House: Et medicinsk drama med psykologiske elementer
House eller House M.D. er en tv-serie, der fik premiere i 2004. Nogle mennesker fandt den blot underholdende. Men den satte virkelig sit præg på andre. Den vandt adskillige priser og anerkendelser.
Hovedpersonen i denne tv-serie er Dr. House, en excentrisk læge, som ofte skal diagnosticere meget komplekse tilfælde. Men hvorfor var denne serie så succesfuld? Find ud af det her.
Dr. House
Det kan være risikabelt at skabe en tv-serie, der drejer sig om én central person. Men hvis karakteren er sammenhængende, mangelfuld og i sidste ende troværdig, er der en god chance for, at serien bliver en succes. Det er dog ikke nogen enkel opgave.
I denne tv-serie blev Dr. Gregory Houses personlighed konstrueret på en dygtig måde. Hans sorte humor, skruppelløshed og ekstraordinære intelligens gør ham til en karakter, som man bare ikke kan ignorere.
Ikke desto mindre har denne karakter mere at gøre med hans sårbarhed end noget andet. Både hans intelligens og hans opførsel har en tendens til at vise, at han er et sandt geni. Men selv genier har mørke sider. I dette tilfælde gør House’ tendens til at rationalisere absolut alting det svært for ham at træffe følelsesmæssige beslutninger. Dette fører ofte til kriser.
Hans rationalisering skaber et billede af en selvisk og egoistisk karakter, der har en tendens til at løbe væk fra ethvert følelsesmæssigt eller romantisk bånd. Faktisk kommer en god sammenfatning af, hvordan Dr. House ser på andre mennesker, fra hans egen slagord “Everybody lies” (alle lyver).
En anden fascinerende ting ved ham er, at han går med stok på grund af kroniske smerter i benene.
Ikke så meget helbredelse som forståelse
Dr. Houses karakter er faktisk inspireret af Sherlock Holmes. Da han er læge, tror du sikkert, at hans hovedmotivation er at helbrede folk. Men det ser ud til, at hans primære motivation snarere er at forstå.
At forstå hvad? Alt. Ikke kun svar på hans patienters kliniske symptomer, men også på alle de andre spørgsmål, der omgiver dem. Han finder ofte svarene. Men langt fra at gøre ham glad eller give ham en følelse af velvære, gør det ham bare til en temmelig ulykkelig og selvoptaget person.
Man kunne beskrive Dr. House som en rationel radikal. En karakter, hvis procedurer omgår alle moralske normer. Kun få fiktive karakterer kunne give et klart svar på spørgsmålet: “Retfærdiggør målet midlerne?”
I Dr. House’ tilfælde gør de det, ja. Hvis han er nødt til at lyve over for sin patient for at lave en test, der kan bekræfte hans hypotese, gør han det uden nogen form for anger.
Det evigt tilstedeværende element af psykologi
House refererer til psykologi mange gange i hvert afsnit. For det første har Dr. House en tendens til at løse sine sager ved pludselig at få en idé. I psykologiske termer er dette kendt som indsigt. Det refererer til den pludselige forståelse af et problem ved at se det fra et andet perspektiv.
For det andet udfører House konstant adfærdsmæssige kontingensanalyser. Kontingenser refererer til forholdet mellem stimuli, forstærkninger og konsekvenser. Disse opstår i det, der er kendt som konditioneringsprocessen.
House tager imidlertid adfærdsmæssige kontingensanalyser til det yderste. Han forudser nemlig adfærden hos folk omkring ham og forudsiger deres fremtidige adfærd. Han gør dette automatisk. Dette viser hans høje kognitive aktivitet og hans deduktive evner.
Selv om denne tv-serie er centreret om det medicinske, tager House følelser og psykologi i betragtning for at diagnosticere sine patienter.