Hvad sker der i hjernen, når man dør?

I 2018 begyndte videnskabsmænd at forstå, hvad der sker i vores hjerner, når vi dør. Læs med for at lære mere!

Et af de største menneskelige mysterier er, hvad der sker i hjernen, før man dør. Videnskabsmænd i hele verden har ledt efter svar på dette spørgsmål, men ingen har formået at finde et klart svar.

I 2018 prøvede forskere på Charite Berlin, et akademisk hospital i Tyskland og University of Cincinnati i Ohio, USA, at svare på dette gamle spørgsmål. Deres mål var at finde ud af, hvad der sker i hjenen, når dens energi løb ud og den stoppede med at modtage blod.

For at gøre dette brugte de elektroder til at afkode hjerneaktiviteten hos patienter, som havde lidt af en katastrofisk hjerneskade såsom et slagtilfælde. Denne information hjalp med at kaste lys over konsekvenserne ved slagtilfælde og gav også et vigtigt indblik i neurobiologien forbundet med døden.

Neurobiologi forbundet med døden

Hjernen er det organ i kroppen, som er mest udsat for hypoxi og iskæmi. Hypoxi er, når et organ ikke modatger nok ilt i blodet. Iskæmi er på den anden side suspendering eller mindskningen af blodgennemstrømning til et bestemt område. Mangel på ilt forårsager cellulær skade.

Cellerne, som er mest udsatte for hypoxi og iskæmi, er:

• Neokortikale pyramidale neuroner i lag II, IV og V.
• CA1 pyramidale nueroner i hippocampus.
• Neruonerne i striatum.
• Purkinjeceller.

Et afbrud i blodtilstrømningen til hjernen forårsager uoprettelig skade på disse neuroner på mindre end ti minutter. Dette kunne ske efter et hjertestop for eksempel.

Hvad sker der i hjernen, før vi dør?

Før studiet, der blev udført af Jens Dreier, kunne forskere kun basere deres hypoteser på information fra elektroencefalogrammer (EEG), såsom :

• Cerebral død finder sted, når EEG bliver stille.
• Neruoner i det cerebrale cortex kan forblive polariseret i flere minutter under den “elektriske stilhed”.

Eksperimentet

Under dette studie, analyserede forskere, hvad der skete med patienters fysiopatologi under pludselig hypoxi/iskæmi, som opstod, når de fjernede en patients respirator.

Mens de var i intensiv pleje, blev patienterne, der deltog i studiet, overvåget gennem elektroder i hjernen. De havde lidt under enten en:

• Subaraknoidalbødning, en
• Ondartet hemisfærisk infarkt eller en
• Traumatisk hjerneskade.

Forskere udførte overvågningen under patienternes død. Alle patienterne, som deltog i studiet, havde givet besked om, at de ikke ville genoplives.

Konklusioner om, hvad der sker i hjernen, når man dør

Hos patienter med seriøs hjerneskade, viste eksperimenterne, at de lange perioder med elektrisk stilhed i cortex ofte er udløst af forlænget neuronal depolarisering.

Forlænget depolarisering er en næsten fuldkommen bølge af depolarisering af de neuronale og gliale celler sammen med vasokonstriktion og vaskulær udvidning. Forlænget depolarisering kan opstå under:

• Okulær migræne.
• Subaraknoidkbløsning.
• Intracerebral blødning.
• Craniocephalic trauma.
• Iskæmisk slagtilfælde.

Dette udløser et mønster af formidling, hvor den forlængede depolarisering kan invadere vævet. Det er ligesom om, at depolariseringen kun kan ses med neuromonitoring, som anvender neuroimaging.

Forksere var i stand til at konkludere, at den menneskelige hjerne reagerer på seriøs iskæmi i hjernen med et konkret patologisk mønster. Bestemte typer af neuroner prøver at afholde hjernen fra at dø ved at skabe en elektrisk ubalance.

Når hjernen stopper med at modtage blod med ilt i, prøver neuronerne at opsamle alle de ressourcer, de har tilbage. En ikke-spredt depression opstår, som efterfølges af den spredende depolarisering, også kendt som en “hjerne tsunami”.

Hvad sker der så i hjernen, når man dør? For at opsummere markerer spredende depolarisering begyndelsen på giftige forandringer i cellerne, som fører til døden. Depolarisering alene er dog ikke et tegn på sikker død, fordi det kan ændres igen. Der er også stadig meget forskning i dette, hvilket er grunden til, at der er behov for at udføre yderligere undersøgelser.