Hold ikke fast i kærlighed, håb eller frygt

Det er bare ikke det værd. Hold ikke fast i det, der er nødt til at forsvinde ud af dit liv. Håb og drøm ikke om ting, der allerede er gået i stykker og ikke længere støtter dig. Det er klogt at accepterer det og modigt at vide, hvordan man reagerer i tide. For dem, der ikke ønsker at indse sandheden og fortsætter med at kæmpe hver dag med deres øjenbind og skjold, ender med at føle sig tomme, uden håb og selvværd.

Vi ved, at i de senere år, har en del af psykologien været rettet mod at tilbyde os passende strategier til at opnå mange af vores drømme og mål. Vi har lært om positiv tænkning, selv-effektivitet, motivation, selvtillid… Men hvad sker der, når nogle af de ting, vi opnåede, begynder at kollapse?

Der findes ting, der ikke længere består. Der er kærlighed, der ændrer farve fra hvid til sort. Der er falmede håb, som vi forsøger at hænge fast i. Dette er ikke godt for dig. Du må simpelthen give slip på alt, der ønsker at forsvinde… Selv hvis det gør ondt.

Tro det eller ej, personlig vækst kræver også, at man er god til at forstå, hvilke kampe der ikke længere behøver at blive kæmpet, hvilke døre, der bør lukkes, og hvilke aspekter af vores liv, det er bedst at give slip på. I dag vil vi reflektere med dig over dette emne. Vi vil også anbefale, at du husker på en serie af strategier til at hjælpe dig med bedre at håndtere disse komplicerede situationer.

Falsk håb og healende håb

Vi er vant til at forstå ordet  håb  som værende noget trøstende og opfordrende. Det er som et klap på skulderen de dage, hvor man tvivler. Det er et kram i svære tider, og en kop varm kakao på en trist eftermiddag. Men udover at være en positiv følelse er håb også en kognitiv dynamik, man kan regne med.

I denne dimension ligger der mange fortolkninger, som vi har omkring alt, der omgiver os, uanset om de er korrekte eller ej. I vores daglige håb lever der tankesystemer, attributter og personlige vurderinger. Håb er det, der fortæller os, at vi bør ”holde fast lidt længere, og så vil vi se, at alting løser sig” eller ”han vil med tiden være nødt til at indse, at det er mig, han virkelig elsker.”

Vi taler om falsk håb. Det er dem, der forsøger at trøste os uanset prisen. Det er dem, vi holder fast i, i håb om, at tingene vil ændre sig. Men vi ved alle sammen, at i denne perfekte uperfekte verden, er intet ufejlbarligt. Hvem end, der i dag siger ”jeg elsker dig” til os, vil måske sige farvel imorgen. Og det, vi nu tager for givet, kan senere give en frygtelig følelse af usikkerhed.

Det helbredende håb, modsat det falske håb, er det, der ikke giver nogen modstand. Det er det, der tillader os at se tingene med større klarhed og modenhed. Det gør os bevidste om, hvad der ikke længere er muligt. Det inviterer os til at kigge ud mod horisonten og føle det søde løfte om, at det, vi i dag har tabt, er noget, som morgendagen kan heale. For tab er ikke enden, men begyndelsen på noget anderledes.

Sådan giver du slip på det, der ikke kan opretholdes

Ingen giver slip på noget, uden at have kæmpet for det. Alt, der er elsket eller værdsat, kræver store mængder mod, personlig investering og ofre. Men alting har en begrænsning. Og den uoverstigelige barriere, som vi aldrig bør opgive, er uden tvivl vores selvtillid, identitet, og følelsesmæssige balance.

Brian Tracy er en af de motiverende psykologiske guruer. Han fortæller os, ”du vil aldrig få det, du ønsker dig i livet, hvis du bare venter på, at tingene ændrer sig, og bare bliver ved med at nære dine falske forventninger”. Det er en måde at falde ned i et dybt hul af lidelse på.

For at undgå disse situationer anbefaler vi, at du overvejer en serie af strategier. De vil åbne dine øjne for det healende håb, som ved, hvordan man i fremtiden kan bevæge sig fremad.

At lære at acceptere virkeligheden af det, der sker i vores miljø

Der findes en meget interessant bog, der hedder, ”Loving What Is” af Byron Katie. Hun lærer os om værdien af at kunne acceptere virkeligheden af de ting, der sker omkring os, uanset om det er romantisk, arbejdsrelateret eller noget personligt. Det er ikke et spørgsmål om at afsætte os selv til ting. Men om at kunne elske os selv for at komme fremad og give os selv nye og bedre ændringer ifølge det, vi fortjener.

Vi har alle en indre ”radar”, der fortæller os, når noget ikke er rigtigt. Men sommetider ønsker vi ikke at se det. For det ville betyde, at vi skulle gå noget i møde, som vi ikke er forberedte på: et brudt forhold, ændringer…

Vi må forstå disse dårlige følelser og ulykke som en tydelig invitation til at få os selv igang, at handle, og fremfor alt, at undgå falske håb. Det må tages i betragtning, at når utilpashed bliver kronisk, er det ikke længere stimulerende, men begynder at mærke os med negativitet og lidelse.

Hvad end, der ønsker at komme ud af vores liv, vil gøre det før eller senere. At udskyde det uundgåelige er en form for tortur, som vi ikke bør frempromovere. For uanset hvad, er det at give op ikke altid en handling af svaghed. Faktisk kan det, at sige farvel på det rette tidspunkt, være en reflektion af nogen, der er stærk og modig nok til at give slip.