Hvis en slår op med dig, har du ikke fejlet

Husk at være dig selv, når du går ind i et forhold.
Hvis en slår op med dig, har du ikke fejlet
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Daniela Alós

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvis en slår op med dig, er det nemt at bebrejde sig selv og føle det, som om du har fejlet. Men det er vigtigt at forstå, hvor den følelse kommer fra, og hvordan du kan få det til at lade være med at påvirke dit selvværd.

Brud og skilsmisser kan være smertefulde for alle de involverede. Men hvis du står som den, der er blevet forladt, kan det være endnu sværere for dig. For du har ikke fået en chance for at beslutte det.

Derfor kan du stå, efter at en slår op med dig, med en følelse af, at du for din del har fejlet, og du kan stå tilbage med en destruktiv følelse af skyld. Men du skal vide, at hvis en slår op med dig, så betyder det ikke, at du har fejlet.

Denne følelse af, at du personligt har fejlet, bliver kun forstærket, hvis der er en tredje person involveret i bruddet. Det er jo nærmest umuligt ikke at sammenligne sig med den anden person. Dette vil kun få dig til at føle det hele meget værre.

Når alt dette er sagt, så er der et spørgsmål tilbage: Er du nødt til at føle dig værdiløs, når en har slået op med dig? Lad os dykke lidt dybere ned i dette.

Et brud betyder ikke, at du har fejlet, især hvis du for alvor var forelsket i den anden.

Brud er smertefulde, når andre slår op

Hvorfor gør det så ondt, når en slår op med dig? Det giver mening, at en skilsmisse er smertefuldt, især hvis det ikke var din beslutning, og du stadig ønsker at være sammen med vedkommende.

Men der kommer mange ting i spil, når der er tale om brud og skilsmisse. Det skyldes, at du har været intimt forbundet med en anden, hvis I har været et par.

Kvinde græder, fordi en har slået op med hende

Når du vælger en partner, gør du det ikke ved en tilfældighed. Der er noget ved denne person, som tiltrækker dig. Du føler dig så tiltrukket, at du beslutter dig for at få et forhold til vedkommende. I det øjeblik lader du ham eller hende se dine mest sårbare sider med det håb, at det vil være gensidigt.

Forelskelsen

Hvis alt går godt, og I mødes flere gange, går du ind i det man kalder forelskelsesfasen. Det sker ikke bare lige efter, I er blevet gift. Det sker også i starten af jeres forhold. I denne fase er du forelsket op over begge ører, så du bare er vild med det, den anden gør. Du føler det, som om du har fundet din sjæleven.

Denne forelskelsesfase, hvor du bare har forelsket dig i den anden, kan være så magisk, at det kan blive helt akavet, hvis forholdet ender. Du ved ikke, hvad du skal stille op med dine følelser, og du søger desperat efter måder, I kan forblive sammen på. Du kan endda udvise en adfærd, der viser, at du ikke værdsætter dig selv.

Der er en masse faktorer, der har indflydelse på, hvordan du reagerer. De fleste af dem handler dog om, at du er angst for at være alene. De fleste af os har en irrationel opfattelse af kærlighed.

Hvis vi føler os alene, føler vi os tomme indeni og skræmte. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med denne følelse. Nogle gange kan det føre til, at du opfører dig på en måde, som kan skade dig i det lange løb.

Hvorfor føler du dig tom indeni, når en slår op?

Den tomhed, som du føler indeni, når en slår op med dig, kommer fra tanken om, at du har brug for en anden for at føle dig fuldkommen. Men det er en alvorlig fejltagelse. Hvis du tænker på denne måde, lægger du alt for meget ansvar over på den anden person. Det er alene op til dig at føle dig fuldkommen, og ingen andre.

Hvis du begynder at være afhængig af andre for at føle dig tilpas med dig selv, bygger du dit forhold på et dårligt fundament. En ting er at føle sig godt tilpas med sin partner, men noget andet er fuldstændig at være afhængig af dem for at føle sig godt tilpas.

Hvis du sætter dig selv i denne situation, vil du komme til at føle dig sårbar og usikker. Disse to ting kan sætte selv de sundeste forhold over styr.

Som at danse tango

Hvis du ønsker at skabe et modent og bevidst forhold, skal I være to hele mennesker. Forholdet er ikke en sammensvejsning af to ufuldstændige mennesker. Det er som at danse tango.

Begge dansere kender deres rolle, og den ene kan ikke være afhængig af, at den anden skal tage det næste skridt. Men sætter I bevægelserne sammen til en helhed, vil I kunne fremstå som en harmonisk dans, der vil glæde alle.

På samme måde er hemmeligheden i et varigt forhold, at begge partnere kan beholde deres individuelle identiteter. De skal ikke forsøge at være en anden, bare fordi de er i et forhold.

Begge partnere skal tage ansvar for deres handlinger og tænke på, hvad de kan gøre for den anden. Begge kan elske hinanden intenst og ægte, men kun på den måde, der tilfredsstiller dem mest.

Et brud betyder ikke nødvendigvis, at du har gjort noget galt. Måske gjorde du, måske gjorde du ikke. Det vigtigste er, at forholdet ikke afholder dig fra at være den, som du i virkeligheden er.

Hvis du virkelig investerer i et forhold, får et brud dig ikke til at føle, at du har fejlet

Hvis du virkelig investerer i et forhold, vil du føle dig mere samhørig med den anden person. Dine handlinger vil også afspejle, hvad du tænker og føler. Forelskelsen vil i dette tilfælde være meget renere.

Men det er meget svært at komme til dette punkt. Fordi vi har en tendens til at være bange for, at vores partner vil gøre grin med os, såre os eller slå op med os.

Hvis du ønsker at holde op med at være bange, er du nødt til at forstå, at et brud ikke er det værste, der kan ske. Den største fiasko er ikke bruddet i sig selv. Det er den investering af tid i et forhold, som ikke får dig til at føle dig lykkelig, eller hvis du holder dig tilbage, fordi du er bange.

Det kan være en gevinst, når andre slår op

Hvis du fuldt og helt har investeret i dit forhold, og du gav alt i dig, og din partner forlader dig alligevel, betyder det ikke, at du har fejlet. Hvorfor ikke? Fordi du har involveret dig og givet dig fuldt og helt til i det.

Med andre ord så var det, at du var i et forhold, belønning nok, fordi det var, hvad du virkelig ønskede. Du gjorde det ikke, fordi du var bange for at være alene. Det er en gevinst, ikke en fejltagelse.

Et brud betyder ikke, at du har fejlet, hvis du gjorde dit bedste.

Vi bør ikke dømme forhold på, hvor længe de har været sammen, eller om de ikke kunne blive sammen. Hvis den anden ikke var klar til at være i et forhold i så høj grad som dig, har de måske begået en fejl. I alle tilfælde har værdien af dig som menneske ikke forandret sig. Bruddet er ikke ensbetydende med, at du har fejlet, fordi du gav alt det bedste af dig selv.

“Det, som vi engang har nydt og dybt været forelsket i, kan vi aldrig miste. Alt det, som vi elsker, bliver til en del af os selv.”

Helen Keller


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.