Man kan ikke altid holde til at være den stærke
Selv den stærkeste personlighed bliver træt af at blive såret, bevidst undgået eller manipuleret. For et stærkt hjerte er ikke et koldt hjerte, og det er ikke immunt overfor alle de mennesker, som kræver kærlighed og omsorg. Vi har alle vores grænser. Men de typer af personligheder, som er vant til at være “modstandsdygtige” og være den stærke, er dem, som lider mest. Det er dem, som venter længst tid med at reagere.
Noget, som ofte er misforstået, er, at en følelsesmæssig stærk person er en person, som ved, hvordan man skal kontrollere sine følelser. Nu til dags, til trods for hvor let vi bruger betegnelsen “følelsesmæssig intelligens”, fastholder vi stadigvæk fejlagtige ideer. For eksempel tror vi, at følelser er det modsatte af fornuft og logik.
“Et hjerte er en rigdom, som hverken kan blive solgt eller købt: det er en gave.”
Når vi tænker på et stærkt hjerte, tænker vi næsten med det samme på nogen, som er beskyttet bag en tyk rustning. Nogen som forholder sig roligt og har et hårdt stirrende blik for at kunne holde denne komplekse verden på afstand. Det er ofte en sårende og krævende verden, som indeholder et univers af kærlighed og følelser. Men en stærk personlighed repræsenterer ikke altid denne type psykologiske arkitektur.
Følelsesmæssig modstand eller styrke hænger sammen med den personlige forpligtigelse, som man føler overfor andre mennesker. Det betyder, at man må forblive stærk, så man kan tilbyde sin hjælp, når andre falder. Man skal altid prøve på at være nyttig og nærværende. Dette er en person, som rejser sig som en mast i en stormende nat. De er den søjle, man kan læne sig op af, stenen som alle kan sætte deres fod på, når de krydser floden…
De virker stærke indtil den dag, hvor de bryder sammen og bliver trætte af det hele. Vi opfordrer dig til at tænke over dette.
Et hjerte, som er træt af at være den stærke
Når folk går i terapi, fordi de har behov for hjælp, er den første ting, de udtrykker, ofte, at de er overanstrengte. De føler sig mere udmattede, end de nogensinde tidligere har følt. De føler sig magtesløse og frustrerede. De føler det, som om bægeret snart flyder over. Lægeundersøgelsen røber ingen helbredsproblemer. Men de har mistet deres “livsgejst“.
Det er ikke kun ustabile personligheder, som går i terapi. Eller profiler med helt konkrete kliniske behov, eller patienter som mangler en passende strategi til at håndtere deres følelser eller problemer. Nogle gange går mennesker, som er meget opmærksomme på deres stressniveau, også i terapi. De har en stor forståelse for forskellige konfrontationsmekanismer. De kender til mindfulness og andre værktøjer, som de har prøvet at anvende, uden at opnå resultater. Deres indsats og selvpleje er blevet så fortyndet af udmattelse, at de er ude af stand til at genkende sig selv i spejlet. Men jeg var en stærk person! Hvad skete der med mig?
Det, som er sket, er, at hjernen har sagt fra. Når de går mere i dybden med deres personlige realitet, finder de altid en stor byrde af ansvar på deres skuldre og deres hjerter. Mere end de er stærke, er de er de i virkeligheden personligheder, som er vant til at udøve ekstrem og usund modstandsdygtighed. En modstandsdygtighed, hvor det, at beskytte en selv, ikke eksisterer. De har fået til vane at være den stærke uden at tænke over, hvad det betyder for deres velvære og reelle styrke.
Dette er mænd og kvinder, som er vant til at lukke deres følelser inde for at vise et billede af styrke. Og derfor bliver de et konstant og evigt lys eller en ledestjerne for andre. Men det, de mange gange får igen, er bitterhed, egoisme og ensomhed.
Simple råd til mennesker, som er trætte af at være den stærke
Lad os forestille os et løbebånd et øjeblik. Nogle, som har behov for at være stærke, er vant til at holde en vis fart og meget høj stigning. De føler sig stolte af sig selv. Deres hjerte er meget solidt, og de regner med, at de kan holde dette tempo resten af livet, fordi de er vant til at være den stærke.
“Du kan kun se med hjertet – det, som er essentielt, er usynligt for øjet.”
Dog før eller senere sætter kramperne, smerten og udmattelsen ind. Løbebåndet bliver ved med at holde samme tempo, og folk omkring dem holder det samme niveau af krav og kritiske situationer uden at lægge mærke til deres kæreste, familiemedlem, ægtefælle eller ven. Midlertidigt har vores protagonist nået sin grænse og ved ikke, hvordan man stopper løbebåndet – den destruktive spiral.
Hvad burde vi gøre i denne situation? Sætte tempoet ned, sænke farten? Nej, overhovedet ikke. Det mest passende i denne situation er at stoppe helt op. Vores hjerter har brug for at genvinde deres styrke.
Nu er det tid til, at du passer på dig selv
Du behøver ikke en pause eller et stop på vejen. Du har behov for at finde styrke for dig selv og ikke kun for andre. Derfor er der behov for, at du laver nogle ændringer; at du igen fokuserer på, hvad der er vigtigt for dig i din dagligdag på en mere harmonisk, konsekvent og sund måde.
Stop op og tænk på de følgende forslag et øjeblik:
- Fraskriv dig konflikter, problemer eller situationer, som ingen løsning har. Du har allerede brugt så meget tid og energi på ting og folk, som ikke er det værd.
- Vent ikke på, at folk opfører sig som dig. Det er en ubærlig kilde til frustration.
- Begynd at være opmærksom på dine behov. Lyt til dem hver dag og prioriter dem.
Men frem for alt, husk på, at du ikke er en helt. Din funktion er ikke at gøre det umulige muligt. Du er ikke en tryllekunstner eller skal bygge broer på steder, som ikke engang har kyster at bygge på. Du kan hverken redde dem, som ikke vil reddes, eller give glæde til nogen, som ikke kender til glæde, respekt eller gensidighed.
Lær at passe på dig selv og dine følelser. Lær at være stærk, også overfor dig selv.