Ved du, hvordan du kan genkende og håndtere et panikanfald?

Panikanfald bliver mere og mere almindelige i verden i dag. Her taler vi om, hvordan man kan genkende og håndtere dem.

Et panikanfald er en periode, hvor du pludselig lider af en ekstremt intens, irrationel frygt. De kan vare fra minutter til timer. De dukker som regel op ud af ingenting, og deres maksimale intensitet er nået i løbet af ca. ti minutter. De kan dog fortsætte i længere tid, hvis du ikke gør noget for at komme ud af situationen og håndtere et panikanfald.

Hvis du lider af gentagne, intense panikanfald, der udløses af forskellige faktorer, skal du kontakte en specialist. Hvis du ikke gør det, kan du opleve, at du gør desperate forsøg eller anstrengelser for at komme ud af situationen, men det vil ikke altid lykkes. Eller du giver måske bare op og venter på det næste.

Ved et panikanfald er den tilbagevendende følelse frygt, rædsel, chok og panik. Der forekommer også fysiske symptomer af stor intensitet. F.eks. hyperventilation, takykardi, åndenød, rystelser, svimmelhed, kvalme, hovedpine osv.

Desuden kan man føle, at man ikke har lyst til at forlade sit hjem eller arbejde. Man foretrækker at være i selskab, og man har bestemt ikke lyst til at sætte sig ind i offentlige transportmidler.

En afbrydelse af dagligdagen

Panikanfald har ingen varsling og kan opstå når som helst og hvor som helst. De starter som tiltagende angst, hvortil der tilføjes ængstelse og fysiologisk ophidselse uden nogen åbenlys årsag. I hvert fald ingen årsag, der ikke kan observeres med det blotte øje.

De afbryder pludseligt og uventet dit daglige liv. Desuden kan symptomerne forblive, selv efter at panikanfaldet er stilnet af.

Der er nogle tegn, der viser sig på tidspunktet for anfaldet, og andre, der lurer i baggrunden. F.eks. ustabilitet, migræne, forhøjet blodtryk, brystsmerter, takykardi, åndenød osv.

Selv om panikanfald har en kort varighed, er de så intense, at man, når man lider af dem, har en tendens til at tro, at der er gået timer i stedet for minutter mellem begyndelsen og afslutningen af episoden.

Faktisk er det almindeligt, at man tror, at man enten er ved at dø, eller at man føler et overvældende ønske om at flygte. Det faktum, at du ikke kan gøre det, får din frygt til at vokse og påvirker din evne til at ræsonnere.

Den gennemsnitlige alder for udbrud af dette problem er 22 år. Man mener, at det skyldes adskillelse af familien (eller dit ungdomsliv) eller personlig autonomi (at skulle tage ansvar for dit liv).

Fornemmelserne spænder fra at miste kontrollen eller fornuften, følelsen af, at du er ved at dø, følelsen af at skulle flygte fra et sted, en situation eller et øjeblik eller en uvirkelig opfattelse af det, der sker.

Hvad forårsager et panikanfald?

Der findes ikke én specifik liste over alle udløsere af panikanfald. Det skyldes, at de har en tendens til at afhænge af karakteristika for hver enkelt person, der lider af panikangst, eller af situationen. Ikke desto mindre er det muligt at identificere nogle af de forhold, der udløser et panikanfald.

• Arvelig disposition: Disse kan også være relateret til opdragelse (miljømæssige faktorer). F.eks. indplantning af frygt i børn, en mor, der er ekstremt bange for faderen, en kontrol-besatfar, et barndomstraume osv.
• Biologiske årsager. Generaliseret angst, stress, tvangstanker, hyperthyroidisme, B-vitaminmangel, hypoglykæmi, posttraumatisk stress, forstyrrelser i det indre øre m.m.
• Fobier. De skaber også frygt på kort sigt, og hvis de ikke behandles, kan de blive værre. De spænder fra edderkopper til lukkede rum, flyvemaskiner til mennesker.
• Medicinering. Nogle lægemidler som f.eks. antidepressiva kan forårsage panikanfald. Også stimulanser eller depressive midler (koffein er den mest almindelige).
• Vedvarende årsager. Tænker negativt hele tiden, har et dårligt billede af sig selv, har dårlige overbevisninger om noget, tilbageholdte følelser, konstant tvivl og manglende assertivitet (når konfrontation undgås og kommunikationen er ret passiv).
• Abstinenssyndrom. Et panikanfald kan optræde som et symptom, når man holder op med at indtage en eller anden form for stof, hvad enten det er lovligt eller ulovligt (alkohol, narkotika, tobak, medicin osv.).

Sådan kan du håndtere et panikanfald

Når det er blevet fastslået, at du lider af panikanfald, er det næste skridt at konfrontere situationen. Dette kræver tid og tålmodighed, så du kan begynde at se din frygt i øjnene og ikke undgå den.

Disse gyldne regler for at håndtere et panikanfald er virkelig yderst effektive:

• Husk, at dine følelser blot er en overdrivelse af det, der virkelig sker.
• Det er kun et ubehageligt øjeblik. Det er hverken skadeligt eller farligt, og der vil ikke ske noget dårligt.
• Tilføj ikke flere alarmerende negative tanker midt i anfaldet. Forestil dig noget vidunderligt som f.eks. en fugl, en blomst eller en solnedgang.
• Se på det, der sker i din krop, ikke kun i dit sind.
• Vent og lad frygten gå over. Lad være med at bekæmpe den. Acceptér den.
• Husk, at når du holder op med at tænke på foruroligende eller alarmerende ting, vil frygten forsvinde.
• Se din frygt i øjnene. Undgå den ikke. Det er en fantastisk mulighed for at gøre fremskridt.
• Tænk på de fremskridt, du har gjort på trods af alt.
• Se dig omkring, så snart du har det bedre, og vær taknemmelig for det, du har.
• Begynd at bevæge dig langsomt, når du er klar. Lad være med at anstrenge dig selv eller løbe væk. Bevæg dig gradvist.