Hvorfor tror folk på pseudovidenskab?
Det er interessant at se, hvordan nogle mennesker, selv med alle former for uddannelse og nem adgang til information, er stærkt tiltrukket af pseudovidenskab. Homeopati, reiki-heling og astrologi tiltrækker folk, der håber at finde svar på deres spørgsmål på områder, der ikke har noget at gøre med videnskab eller sandhed.
Psykologer, forskere og sociologer undrer sig stadig over, hvorfor folk tror på ting, der ikke kan bevises. Videnskabsforfatter og historiker, Michael Shermer, kommenterer på det i sin bog: Why People Believe Weird Things: Pseudoscience, Superstition, and Other Confusions of Our Time.
Han siger, at nogle af grundene er mangel på kritisk tænkning, mindre læsning og mere tv, en frygt for videnskab og en persons uddannelse. Men det ser ud til, at der er en anden endnu mere overraskende grund. Folk tror på pseudovidenskab, fordi det gør dem godt tilpas. De kan lide det; det er trøstende.
Det er klart, at når noget tiltrækker os, så er det, fordi det er en positiv forstærkning. Og de guruer, der formidler disse teorier uden videnskabeligt bevis, ved det udemærket godt.
Komforten i pseudovidenskab
Det viser sig, at folk føler sig meget trøstet af pseudovidenskab, fordi det for eksempel er nemt at sætte i praksis. Når nogen begynder at få psykologisk terapi, vil de uundgåeligt være nødt til at udøve visse videnskabeligt baserede strategier. Det er måske slet ikke behageligt overhovedet, men de vil efterhånden få behandlet deres lidelse.
Men pseudovidenskaben vil ikke gøre én frustreret eller udsætte én for frygt. Så hvad sker der så? Personen holder fast i pseudovidenskaben, simpelthen fordi de føler sig meget komfortable. De behøver slet ikke at skulle forlade deres komfortzone. De behøver ikke at udføre arbejdet med terapien eller håndtere bivirkninger af medicinen.
Det er ingen kur, men at være i kontakt med pseudovidenskab virker som negativ forstærkning, da det fjerner ubehag og anstrengelser. Derefter føler klienten eller patienten, at dette er det eneste, der virkelig har hjulpet.
Folk ender med at tro på, at de ikke har været i stand til at blive helbredt fra deres lidelse eller sygdom, fordi det simpelthen ikke var muligt i deres tilfælde. Den virkelige årsag var imidlertidigt, at de ikke gav reelle fagfolk en chance – sandsynligvis ud af frygt.
Pseudovidenskab er let og behageligt for alle parter
Pseudovidenskab kan hjælpe med at lindre kognitiv dissonans: Den modsigelse, der nogle gange eksisterer mellem det, vi tænker, og hvad vi virkelig gør. Det er meget lettere at tænke, at der ikke er nogen løsning end at udsætte sig for den momentære lidelse, som terapi nogle gange indebærer. Det, som folk søger, er at bekræfte deres tro, selvom de ikke har noget grundlag for det.
Men pseudovidenskab er ikke kun let og behageligt for patienten. Udøvere i denne branche behøver ikke at anstrenge sig særligt meget for at blive “professionelle.” De har ikke brug for et bevis eller årevis af studier: alt, de behøver, er en lærer. De ender med at give sig selv en slags myndighed, der får dem til at føle sig vigtige. Så tror de endnu mere på deres pseudovidenskab.
Pseudovidenskab og fortvivlelse
Troen på pseudovidenskab synes at være relateret til mere end blot kognitiv dissonans eller komfort. Desperate mennesker, der ikke kan se vejen ud, som ikke kan kurere deres sygdom, søger alternative løsninger.
Når en person ikke har noget at miste, bliver det en “do or die” situation. De stormer frem uden at bekymre sig om konsekvenserne. Problemet er, at konsekvenserne for det meste af tiden er, at patienten får det værre. Pseudovidenskab skaber iatrogenese – og økonomisk ødelæggelse. Behov er et tvetægget sværd, og i disse tilfælde passer ordsproget perfekt.
Det, som pseudovidenskab søger efter, er et usikkert publikum, nedsunket i fortvivlelse og så dybt nede i deres sorte hul, at de vil tro på hvad som helst.
Hvis folk lærte at acceptere den modgang, som livet til tider kaster imod os, ville alt måske være meget mere enkelt. Virkeligheden er, at videnskaben er det eneste, der er i stand til at løse vores problemer. Dette gælder både psykiske og fysiske problemer.
Problemet skal ikke findes i uvidenhed, men snarere i mangel på information. Derfor bør vi blive informeret ved at gennemgå videnskabelige undersøgelser, inden vi træffer en beslutning. Vi kan også konsultere en professionel – en videnskabsmand – omkring hvad vi skal gøre, hvis vi ønsker at undgå de charlataner derude.
Lad os prøve at udøve rationel tænkning og stole på empiriske beviser. Professionelle arbejder hver dag for at finde løsninger, sandhed, kausalitet… Alt uden for den sfære er ren fantasi.
