Hvad er de såkaldte glædeshormoner?
Glædeshormoner er den drivende kraft bag vores daglige liv. De er den impuls, der opmuntrer os til at relatere og nyde selskabet med dem omkring os. De opmuntrer os til at blive ved med at lære ting og nyde enhver opdagelse, vi har. Disse små molekyler er strømme af velvære, der lindrer smerte, fremmer empati og endda skaber tillid.
Lad os indse det. Hvad ville vi være uden dem? På en måde gør disse biologiske elementer det muligt fos os at differentiere os selv fra fremtidens maskiner og robotter, der er styret af kunstig intelligens.
Levende væsener er guidet af disse molekyler med utallige formål, der spiller en afgørende rolle i aspekter, såsom ernæring, forplantning og endda emotionel hukommelse.
Ja, det er sandt, at de nogle gange fejler. Det er sandt, at vi nogle gange går igennem tider, hvor hjernen og andre områder af kroppen ikke frigiver dem i nok mængder, og vi nogle gange føler os triste, apatiske og negative. Faktorer, såsom vores helbred eller endda vores psykiske tilgang, kan forårsage dette underskud, denne mangel på “produktion.
Hvis vi dykker lidt dybere ned i dette unikke, kemiske univers af hormoner, vil det hjælpe os med at forstå vores adfærd meget bedre.
Glædeshormoner: Hvad de er, funktioner og karakteristika
Det er en essentiel del af menneskelig (og dyre-) adfærd at opleve positive følelser. Med disse fremmer vi ikke kun den psykiske balance. Vi garanterer også vores overlevelse. Takket være disse finder vi motivationen til at gøre ting, ernære os selv, bygge mere effektive miljøer, relatere, reproducere, drage omsorg for andre osv.
Når alt kommer til alt, udfylder velvære også et biologisk mål. Mæglerne af disse varierede og komplekse processer er såkaldte glædeshormoner. De orkestrerer alt, inklusiv reguleringen af humøret, følelsen af velbehag, tilknytning og endda lindring af smerte. Lad os analysere dem en efter en.
1. Endorfiner: Naturens bedste smertelindrende middel
Ordet, endorfiner, kommer fra foreningen af to termer: Endogen, hvilket betyder inde fra kroppen, og morfin, der er et smertelindrende opioid. Deres funktion, som vi allerede kan opfatte intuitivt, er intet andet end at lindre smerter, lindre påvirkningen af lidelse og give os følelser af velvære, når vi har en adfærd, som hjernen opfatter som passende.
- Endorfiner er en stor gruppe af peptider, der er produceret af centralnervesystemet og hypofysen.
- De er sammenkoblet med det naturlige belønningskredsløb. Det betyder, at hjernen frigiver dem, når vi udfører biologisk betydningsfulde opgaver, såsom at spise, drikke, dyrke sport, relatere, dyrke sex osv.
Kan vi stimulere produktionen af dem på en naturlig måde?
Der er mange måder at stimulere produktionen af dette hormon på. Som vi har understreget, afhænger dets produktion af at udføre aktiviteter og opgaver, som hjernen opfatter som positive. Dette er nogle eksempler herpå:
- Gå en tur hver dag.
- Lytte til musik.
- Danse.
- Lære nye ting.
- Tale og dele stunder med venner.
- Omfavne vores elskede.
- Spise chokolade.
2. Serotonin, mægleren af velvære
Serotonin er et hormon, der – foruden at blive produceret i hjernen – er udbredt i fordøjelsessystemet. Det syntetiseres fra omdannelsen af aminosyren, tryptofan, og det fungerer som mere end blot en simpel glædesneurotransmitter.
- Såvel som at forbedre humøret eller øge vores velvære har det også essentielle funktioner, såsom at fremme appetitten.
- Denne kemiske forbindelse er også ansvarlig for at stimulere de dele af hjernen, der kontrollerer søvn og vågenhed.
- Dette hormon, der fungerer som en neurotransmitter, er essentiel for at reducere mekanismer af angst og depression.
- Det stimulerer libidoen, og vi nyder også sex takket være serotonin.
Kan vi producere serotonin naturligt?
Blandt alle de glædeshormoner, der findes, så er dette det mest velkendte. Er der dog en måde at producere det på? Altså vi kan fremme produktionen af det ved at indtage fødevarer, der har et højt indhold af tryptofan. Denne essentielle aminosyre er et forstadie til serotonin, og vi kan finde den i de følgende fødevarer:
- Mørk chokolade.
- Havregryn.
- Solsikkefrø.
- Laks.
- Æg.
- Kikærter.
3. Dopamin – øger din motivation
Dopamin spiller en afgørende rolle i opgaver, der er associeret med motivation og belønning. Dette molekyle er afgørende for vores adfærd, så en mangel eller en overproduktion af denne neurokemiske komponent kan påvirke os på mange måder. Skizofreni forårsager for eksempel en overdreven frigivelse af dopamin.
Lad os se på nogle flere fordele:
- Først og fremmest er dets primære funktioner at aktivere følelsen af forventningsfuldt velbehag. Med andre ord at føle sig motiveret for noget blot ved at tale om, hvad målet kan tilbyde os.
- Det inducerer vores beslutningstagen og fremmer læring, hukommelse osv.
- Det opmuntrer til nysgerrighed og iboende motivation, såvel som kreativitet.
Kan vi stimulere dets produktion naturligt?
Eksperter fortæller os, at omkring 50 procent af alt dopamin i kroppen bliver produceret i tarmen. En måde at sikre, at produktionen er korrekt, vil derfor være at kigge på tarmens mikrobiom.
4. Oxytocin – det sidste af vores glædeshormoner
Et af de bedst kendte glædeshormoner er oxytocin. Vi associerer det næsten altid med områder såsom kærlighed, omsorg, seksualitet, behovet for omsorg og moderlig adfærd. Det har dog mange flere funktioner. De er alle relateret til social adfærd såsom empati, generøsitet og altruisme.
Dette hormon, der er så vigtigt for mennesker, bliver produceret i hypothalamus og udskilt af hypofysen. Mange kalder det molekylet af menneskelighed, og det er i sandhed et af de mest fascinerende biologiske elementer.
Kan vi stimulere produktionen af det naturligt?
Vores krop frigiver oxytocin gennem meget simple og dagligdagssituationer såsom kærtegn, kram, at lytte til andre, meditation og også træning.
Afslutningsvis er glædeshormoner uden tvivl endnu et fremragende eksempel på den fascinerende og perfekte biologiske harmoni, der definerer en stor del af levende væsener. Hvis vi forstår dette lille univers, gør det det muligt for os at blive mere opmærksomme på, hvorfor vi er, som vi er.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- BAZYLEVYCH, A. (2020). HOW CAN “HORMONES OF HAPPINESS” BE INCREASED? (pp. 30–33). Psychological Journal. https://doi.org/10.31108/7.2020.4