Hvorfor kan vi ikke udrydde menneskevold?

Menneskevold er medfødt, og det er en stor trussel for ethvert samfund. Blandt de mange teorier om vold og ondskab er der nogen, der skiller sig ud. 

Skrevet og kontrolleret af filosof Laura Llorente.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Menneskerettighedernes vigtigste funktion er at beskytte ukrænkelige, fundamentale rettigheder, som vi i sagens natur har ret til, simpelthen fordi vi er mennesker; for at garantere respekt for vores liv, frihed og jagt på lykke. Men disse rettigheder er dog ikke særligt nyttige i tider med krig eller andre situationer med menneskevold.

Det er svært for nogen at forblive trygge og sikre uden at blive såret, skadet eller krænket af andre.

Hegels “historieteori” har idéen om, at principperne for tese og antitese (historiebegivenheder) løste sig i det, vi i dag kender som syntese som basis. Syntese afbalancerede modsatrettede parter. Men det ser ud til, at Hegel var alt for optimistisk i både sin historieteori og i sin herre-slave dialektik. Det er ikke skørt at hævde, at vores historie skrider frem på en dårlig måde.

Selv i 1. Mosebog kan vi se tydelige tegn på menneskevold, da guden i de Abrahamitiske religioner anvendte vold, når han uddrev mennesker fra deres jordiske paradis – alt sammen for at våge at smage på forbudt viden. Som de ser det, er det kun Gud, det kan besidde viden.

Ydermere syndede Eva ved at spise et æble fra Edens have. Det, der fulgte efter, var smerte og vold, da brødrene, Kain og Abel, afslører gådefulde tragedier gennem deres handlinger; ønsket om besiddelse og magt. Kain betyder “besiddelse” og Abel betyder “uskyld”.

Dominansens ånd og dødsdrev

Man kan sige, at ønsket om besiddelse er et ønske om dominans. Når et individ ikke besidder, hvad han ønsker, er han nødt til at lede efter det andre steder. Det er her, vi finder ud af, at en person længes efter at besidde en anden. Han kan kun opnå det ved at gribe fat i det og ikke give slip.

Det er netop denne motivation til at besidde, der får os mennesker til at ty til vold og som giver os lyst til at slå ihjel. Det er derfor, Freud beskrev det som en “dødslyst”.

Besiddelse er ikke andet end et ønske om at dominere andre, så man kan besidde det, de har.  Hvis bæreren af genstanden, som den dominante person ønsker, nægter at opgive den, vil personen dø på voldelig vis.

Eller som Nietzsche sagde: “Hvor der er liv, er der vilje til magten. Og selv de stærkeste levende væsener vil risikere deres liv for mere magt. Dette betyder, at viljen til magten er stærkere end viljen til at overleve.” Det vil sige, at for at bevare det du har, er du nødt til at udvide.

Hvem vinder i en voldelig verden?

For Adolf Hitler repræsenterede Tyskland kultur og styrke. Hans land havde viljen til magt. Der var trods alt intet andet land, der havde, hvad Tyskland havde. Det var fra denne idé, at hans behov for at udvide og myrde for at øge sit imperium opstod.

Når man virkelig gerne vil have noget, er man nødt til at dominere den person, der allerede har det, før man kan besidde det. I dette tilfælde er det den person med mindst frygt, der vinder.

Ønsket om ledelse er spirituelt, og derfor motiverende. Men frygten for at dø gør mennesket til simple pattedyr. De, som fortsætter med at kæmpe, opretholder deres tilstand som tænkende mennesker.

Verden tilhører lederne. De har krigs- og mediemagten, som de skal bruge til at erobre verden. De kan også besidde verden, fordi folk er bange. Og de, som er bange, forsøger ikke at gøre oprør.

Menneskevold og søgen efter magt

For Nietzsche hersker viljen til magt i mennesker, og dette er positivt og vigtigt. Viljen til magten kaster mennesket ind i en verden af liv og ikke arbejde. Viljen til magt eksisterer, fordi der er en konstant udvikling. Vi elsker os selv, og vi har ikke lyst til bare at beholde, hvad vi har; vi er også villige til at kæmpe for at opnå mere.

Det er netop denne konfrontation med, hvad du allerede har, og hvad du ønsker, det handler om. For eksempel mellem herskeren og slaven; hvor slaven underkaster sig, fordi han er bange for at dø, og derved reduceres han til ingenting.

Det er kun dem, som er mindre bange, som ønsker mere, og som ikke har noget imod at skade andre og kæmpe for at opnå, hvad de vil have, der bevarer deres menneskelige værdighed.

Denne teori om menneskevold antyder, at det eksisterer, fordi det altid har eksisteret, og at det altid vil eksistere. Det er iboende i mennesker, og det er en del af vores natur.