Hvorfor påvirker følelser os mere end fornuft?

Mennesker er en blanding af opfattelser, følelser og tanker. Alle disse elementer danner en enhed, og denne enhed bidrager til den måde, vi er og opfører os på.

Vores sind er enormt magtfuldt og meget dygtigt til at styre vores opførsel. Både på godt og ondt. Takket være vores sind har vi forskellige tankeprocesser og er underlagt nogle ekstraordinært stærke kræfter: følelser. 

Derfor kan vi sige, at vi er lavet af fornuft og følelser. Kræfter som nogle gange driver os i samme retning. Andre gange konfronterer de hinanden og tvinger os til at tage en beslutning. Vi har valget mellem at “følge vores hjerte” eller lytte til listen af fordele og ulemper. 

De fleste undersøgelser, som har analyseret denne proces i at tage beslutninger, bekræfter, at følelserne ofte vinder. Dette er basalt set på grund af det faktum, at fornuft ligger på et højere niveau på skalaen over de subjektive oplevelser. Derfor har man brug for mere erfaring, tid og en større evne til at opbygge fornuften, end til at lade følelserne tage over.

Følelser: så flygtige som luft og så farlige som svovl

“Følelser” betyder “bevægelse eller impuls” eller “noget som rører mig”. Følelser er subjektive oplevelser, som får én til at handle. De kommer basalt set fra vores opfattelse af verden og ikke fra fornuften. Kort sagt vil noget, vi opfatter som gavnligt, give behagelige følelser. Det samme gælder den modsatte vej.

Mange typer adfærd hos mennesker afhænger af følelser. Følelser har en stor effekt på de beslutninger, vi tager. Faktisk er de typisk altafgørende.

Frygt er for eksempel en meget kraftfuld følelse ifølge den specialiserede psykolog, Rob Yeung. Derfor bruges det tit til at påvirke kommunikation og er en effektiv politisk strategi. Udover det er skam og stolthed følelser, som gør mennesker meget sårbare overfor manipulation.

At udforske kilden til vores følelser

I teorien bestemmer følelser ikke noget, men i virkeligheden kan de bestemme meget. De er medfødte egenskaber hos mennesker og siver ind i alle vores bedømmelser og handlinger i livet. Det handler ikke om at benægte dem, men nærmere om at identificere dem. At lære at kanalisere dem til vores gavn. 

Der findes mange eksempler fra hverdagen, som viser, hvordan følelser dominerer menneskelig adfærd. For eksempel når nogen mener, at de skal være mere tålmodige, men så står de i kø eller oplever en forsinkelse. De fortvivler og glemmer deres mål.

Følelser styres tit af ukendte faktorer. Vi ved ikke helt præcist, hvorfor vi føler intens vrede, når vi får en kold kop kaffe serveret. Især når vores hjerne fortæller os, at det ikke er så vigtig en ting. Vi plejer også at ignorere grunden til, at vi er så bange for at tale offentligt. Selvom det egentlig er en ting, der kan kontrolleres.

Sandheden er, at følelsernes kræfter netop stammer fra deres uendelighed, i hvor de kommer fra, og hvordan de udvikles. De er en diffus del af os og er nogle gange uforståelige. Men dybt inde tager hver en følelse form efter vores overlevelsesinstinkter, artens overlevelse, forsvar, angreb, osv.

Er der en kløft mellem fornuft og følelse?

Sandheden er, at der ikke findes en klar grænse eller barriere, som skiller følelser fra fornuft. Faktisk handler det hele om dimensioner af det menneskelige sind, som altid arbejder sammen. Følelser er ophav til visse tanker, og tanker er ophav til visse følelser. 

Alle følelser er udtænkt til en vis grad. Når graden er lav, så giver det grobund for forvirrende og fejlagtige følelser. Når graden af fornuft er høj, så får man en dybere og mere balanceret oplevelse af virkeligheden. Følelser, som knap er blevet udtænkt, fører til en fordrejet oplevelse af virkeligheden. 

Folk, som kalder sig selv for “meget fornuftige”, er også omfattet af denne logik. Hvis man kigger tæt nok på, så vil en afvisning af følelserne i livet sikkert resultere i, at man får en dyb frygt for at “miste kontrollen”, som man påståeligt har.

På samme måde er det at forestille sig rent følelsesmæssige handlinger, helt uden fornuft, mere eller mindre absurd. Mennesker kan ikke afvise eller ignorere deres hjernebark, medmindre man har en hjerneskade. Eller når hjernens funktioner er hæmmet af hormoner.

At opnå balance mellem fornuften og hjertet

Følelser er ikke stejlende, panikkende heste, som vi burde “tøjle”. De gør os til mennesker. De hjælper med at give mening til vores verden. De skal ikke “udryddes”, afvises eller undervurderes. 

Helt det modsatte: at være i stand til at føle betyder at være i stand til at være menneske. Kun på grundlaget af følelser kan kærlighed, ofre, store drømme og store gerninger bygges. Men dette betyder ikke, at vi kan eller burde efterlade disse føleler i en “rå” tilstand. Vi bør aldrig stille os tilfreds med at opleve dem uden at reflektere over dem.

Vi opnår balance, når vi er i stand til at være opmærksomme på det, vi føler. Ikke for at forsvare det, men for at kanalisere disse følelser, sådan at de kan gavne os og være brugbare. Dette betyder, at hvis jeg er bange, så er den bedste mulighed at anerkende det. Jeg bør udforske denne følelse og forvandle den til en kraft, som kan gavne mig. Hvorfor ikke? Hvis man er bange for at tale offentligt, så burde man designe geniale, tekniske hjælpemidler til at hjælpe en med at klare det. Dette hjælper med at konfrontere det.

Følelser påvirker os mere end fornuft, fordi de findes i en dybere, mere primitiv del af vores hjerne. De er kilden, til alt vi er. Fornuft er som en mejsel, man kan bruge til at afpudse og berolige følelserne med. Dette kan hjælpe os med at opnå et bedre liv.