Hvorfor er det så svært at tage den grønne overstregningstusch?
Vi fylder vores papirer med rød tusch og glemmer at bruge den grønne overstregningstusch. Tendensen, vi alle har med at fokusere på vores fejl, er temmelig trist. Denne tendens er kendetegnet ved fristelsen til at straffe og pine os selv med vores tidligere fejl.
Vi dvæler ved dem, ruller os sammen som en bold, mens vi smager på deres bitterhed. Det er som hvidløg, der brænder ind til en krumme på panden.
Denne tendens får os til at gøre de mindste fejl til de værste mord, de mest seriøse overtrædelser og det ultimative bevis for vores inkompetence.
Vi svinger pisken, der er så god til at straffe både os selv og andre. Og vi gør dette blot for senere at prøve at hele sårene med vores egne uerfarne hænder. Disse uerfarne hænder nægter at følge andre metoder end den, samfundet har lært os.
Mange mennesker derude er eksperter i at torturere sig selv, i det private så vel som i det offentlige. I skolen lærer de dig ikke, hvordan du skal kanalisere dine følelser, så se fungerer til din fordel, men de bruger de røde tuscher i stedet for den grønne overstregningstusch. De bemærker fejlene, ikke opnåelserne.
Den grønne overstregningstusch i barndommen
Lærere kræver, at deres elevers opmærksomhed er på de områder, hvor de har tendens til at lave fejl. Hvis man ikke er god til matematik og dumper sit matematikkursus, så vil man sikkert bruge sommeren på at løse ligninger. Dansk og de andre fag ryger til siden. Dem har man trods alt bestået.
Jeg har været en elev. Nu er jeg en lærer. Undervejs er jeg stødt på hundredevis af rettede prøver, hvor det eneste, der var markeret tydeligt, var fejlene. Det kunne have været en ellers fejlfri, velbegrundet og godhjertet opgave.
Men i stedet for alt andet, er det, der skinner som månen på nattehimlen, små stavefejl, en skrivefejl i måleenhederne eller et forkert tegn.
Den grønne overstregningstusch er en attitude
Det er sådan, dine mangler betinger dig. Idéen er at stikke i hullerne, som vandet løber ud af. Alternativet er en mere attraktiv og stimulerende læringsmetode. Under denne, understreger man opnåelserne, forbedringerne og resultatet af ens indsats.
Disse er traditionelt markeret med den grønne overstregningstusch. Det er derfor, vi taler om forskellen mellem den røde og den grønne overstregningstusch.
For vi alle, uanset om vi retter en reel prøve eller ej, bruger dem. Du kommer hjem og ser, at din partner har lavet et dejligt måltid og de har gjort rent, men at de glemte at rede sengen. Hvad ville du sige? Hvad ville du bemærke mest?
Hvad end glasset er halvt fyldt eller halvt tomt er ikke blot et spørgsmål om pessimisme og optimisme. I stedet er det et filter, som du bruger til alt, hvad du ser. De er tøjlerne, som du styrer hesten med.
Man skal ændre sit mindset
Voksne bruger også disse tuscher over for andre voksne. Det vigtige er at holde øje med, hvilken man bruger mest over for andre personer, og hvilken man bruger over for sig selv.
Afslutter du din dag med at tænke over de data, der ikke stemte overens med din afdelings økonomiske forudsigelser? Eller bemærker du, hvordan dine smerter i knæet er forsvundet takket være de øvelser, du har lavet de sidste par dage?
Rød tusch og grøn tusch siger meget om, hvordan man behandler andre og hvordan man behandler sig selv. Du tænker måske, at gavmildhed er en vigtig værdi, for eksempel, men du udøver det måske ikke så meget selv.
Du beundrer måske folk, der motiverer og støtter andre – hvad er så svært ved også at gøre det selv? Hvorfor er det så svært at tage den grønne overstregningstusch og så nemt at overforbruge den røde?
