analyse af oplysningerne.
• Kilder af dårlig kvalitet. Når vi søger efter oplysninger, har vi en tendens til at bruge upålidelige kilder, der skaber forvirring hos os med deres indhold. Desuden er oplysningerne ofte ufuldstændige. Dette får os til at søge efter andre kilder og forårsager dermed en informationsoverbelastning.
• Manglende kriterier ved informationssøgning. Vores mangel på kritisk og selektiv læsning af information medfører, at vores kognitive system bliver overbelastet med et overskud af bearbejdet information. Det giver os angst på grund af den manglende mulighed for at håndtere det ordentligt.
• Overdreven forsigtighed. Dette får os til at lagre information i overskud af frygt for ikke at finde den igen. Faktisk fører frygten for at gå glip af det, der sker, eller de assimilerede oplysninger til, at vi tvangsmæssigt bearbejder indholdet, hvilket ender med at overbelaste vores kognitive system.
• Behovet for at vide alt. Vores ønske om at vide alt driver os til at overbelaste os selv med information for at besidde mere viden.

Forholdet mellem informationsoverbelastning og angst

Angst forstås som en frygt for truslen mod en bestemt værdi, som en person anser for at være afgørende for sin eksistens (May, 2000). Det er en eksistentiel reaktion, der advarer os om, at de værdier, som vi identificerer os med, er truet. Faktisk er angst vores foregribende reaktion på en frygtet begivenhed eller situation, som endnu ikke er indtruffet.

Informationsoverbelastning og angst opretholder et gensidigt forhold, hvor de hver især er i stand til at fremme den andens fremtræden. Hvis f.eks. et intellektuelt liv og det at besidde en masse viden er en kerneværdi for os, kan vi ende med at overbebyrde os selv med information for at vide mere, end vi allerede ved.

Hvis vi på den anden side opfatter, at vi ikke opnår den viden, vi ønsker, fordi vi overbehandler information, bliver vi ængstelige. Det skyldes, at den værdi, vi ser i at vide alt, bliver truet. Denne angst fører til, at vi bliver mere overbelastet med information, hvilket forvandler overbelastning-angstcyklussen til en ond cirkel, hvor begge dele nærer hinanden.

Jo mere vi oplever overbelastning, jo mindre vil vi være i stand til at organisere og assimilere information. Jo mere angst vi føler for at blive opdateret, for at vide mere om et bestemt vidensområde eller om, hvad der sker i verden, jo mere information vil vi forbruge. Faktisk er informationsoverbelastning og angst to sider af samme sag i visse situationer.

Informationsoverbelastning skaber angst, forværrer den analytiske kapacitet og fører til forkerte beslutninger.

Sådan reducerer du informationsoverbelastning og angst

Hvis du lider af informationsoverbelastning, er her nogle tips, der kan hjælpe dig med at forbedre din mentale sundhed.

• Lav en tidsplan for dit forbrug af information. Hvis du laver en tidsplan, forhindrer du dig i konstant at indtage information fra digitale platforme. Faktisk bør du planlægge et bestemt tidspunkt på dagen til at indhente information, se nyheder eller surfe på sociale medier.
• Deaktivér notifikationer. Stop med at modtage notifikationer om nyheder hele tiden, så du ikke fristes til at kigge på dem. Hvis du modtager oplysninger hvert femte minut, bliver din hjerne sidst på dagen udmattet af så meget behandling og organisering af data.
• Lad være med at tjekke din mobiltelefon, før du går i seng. Lyset fra din mobiltelefon kan hæmme frigivelsen af melatonin, et hormon, der er forbundet med søvninduktion. At sove og hvile godt er nødvendigt for et sundt liv og for at informationerne kan konsolideres i dine neurale netværk.

Informationsoverbelastning og angst er to bemærkelsesværdige karakteristika ved nutidens samfund, hvor informationsforbruget er blevet lige så intenst som andre former for forbrug. Hvor meget information læser du på en dag? Har du nogensinde følt dig ængstelig i forsøget på at absorbere en mængde information, som du ikke kan bearbejde?