Hvorfor kan jeg ikke græde?

Dette er en mere almindelig situation, end vi tror. Der er mange mennesker, der selvom de har lidt et personligt tab, er ude af stand til at græde, at lette smerten gennem tårer. At græde er en del af at sørge. Det er nødvendigt for at overkomme ulykke og traumer. Det er en fysiologisk lindring, som fjerner spænding og stress.

Det siges ofte, at dem, som er ude af stand til at græde, har en tendens til problemer med at håndtere deres følelser. Sandheden er, at vi ikke kan fastslå dette princip som noget konkluderende; det er kun en teori.

Det er ikke et problem, men en del af processen. At lufte ud for smerten vil ske på et eller andet tidspunkt; det kan muligvis være senere end normalt, men det kommer til at ske. Og når det sker, vil vi få det meget bedre.

Det fysiologiske behov for at græde

Sommetider kan der være en form for fysisk problem. Vi ved, at behovet for at græde er en del af at frigive vores følelser, samt håndtere stress og anspændelse.

Men der er mennesker, som er ude af stand til at opnå dette grundet en autoimmun sygdom. Det er ikke, fordi de undertrykker deres følelser. Det er et problem med fysiologisk baggrund fundet i autoimmun systemet.

Disse mennesker lider af en autoimmun sygdom kendt som “Sjögrens Syndrom.” Den skaber tørhed i lacrimalkirtlerne. Det gør det umuligt at filtrere tårer.

Så hvis vi sætter muligheden for denne sygdom til side, har størstedelen af os oplevet denne situation på et tidspunkt, hvor vi ikke har været i stand til at græde. En virkelighed, der kan opstå af forskellige årsager.

Lad os se på dem her:

Tårer, som del af en proces

Vi er ikke allesammen ens, og vi håndterer heller ikke vores problemer på samme måde. Derudover er det muligt for hver situation at være unik og for os at reagere på en anden måde. Vi kan normalt græde, når vi mister en vi elsker, men ikke når vi forlades af vores partner.

Hvordan kan det være? Det hele afhænger af, hvordan vi har forstået problemet. Vi accepterer tabet af et familiemedlem. Vi ved, at vi aldrig kommer til at se dem igen. Vi føler den smerte, og den oversættes til tårer.

Men når vi står i en situation, hvor vi bliver forladte eller forrådte, håndterer vi måske den oplevelse på en anden måde. Først føler vi måske mangel på forståelse; herefter har vi måske lidt håb om, at denne person vil komme tilbage eller fortryde det, de har gjort. Senere kan vi blive vrede.

Stadier, hvor tårer stadig ikke har vist sig, skyldes, at de stadig ikke har været nødvendige. Men hen ad vejen vil sorg og tristhed vise sig. Det er der, at vores tårer vil komme sammen med vores behov for at udløse vores følelser igennem dem. Hvilken konklusion kan vi drage udfra dette? At tårer, behovet for at græde, har en cyklus. 

Hvis vi føler angst eller usikkerhed, og vi stadig ikke er blevet bevidste om situationen, er det muligt, at tårerne ikke kommer. Men dette vil afhænge af hver enkelt persons personlighed. Mere følsomme personligheder har det med at vælge tårer som en udløsningsmekanisme. Dem med større behov for selvkontrol eller det simple behov for at rationalisere ethvert aspekt i deres liv vil tage længere tid for at opleve disse tårer.

Tårer og deres sociale konnotation

Er tårer et tegn på svaghed og personlig skrøbelighed? Vi er ikke svagere eller mere skrøbelige, fordi vi har vist dem. Sommetider er de ligeså nødvendige som at trække vejret. De er en uundværdlig del af at sørge. Vi må opleve dem for at få det bedre.

Men sommetider kan vores uddannelse samt personlige og sociale sammenhæng hjernevaske os til at tro, at det er bedre at håndtere smerte i stilhed. Dette er en fejl, som i det lange løb kan forårsage alvorlige helbredsmæssige problemer. Ubehandlede sår kan blive til evige læsioner.

Det er ikke det værd. Tårer og behovet for at græde er en del af vores personlighed. Der er folk, som vil vise visse evner til at give slip på dem, og for andre er det bare sværere.

De er en del af en cyklus for selvanerkendelse. Det er essentielt at vide, hvordan man identificerer de følelser, man har indeni, at vide, hvordan man lytter. Måske vil de ikke komme, når vi har mest brug for dem, og det vil få os til at føle os besynderligt tilpas. Med alt det, der sker med mig… hvordan er det så muligt, at jeg ikke kan græde?

Bare rolig, de vil komme, når de har brug for det. På det mest uventede øjeblik, når du slapper af, når du er mere bevidst, og når du accepterer situationen. Først da kan tårerne tilbyde dig ægte lettelse.