Hvilken betydning har krævende forældre for børn?
Krævende forældre har kun en ting i tankerne: De vil gerne have, at deres børn bliver de bedste. Men hvad sker der, hvis du presser dine børn for meget?
Forældre ønsker kun det bedste for deres børn. Men problemet ligger ligefor, hvis de udvikler sig til at blive krævende forældre. De kan ikke forstå, at deres børn ikke lever op til deres ønsker og krav. Men det kan dog ikke retfærdiggøre deres adfærd.
Mange krævende forældre havde også selv krævende forældre. Intet kunne være godt nok, og det handlede ikke kun om karaktererne i skolen. Hvis de gik til en sportsgren, som de ikke lige var så gode til, kom der altid et “jamen det kunne du godt gøre bedre”.
Da det er sådan, de selv er blevet opdraget, så tænker krævende forældre, at det er måden, man behandler sine børn på. Men denne form for opdragelse kan have nogle negative konsekvenser.
Krævende forældre er besat af perfektion
Børn af krævende forældre forsøger altid at leve op til deres forældres forventninger. Da de har en opfattelse af, at intet er godt nok, begynder de at udvikle skyldfølelse. Det betyder desværre, at disse børn begynder at kræve for meget af sig selv, som ligger ud over deres evner og resurser. Dette kan medføre en masse stress og angst.
Ifølge ANAR stiftelsen for børn og udsatte unge: “En vis struktur af personligheden (krav til sig selv, behovet for kontrol, søgen efter perfektion…) kan føre til nogle spiseforstyrrelser såsom anoreksi eller bulimi”.
Hvis barnets forælder fortæller dem, “at et 10-tal vil være fint i matematik” og når de så faktisk får dette 10-tal, så siger de “vi vidste, du kunne klare det. Næste gang kan du så gå efter et 12-tal”. Det gør det hele mere indviklet for barnet.
De vil begynde at få den fornemmelse, at deres forældre aldrig vil være helt tilfredse eller stolte af dem. Måske ikke lige i starten, men hvis barnet får et 10-tal, så vil de kræve et 12-tal, hvilket vil få barnet til at bryde sammen.
Forældre vil gerne have, at deres barn klarer sig godt i skolen. Men det kan blive til en ond cirkel, hvor forældrene aldrig er stolte over det barnet kan. Der opstår et krævende forventningskultur, der kan føre til de sygdomme, som vi tidligere nævnte: Anoreksi og bulimi. Men det er ikke den eneste måde, børn kan reagere på krævende forældre på.
Forældre, der aldrig er tilfredse med noget
Børn med krævende forældre kan bukke under for presset. Ifølge dr. Amy Bobrow, klinisk psykolog og professor, skal man sørge for at kommunikere med sit barn, når man er stolt over noget, det har præsteret. Det er vigtigt, at man får det sagt. Ellers kan det udvikle sig til “hvorfor er du altid efter mig, altid på nakken af mig?”.
Der er intet, de kan gøre godt nok, og børnene begynder at vise andre sider af sig selv. Alle personligheder er dog forskellige. Men udover de sygdomme, vi nævnte ovenfor, så er der nogle advarselstegn, der kan give dig et hint om, at alt ikke er okay:
- En passiv attitude, der får det til at se ud, som om de ikke bekymrer sig om noget som helst. De føler sig triste, uden mod og holder hovedet lavt. Indvendigt føler de sig som en fiasko. Det kan føre til en depression.
- De kan gøre oprør mod deres forældre for at genere dem eller starter med at ødelægge ting. De ønsker bare noget opmærksomhed.
Der er mange måder at opføre sig på. Men barnet kan ikke holde det ud, og de søger altid efter deres forældres anerkendelse og forsøger at leve op til deres krav.
Før eller senere vil de ende med at føle sig nedtrykte eller også gør de bare alt, hvad deres forældre ikke vil have dem til, fordi de føler sig så frustrerede over det. Problemet er, at begge reaktioner har uheldige konsekvenser.
Konklusion
For det meste kan det få en masse børn til at droppe ud af skolen eller til at holde op med at gå til sport, som de ellers holder af. De kan bare ikke klare det længere. Det er alt sammen et for stort pres. Det er derfor, at selvom de krævende forældre kun vil deres børn det bedste, så ender det mange gange med det modsatte resultat.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Casarín, A. V., & Infante, T. (2006). Familia y rendimiento académico. Revista de educación y desarrollo, 5, 55-59.
- González, A. E. M., Saura, C. J. I., Rodríguez, J. A. P., & Linares, V. R. (2010). Importancia de los amigos y los padres en la salud y el rendimiento escolar. Electronic Journal of research in educational psychology, 8(1), 111-138.
- Moore, S. G. (1997). El papel de los padres en el desarrollo de la competencia social. ERIC Clearinghouse on Elementary and Early Childhood Education, University of Illinois.
- Ramírez, M. A. (2005). Padres y desarrollo de los hijos: prácticas de crianza. Estudios pedagógicos (Valdivia), 31(2), 167-177.
