Hvordan søvnlidelser påvirker neurodegenerative sygdomme
Et studie, udført af University of Toronto, fandt ud af, at faktisk påvirker søvnlidelser neurodegenerative sygdomme meget.
Neurodegenerative sygdomme er tilstande, hvor centralnervesystemets neuroner stopper med at fungere eller langsomt dør. Det forårsager forskellige neurologiske tegn og symptomer.
Disse tilstande har det med at blive værre over tid, og de kan ikke kureres. De kan manifestere sig på baggrund af et genetisk komponent, en tumor eller et slagtilfælde. Desuden, er disse sygdomme mere almindelige hos folk, der drikker meget alkohol, eller er udsat for visse vira og toksiner.
Søvnlidelser kan også påvirke manifestationen af neurodegenerative sygdomme. Et studie, udført af University of Toronto, afslørede, at REM-søvnlidelser kan være et tidligt tegn på neurologiske sygdomme.
Alt om drømme og hvordan søvnlidelser påvirker neurodegenerative sygdomme
Siden 60’erne, har forskere påstået, at drømme opstår i REM-stadiet, og at hjernestammen er det primære område til at kontrollere dem. Denne del af hjernen kommunikerer med hypotalamus for at lave transitionen fra at være vågen til at sove, og den anden vej rundt.
De glutamatergiske SubC celler (der regulerer transitionen mellem REM-søvn og ikke-REM-søvn) starter derfor en kædereaktion. Disse celler fik deres navn fra det hjerneområde, de tilhører: Subcoeruleus nucleus eller SubC.
Reaktionen forårsager frigørelsen af GABA-neurotransmittere, som på samme tid reducerer niveauet af aktivitet i hypotalamus og hjernestammen. Faktisk, står GABA-neuroner for at kontrollere REM-søvn og, i særdeleshed, muskellammelse under dyb søvn.
Når disse celler begynder at blive aktiveret, er der en hurtig transition til REM-søvn. Hjernestammen sender signaler, så musklerne slapper af og lemmerne ikke bevæger sig. Med det i tankerne, påbegyndte forskere en rejse med at analysere REM-søvnlidelser, såsom katapleksi, narkolepsi og REM-søvnadfærdsforstyrrelse.
REM-søvnadfærdsforstyrrelse
Folk, der lider af REM-søvnadfærdsforstyrrelse, bevæger deres lemmer, eller står endda op fra deres seng, mens de stadig drømmer. Der er endda nogle patienter, der taler eller råber.
Læger betragter denne lidelse for at være farlig for dem, der lider af den, eller for folk omkring dem. Nogle gange, er de negative konsekvenser, såsom selvskade eller at skade den person, de sover med, advarselstegn på en diagnose. Den gode nyhed er, at REM-søvnadfærdsforstyrrelse faktisk kan behandles.
Søvnstadier og søvnlidelser
Søvn indebærer forskellige stadier: Vågen, REM-søvn og ikke-REM-søvn. Mange karakteristika definerer hvert stadie. For at kunne forstå REM-søvnadfærdsforstyrrelse, er det vigtigt at vide, hvad der sker under dette stadie.
Under dette stadie, er hjernes elektriske aktivitet lig den, din hjerne har, når du er vågen. Selvom neuronerne i hjernen, under REM, arbejder lig den måde, når du er vågen, så inkluderer REM-søvn en midlertidig muskellammelse.
Ved nogle søvnlidelser, såsom narkolepsi, parasomni eller REM-søvnadfærdsforstyrrelse, er der næsten ingen forskel mellem de forskellige stadier. Eksperter mener, at de “neurologiske barrierer”, der adskiller søvnstadierne, ikke virker korrekt, selvom årsagen til disse fænomener ikke er klare.
De fleste folk er derfor ikke i stand til at bevæge deres krop, selv når de har en livlig drøm. F olk med REM-søvnlidelser mangler dog muskellammelse, så de kan bevæge deres krop, mens de har kraftige drømme.
REM-søvnlidelser påvirker neurodegenerative sygdomme
Forskere gjorde en meget interessant opdagelse: REM-søvnlidelser påvirker neurodegenerative sygdomme, der tenderer til at manifestere sig hos ældre folk. Disse opdagelser antyder, at de neurodegenerative processer, i begyndelsen, påvirker REM-søvncyklussen og, mere specifikt, SubC-neuronerne.
De observerede desuden, at mere end 80% af folk, der lider af REM-søvnadfærdsforstyrrelse, før eller senere udvikler synuclein-lidelser, såsom Parkinsons sygdom og Lewy body demens (LBD).
Denne forskning antyder, at søvnlidelser påvirker neurodegenerative sygdomme, der kan manifestere sig 15 år senere.
Det er også værd at bemærke, at både Parkinsons sygdom og LBD er relateret til en unormal intraneuronal ophobning af alfa-synuclein-protein. Det er derfor, forskere forventer, at studiet af dette protein vil kaste lys over, hvilke neurobeskyttende terapier, der kan forhindre neurodegenerative sygdomme i at udvikle sig.
Eksperter påstår desuden, at ligesom med patienter, der er tilbøjelige til at få kræft, kan diagnosen af REM-søvnlidelser føre til forebyggende handlinger, så man bevarer det neuronale helbred, før mere alvorlige neurologiske tilstande begynder at udvikle sig.
