Fordelene ved at grine

Fordelene ved at grine

Sidste ændring: 02 maj, 2017

Neruda havde altid ret, når det kom til at grine. Ægte latter er en refleksion af sjælen. Derfor er det en fantastisk måde at holde motivationen og helbredet oppe på at gå til livet med en sans for humor.

Når vi griner, opnår vi så mange fordele. Og ikke kun det, men i processen udstråler vi også positiv energi og en følelse af velvære til vores omgivelser. Når det er sagt, hvorfor så ikke lysne din dag med et smil?

Latter er sjælens sprog

Selvom det måske lader til, at der er en uendelig liste over grunde til at være deprimeret eller utilfreds med din nuværende situation, så er det meget virksomt at lægge noget positiv energi bag de tanker i stedet for at nære dem med mere negativ energi. 

Faktisk er vi omgivede af en kæmpe mængde muligheder og grunde til at være lykkelige. At grine indtil vi græder, uden at være opmærksom på det, eller at prøve på at være det. Latter er en irrationel ting og udelukkende en menneskelig egenskab.

“Hvis man har det godt, så er det fordi, man tænker positive tanker.”

Rhonda Byrne-

Hvad sker der, når vi griner?

Fra vi er omkring fem måneder gamle, og endda før det, så begynder vi at frigive endorfiner i vores hjerne, når vi griner. Disse endorfiner har en effekt, som minder om den fra morfin. Det sætter vores vitale balance virkelig pris på.

Når effekten fremkommer, så giver den negative energi plads til en glad og positiv tilstand. Og der er ikke noget bedre end at videregive vores positive energi til andre igennem latter.

Grin, og verden vil grine med dig… men hvorfor?

At grine frembringer enormt mange fordele, og også af en meget speciel natur. Fysisk, følelsesmæssig, psykologisk. Så hvorfor burde man grine?

  • Fordi dit smil kan frembringe et smil hos andre. Du kan ikke vide, hvor vigtigt det er for andre, at du er glad.
  • Fordi din psyke vil takke dig for det. At grine afhjælper depression og dagligdagens stress. Det booster din selvtillid og dit selvværd. Det hjælper dig med at overkomme skam, frygt og lidelse.
  • Fordi det er så sundt at grine oprigtigt. At grine giver et velbalanceret immunsystem. Det hjælper også dine lunger og hjerne og forebygger hjerteanfald. Takket være vores latter, slapper vores muskler af og vores blodtryk sænkes.
  • Fordi du forbrænder kalorier, når du griner. Hvis du altid gerne har villet tabe dig, så er en sund kost og masser af latter en fantastisk måde at starte på. Du forbrænder ikke kun kalorier, men din hud bliver også pænere samtidig med dette.
  • Fordi latter undertrykker negative tanker og giver brændstof til vores forestillingsevne. Spontan latter får vores kreative evner til at flyde frit, takket være lindringen af spændinger.  

“Latter er den korteste afstand mellem to mennesker.”

-Victor Borge-

Hvis det fik dig til at grine, så var det dét værd

Som årene går, indser vi, at det er meget bedre at grine end at grædeHvis vi græder to gange, burde vi grine mindst tre gange.

“Den højeste tilstand er latter.”

-Maharishi Mahesh Yogi

Husk, at latter er et kraftfuldt værktøj, der er tilgængeligt for folk i alle aldre. Det er ikke kun for en priviligeret gruppe.

Der er ovenikøbet noget, som hedder latterterapi. I sessionerne lærer vi alt om fordelene ved latter, om at grine oftere, og hvordan man håndterer situationer på en mere positiv måde, ved at fremprovokere latter.

Man starter med at lære, hvordan man griner af sig selv, at opfatte glasset som halvt fuldt og aldrig halvt tomt. Man ser sjove film og læser sjove bøger og lærer at se mulighederne for at leve livet fuldt ud.

Trods alt så vil de øjeblikke, man husker bedst, være dem. hvor man grinede. For jo ældre, man er, desto bedre forstår man, at det er bedre at grine end at græde. Og det er endnu bedre, hvis du kan græde, fordi du griner så meget.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.