Hvordan er din humoristiske sans?

03 juli, 2017
 

En god humoristisk sans er en af de mest værdifulde egenskaber, man kan have. Folk, som kan lave sjov og få andre til at grine, er som et frisk pust for dem selv og for andre. De kan lette selv de mest hårde øjeblikke i livet. Dette er uden tvivl en stor evne. Det er en automatisk og ikke altid bevidst mekanisme. Den er virkelig god til at frigive opbygget spænding. 

Latter frigør os, fordi det lader os være spontane. Det besidder et legesygt aspekt. En enkelt omgang latter er meget mere afslappende end mange af de opgaver og aktiviteter, som vi udfører med samme formål. Derfor har latter den magiske egenskab, som forynger os og forbedrer vores indstilling til verden. 

“Hvor der ikke er nogen sans for humor, er der dogme.”

-Alfonso Ussía-

Sigmund Freud talte om vigtigheden af vittigheder og latter indenfor den psykoanalytiske teori. Han opdagede, at gennem disse hverdagssysler blev den ubevidste verden udtrykt på en klar måde. Så vores længsler og dybeste følelser afsløres af det, der morer os. 

Hvad får dig til at grine?

Folk griner af overraskende situationer og nogle gange af ting, som er helt absurde. Eller når noget helt almindeligt får et absurd aspekt.

Misforståelser spiller en grundlæggende rolle i det, der får os til at grine. Misforståelser kommer typisk fra dobbeltbetydninger eller fra ordspil. Det giver anledning til tre slags vittigheder eller grunde til at grine: den sjove eller vittige bemærkning, den overdrevent uskyldige vittighed og den seksuelle eller perverse vittighed. 

 

Freud opdagede også, at en vittighed kan bryde eller fjerne censur. En sjov bemærkning kan bringe emner eller situationer på banen, som mere eller mindre er tabuer i den “alvorlige” verden. Mange af de vittigheder, vi kommer med, udtrykker aggressivt eller seksuelt indhold, som ville være upassende i andre sammenhænge.

Såsom denne vittighed:

En mellemmand introducerer sin kunde for den pige, som han har valgt skal være hans kæreste. Den unge mand var ikke glædeligt overrasket og sagde til sin agent: “Hvad har du taget med til mig? Hun er grim, skeløjet, tandløs og…” “Kan du tale højere?” sagde den anden: “Hun er også døv.”

At grine af fejl, hvad end det er dine egne eller andres

Fjollethed bliver skabt, når der er en uoverensstemmelse mellem elementerne i en situation. Det er det samme med klovne, som bruger enorme sko, hvilket virker sjovt. Det er også fjollet, når de snubler på de store modecatwalks (Paris, Milano, Madrid osv.).

Komikere gør grin med magtpersoner ved at efterligne personer og velkendte situationer. Generelt overdriver disse karikaturer aspekter af begivenheden eller af hovedpersonens personlighed. De udtrykker svidende kritik og er nogle gange ekstremt aggressive. Men de tolereres, fordi de bidrager til en katarsis: det er et af de værktøjer, som borgerne har mod magten. 

Et eksempel på denne slags vittighed kommer her:

Mor og søn: 

Sønnike, lyv aldrig, løgnere opnår aldrig noget i livet. 

Hvorfor stemmer vi så på folk, som aldrig gør det, de lover?

 

At håne og latterligøre gennem karikaturer er instrumenter, som lader os stille spørgsmål ved adfærd. Vi kan analysere og udstille dem uden at føle frygt. Men når det rettes mod en sårbar person, så er effekten den modsatte. Det skaber et magtforhold, som gør den sårbare person til et offer. Det er den klassiske sag om “at grine af mennesker og ikke med dem.”

Humor baseret på frække og uskyldige vittigheder

Seksuelle emner er fast inventar i mange vittigheder, især dem, der har dobbeltbetydning. På den ene side har de intet at gøre med sex, og på den anden har de alt at gøre med sex. Såsom den følgende:

To venner mødes, og den ene siger til den anden:

-Jeg kom hjem i går og fandt min kæreste i sengen med en stor, stærk fyr. Lige da han så mig, langede han, til min store overraskelse, ud efter mig  og skubbede mig ind i et hjørne. Så tegnede han en streg på gulvet og sagde til mig: “Hvis du så meget som træder på linjen, slår jeg dig ihjel.” Så hoppede han tilbage i sengen til min kæreste og de fortsatte med deres aktiviteter.

-Hold da op! Og hvad gjorde du?

-Mig?… Hvem tror han, han er?! Mens han kiggede væk, trådte jeg på linjen! 

 

Vittigheder med dobbeltbetydning og seksuelt indhold får folk til at grine, fordi de udstiller et emne, som altid vil være et tabu. Det forrige eksempel handler egentlig mere om at narre andre til at tænke på sex uden direkte at nævne det. Man bruger bare en snedig fremgangsmåde.

Men sjove og uskyldige vittigheder får netop folk til at grine på grund af naiviteten eller den åbenlyse natur. Såsom denne her:

En flagermuseunge siger til sin ven:

Hvad hedder du?

-“Vam” siger vennen. 

-“Vam”-hvad spørger den første. 

-“Vam pyr”. Hvad med dig?

-Jeg hedder “Anden”. 

-“Anden”-hvad?

-“Anden Vampyr”. 

Disse bramfri vittigheder har en slags “hvid” humor, fordi deres betydning ikke hviler i en skjult aggression eller dobbeltbetydning, som bryder med et tabu. I stedet er de baseret på snuhed og absurditet. Strengt taget er de mentale spil og ordspil. 

Humor er en accepteret måde at udtrykke ens idéer på. Men der er stadig kontroverser i forhold til, hvor grænserne ligger. Er det acceptabelt i alle situationer? Er det okay, selv når det stigmatiserer en social gruppe, såsom sexistiske vittigheder? Kan humor skabe indædt had, ligesom det, der skete i den tragiske begivenhed hos Charlie Hebdo? Emnet kan debatteres.