Hvorfor føler du dig træt, men kan ikke sove?
Du har følt dig træt og søvnig hele dagen, og du glæder dig til sengetid, så du kan lægge dig ned og nyde en god nats søvn. Men når det endelig er tid, kan du ikke sove. Har du nogensinde oplevet dette?
Faktisk er der få situationer, der er så frustrerende som denne. Desuden er der få ting, der er så ødelæggende for din daglige funktion, især hvis det gentager sig regelmæssigt. Hvis du derfor er et af de mennesker, der hver dag oplever, at du er søvnig, men bare ikke kan sove, er denne artikel til dig.
Søvn er ikke kun en af de største fornøjelser i livet, det er også en fysiologisk funktion, der er af afgørende betydning for et godt helbred. Ikke desto mindre oplever flere og flere mennesker søvnløshed og lider under konsekvenserne af utilstrækkelig hvile. Der er dog flere tips, der kan forbedre situationen, og i denne artikel vil vi dele dem med dig.
Du kan ikke sove, men hvorfor?
Hvis du ofte stiller dig selv dette spørgsmål, føler du dig sikkert ret desperat. Faktisk forårsager søvnløshed ikke kun fysisk træthed, men også ændringer i dit humør og mangler i din kognitive funktion.
Der er ikke én enkelt årsag, der kan forklare denne situation. Faktisk kan biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer alle spille en rolle og føre til manglende evne til at falde i søvn og forblive sovende.
I denne artikel viser vi dig nogle af de mest almindelige, så du kan identificere, hvilke der er gældende i dit tilfælde.
Døgnrytme og forsinket søvnfase
Når det handler om at falde i søvn, er der et stof, der spiller en meget relevant rolle. Det drejer sig om melatonin.
Det er et hormon, som din krop begynder at udskille, når det bliver mørkt, hvilket gør det muligt for dig at føle dig søvnig og falde i søvn et par timer senere. Din døgnrytme (det indre biologiske ur) er således synkroniseret med lys-mørke-cyklusserne.
Hver person har dog sine egne rytmer, og der er nogle, der har en forsinkelse eller et misforhold i denne henseende. Faktisk har de personer, der lider af forsinket søvnfasesyndrom, behov for at falde i søvn og vågne mindst to timer senere end os andre.
Ikke desto mindre er de også nødt til at tilpasse sig samfundets krav, og derfor lider de som regel af et betydeligt søvnunderskud.
Det er faktisk ligegyldigt, hvor træt man er kl. 10 eller 11 om aftenen, hvis sengetid for kroppen først er kl. 2 om natten.
Angst og bekymring
For at kunne falde i søvn skal man være i en tilstand af hvile og ro, ikke kun på det fysiske plan, men også på det mentale plan. Det er imidlertid almindeligt, at mange mennesker bruger de sidste øjeblikke, inden de falder i søvn, på at tænke på deres bekymringer, de aktuelle situationer, de skal håndtere, og ting, der gør dem urolige.
Nattens stilhed, ensomheden og manglen på ydre stimuli lader dig være alene med dine tanker. Hvis du ikke ved, hvordan du skal håndtere det, vil du blive mere og mere lysvågen ved at bekymre dig. Således bliver det med hvert minut, der går, vanskeligere at sove.
Du kan ikke sove på grund af uregelmæssige sovevaner
Kroppen har brug for en rutine for at fungere ordentligt. Derfor er det vigtigt at gå i seng og stå op samme tid hver dag for at undgå søvnløshed. Hvis du har uregelmæssige søvnvaner, er det sandsynligt, at du vil have større problemer med at falde i søvn, selv om du føler dig søvnig, da din krop ikke rigtig ved, hvad den kan forvente.
Dårlig søvnhygiejne
Søvnhygiejne omfatter en række anbefalinger, som du kan følge for at forbedre din nattesøvn. En stor del af befolkningen undlader dog at følge flere af disse retningslinjer, så hvis du ikke kan sove, så spørg dig selv, hvilke af følgende aspekter du forsømmer:
- Hvis du tager lure, skal du sørge for, at de ikke varer mere end 45 minutter, og at du ikke tager dem efter klokken seks om aftenen.
- Undgå at indtage koffein, te, chokolade og andre stimulerende stoffer de sidste timer, før du skal sove.
- Prøv at undgå alkohol og tobak, især inden du skal sove. Disse kan forringe din hvile.
- Det er positivt at dyrke fysisk motion dagligt, da det hjælper dig med at bruge energi og forbedre evnen til at falde i søvn. Undgå dog at motionere i løbet af de sidste timer om aftenen, da dette kan aktivere dig og forhindre dig i at falde i søvn.
- Brug ikke elektroniske enheder om natten, og især ikke, når du allerede er i sengen. Lyset fra skærmene og lyden forstyrrer din hvile betydeligt og holder dig vågen. Søg i stedet aktiviteter, der fremkalder afslapning og ro, som f.eks. at læse en bog, meditere eller visualisere.
- Prøv at reservere soveværelset, og især sengen, kun til at sove og dyrke sex i. Lad være med at arbejde, spise eller se fjernsyn i dette rum. På denne måde hjælper du din hjerne med at skabe en klar association: I sengen sover du.
Uhensigtsmæssige omgivelser
Som det sidste er det vigtigt, at du tager dig af de miljømæssige forhold ved sengetid. Prøv at holde soveværelset ryddeligt, med en passende temperatur, og mørkt og roligt. Vælg en passende madras og pude, og vælg en løs, behagelig pyjamas. Disse enkle ting kan alle gøre en forskel.
Du kan ikke sove, men må ikke miste besindelsen
Det er logisk at være fortvivlet, hvis du ikke kan sove. Endnu mere, hvis det sker hver nat i flere uger eller måneder. Hvis det er tilfældet, er det sandsynligt, at du har skabt en slags sengeafvisning eller modstand på grund af det, du forventer, der vil ske.
Mens du træffer de nødvendige foranstaltninger for at forbedre denne situation, skal du være tålmodig og bevare roen.
Hvis du lider af søvnløshed, kan du stå op, forlade rummet og beskæftige dig med en anden aktivitet i et stykke tid, indtil du føler dig døsig. Ved at gøre dette undgår du at øge dit angstniveau.
Desuden er det vigtigt, at du konsulterer en specialist, hvis din situation bliver langvarig. Psykoterapi kan hjælpe dig med at regulere angst og bekymring.
Derudover er der behandlinger som melatonin eller lysterapi, der kan være nyttige for dig. De må dog altid kun anvendes efter råd fra en professionel. Som det sidste må du ikke fortvivle. Som du kan se, er det altid muligt at forbedre din hvile.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Giménez Badia, S., Albares Tendero, J., Canet Sanz, T., Jurado Luque, M., Madrid Pérez, J. A., Merino Andreu, M., & Sellés Galiana, F. (2016). Trastorno de retraso de la fase del sueño y del despertar. Síndrome de retraso de fase.
- Szeinberg, A., Borodkin, K., & Dagan, Y. (2006). Melatonin treatment in adolescents with delayed sleep phase syndrome. Clinical pediatrics, 45(9), 809-818.
- Sierra, J. C., Jiménez-Navarro, C., & Martín-Ortiz, J. D. (2002). Calidad del sueño en estudiantes universitarios: importancia de la higiene del sueño. Salud mental, 25(6), 35-43.
